
Få styr på alle AI-termerne med ny ordbog
Hvad betyder Black Box, prompt eller bias? Få overblik over alle de centrale begreber inden for kunstig intelligens med ny ordbog.
ChatGPT, AI-agent, hallucination, interface, token, algoritme og chatbot.
De senere år er der væltet en bølge af nye AI-ord ind over os.
Nogle kender du nok allerede betydningen af, mens andre ord ikke siger dig så meget.
Søg hjælp i AI-ordbogen
Som hjælp i en ny AI-verden har Videncenter for digitalisering og teknologi, som KL og Kombit står bag, samlet en lang række ord og begreber, som bliver forklaret i AI-ordbogen.
Formålet med ordbogen er at give dig et sprog og en forståelse for både teknologien bag, den praktiske anvendelse og de etiske overvejelser om AI.