EU har vedtaget en forordning om, at affald i det offentlige rum skal sorteres fra 2026.

Miljøministeriet er ved at finde ud af, hvornår og hvordan det omsættes til dansk lovgivning. Forventningen er, at alle kommuner skal affaldssortere i minimum to fraktioner – restaffald og plast fra begyndelsen af det nye år.

I nogle kommuner har de allerede erfaringer med sortering i byrummet. Det gælder Odense og Helsingør Kommune, der for nylig delte viden på en konference om affald i det offentlige rum i forbindelse med Fremfærd-projektet "Affald i det offentlige rum".

Piktogrammer hjælper på sorteringen

I Odense Kommune har de gennemført et pilotprojekt, hvor det er blevet undersøgt, hvordan og hvor godt borgerne i Odense er til at sortere affald i det offentlige rum.

Behave Green har stået for evalueringen og bl.a. observeret folks adfærd omkring sorteringsstationerne og undersøgt typiske fejlsorteringer.

I starten var næsten alt fejlsorteret. Så blev der arbejdet med billeder, piktogrammer og større skrift, og sorteringen blev bedre.

- Den største effekt var der på pap og papir, i staten kom der mange brugte servietter ned i pap og papir, siger Kristoffer Ravnbøl, der er konsulent i Behave Green og har været involveret i projektet. 

For Margrethe Dorthea Madsen, driftsansvarlig i Odense Kommune, har den vigtigste læring været, at der er interesse blandt borgerne for sortering i byrummet.

- Derudover kan jeg komme med rigtig mange eksempler på, hvad man ikke skal gøre. Vi har fået utrolig meget læring, siger hun.

Spande malet efter fraktioner

Også i Helsingør Kommune har man erfaringer med affaldssortering i det offentlige rum, nærmere betegnet på de såkaldte Blå Flag-strande. Her har kommunen opsat affaldsspande i forskellige farver i et samarbejde med leverandøren Hitsa. 

Man har opsat spande til henholdsvis plast, glas, metal og restaffald, og spandene er mailet efter det indhold, der skal i dem, fortæller Lisette Kornum, som er planlægger i Nordsjællands Park & Vej.

- Hvis vi skal have affaldssortering i det offentlige rum til at lykkes, er det vigtigt, at vi gør det indbydende og nemt at gå til. Det skal være helt tydeligt, hvilken fraktion der skal i hvilken beholder, siger Lisette Kornum, der fik ideen til de farvede spande.

Rygeriste fjernes

Nudging var et andet tema, der blev diskuteret på konferencen. Kan nudging bruges til at ændre brugernes adfærd og fx sikre mindre henkastet affald? Meningerne var delte, og det blev slået fast, at der ikke findes én "one size fits all", når det gælder nudging-løsninger.

I Helsingør Kommune har de blandede erfaringer med såkaldte "rygeriste" - en metalrist, der placeret på jorden således, at man som ryger kan skodde sin cigaret på eller ved risten, hvorefter skoddet falder ned i risten.

Risten er let at tømme for skodder og placeres fx ved en busstation. Problemet med denne type nudging er, at tiltagene kun har midlertidig effekt. Det har man oplevet i Helsingør Kommune, der nu fjerner rygerister.

- Vi ønsker, at folk smider deres skodder i skraldespandene og ikke på jorden. Rygeristen som nudging kan indbyde til en forkert adfærd, og effekten svinder over tid, siger Lisette Kornum, som er planlægger i Nordsjællands Park & Vej, der står for en række anlægs-, drifts og vedligeholdelsesopgaver i Helsingør og Fredensborg Kommuner. 

Talende skraldespande

Hun har også erfaringer med et andet nudging-greb nemlig talende skraldespande. Det er med en vis succes blevet anvendt i Horsens Kommune, hvor hun tidligere arbejdede

Her tog borgerne godt imod entertaineren Jacob Haugaards stemme, når de smed affald i en række containere på byens Teatertorv. I Helsingør og Fredensborg Kommune er borgerne mere lunkne.

- De synes, at det larmer og ønsker ikke, at andre bliver opmærksomme på, når de smider noget ud. Og så bliver man bare træt af en stemme, der hele tiden siger "Velkommen til Hamlets by", siger Lisette Kornum og understreger, at det kræver mange ressourcer, at holde nudging-effekten kørende.

- Hvis man vil satse på talende affaldsspande, er man nødt til hele tiden at tilpasse dem til højtider og arrangementer, så de fx siger "glædelig jul", "godt nytår", "god påske" og "husk Ironman-eventet i weekenden", siger hun.

Pantboder i byens park

Også i Roskilde Kommune har man forsøgt at nudge sig til en renere by. Her opsatte medarbejdere på et tidspunkt såkaldte pantboder i byens park, hvor de unge festede, for at sikre sig, at de unge huskede at aflevere deres tomme flasker, dåser m.v.

- Så fik de pant på det hele, også selv om der ikke var pant på. Det havde stor effekt, men kun så længe pantboden var åben. Problemet var, når pantbodens medarbejdere gik hjem, og de unge festede videre, fortæller Camille Mortensen, der i dag arbejder som driftsplanlægger i Vej og Park i Vordingborg Kommune. 

LÆS MERE FRA KONFERENCEN HER: ”Det er vigtigt at have styr på sit shit”