Dialogkort om trivsel i undervisningsverdenen

Webinar og dialogkort om trivsel i uddannelses­verdenen

Få viden, inspiration og nye dialogkort med fra webinar om trivsel og motivation i uddannelsesverdenen. Det foregår mandag 6. februar.

Af Sine Molbæk-Steensig 03/01/2023

BFA sætter fokus på, hvad der giver et godt arbejdsliv på skoler, uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Fokus er på at skabe fælles dialoger om, hvad der motiverer jer, og hvad der frustrerer jer i jeres arbejde. Hvordan kan I dele det, der giver arbejdsglæde - og det, der kan være svært at tale om i jeres arbejde?

Prøv nye dialogkort

Et nyt sæt dialogkort giver jer en anledning og en ramme til at tage fat på dialogen. Dialogkortene bygger på en stor undersøgelse med medarbejdere og ledere fra uddannelsesverdenen.

Temaerne er:

  • Hvordan har I det med jeres arbejde?
  • Hvad giver motivation og arbejdsglæde?
  • Hvad giver demotivation og frustration?
  • Hvordan har jeres forhold til arbejdet ændret sig over tid?
  • Hvilken sammenhæng er der mellem forventningerne til jeres indsats og jeres erfaring?
  • Hvilke tanker gør I jer om resten af jeres arbejdsliv?

Prøv dialogkortene

Kom med på webinar

Den 6. februar kl 15 fortæller docent Nana Vaaben om undersøgelsen 'Trivsel og motivation gennem arbejdslivet i uddannelsessektoren' - en undersøgelse, hvor respondenterne med deres egne ord beskriver, hvad der motiverer og frustrerer i deres arbejdsliv. Og I bliver præsenteret for de nye dialogkort.

Gå til tilmelding

Se dialogkort
Tilmeld webinar