Stærke relationer er nøglen til PPR's samarbejde med dagtilbud

Sådan lyder det fra en pædagog på et PPR-møde, hvor PPR-psykologen spørger hende, hvorfor dagtilbuddet hele tiden beder om kognitive udredninger.

Citatet stammer fra et feltarbejde, som Anja Hvidtfeldt Stanek, lektor på SDU, har udført som led i Fremfærd-projektet SamHver - 'Samarbejde om børns trivsel i hverdagslivets fællesskaber'.

Det tre-årige forskningsprojekt undersøger, hvordan fagprofessionelle som lærere, pædagogisk personale, inklusionskonsulenter og PPR kan samarbejde på tværs af faggrænser for at skabe bedre deltagelsesbetingelser for børn i dagtilbud og skole.

Fulgt og observeret samarbejdet

En del af dette samarbejde handler om organiseringer – altså, hvem der mødes med hvem om hvad, og hvordan hele 'hjælpe-apparatet' er organiseret.

Helt konkret har projektets fire forskere fulgt og observeret forskellige sparrings- og møderum i bl.a. Rødovre Kommune.

Her har man i Pædagogiske Udviklingscenter etableret et tværfagligt småbørnsteam, der består af en ergoterapeut, en fysioterapeut, en psykolog og en høre-talepædagog.

Teamet er i dagtilbuddet en hel dag og veksler mellem at have samtaler med det pædagogiske personale på kontoret og bevæge sig ud på stuerne for at observere de børn og børnegrupper, som personalet ønsker fokus på.

Når skolen banker på

Anja Hvidtfeldt Stanek har i to år fulgt småbørnsteamets samarbejde med et bestemt dagtilbud - og så er vi tilbage ved citatet, der indleder denne artikel.

- Pædagogen får rigtig fint sat ord på, hvad der i stor stil udfordrer hele samarbejdsfeltet, særligt dér hvor vi har med børn at gøre i børnehaven, lige før de skal starte i skole. Der sker noget særligt i forhold til, hvad opgaverne fra PPR er i forhold til dagtilbuddet, når skolen banker på, forklarer Anja Hvidtfeldt Stanek.

Et centralt fund i forskningen er således, at overgangen fra dagtilbud til skole sætter et særligt pres på det tværfaglige samarbejde.

PPR-arbejdet er skrevet ind i skolelovgivningen, og det betyder i praksis, at PPR’s opgave i høj grad bliver at identificere de børn, der skal tilbydes specialpædagogiske indsatser.

Det lægger ifølge Anja Hvidtfeldt Stanek implicit pres på dagtilbuddene om at sikre, at børns kognitive udfordringer er opdaget og håndteret, inden børnene starter i skole.

Låst fast i et individfokuseret spor

Hun peger på, at det er på den baggrund, man kan forstå, hvorfor dagtilbuddet kan opleve det som deres væsentligste opgave i samarbejdet med PPR at have arbejdet med kognitive udfordringer, inden børnene forlader institutionen.

Den dynamik påvirker, hvad samarbejdet med PPR i grunden handler om – og kan låse det fast i et individfokuseret spor, til trods for at alle parter er enige om, at målet med det tværfaglige samarbejde er at skabe børnefællesskaber og lige deltagelsesmuligheder i hverdagen.

Så selvom der er bred enighed om målet, trækker noget i den anden retning.

- På hele feltet oplever man, at sådan noget som visitationer, udredninger og diagnoser konstant trækker opmærksomheden i en anden retning. Det er noget, der hele tiden bliver efterspurgt; forældre vil gerne vide, om deres barn kan blive udredt, og skolen står og blinker og forventer svar på, om nogen skal visiteres til specialpædagogiske tilbud, siger Anja Hvidtfeldt Stanek.

Faste møder i kalenderen

En af de konkrete erfaringer fra småbørnsteamet handler om mødestruktur.

På tværs af kommuner er der en kritik af adgangen til PPR, der går igen. Nemlig, at PPR er vanskelig at få hidkaldt. Der er virkelig lang ventetid, fortæller Anja Hvidtfeldt Stanek.

Men her har småbørnsteamet i Rødovre vendt billedet og lagt faste planer for, hvornår de kommer. Det betyder, at mødet allerede står i kalenderen, inden et problem eventuelt er opstået.

– Ventetiden opleves ikke som en ventetid, selvom de ikke i Rødovre har flere ressourcer end andre steder. Alene dét, at mødet ligger i kalenderen på forhånd, gør noget med måden at samarbejde på, forklarer Anja Hvidtfeldt Stanek.

Men forskeren advarer mod at tro, at én bestemt struktur i sig selv løser udfordringerne.

Samme team, der fungerer eksemplarisk i ét dagtilbud, kan have svært ved at få samarbejdet til at fungere i et andet.

Og de faste møder kan på én og samme tid skabe nye dilemmaer. Feltarbejdet viser eksempler på, at personale i frygt for at miste de fastlagte møder kan få problemer til at vokse, som ikke reelt var problemer to dage før – simpelthen for at have noget at tage op på mødet.

Ressourcemangel spænder ben

En anden klar konklusion er, at selv de bedste organiseringer og de stærkeste relationer ikke er nok, når ressourcerne mangler.

Personalemangel og hyppige udskiftninger i dagtilbuddene gør det nærmest umuligt at få det tværfaglige samarbejde til at spille. Kontinuitet – i både PPR-teamet og i dagtilbuddets personalegruppe – er en grundlæggende forudsætning.

– Det er rigtig kedeligt at pege på, men det er nødvendigt at blive ved med at gøre det, siger Anja Hvidtfeldt Stanek.

Kompleksitet

Noget af det, hun i sin feltforskning har fået et førstehåndskig ind i, det er kompleksiteten i det tværfaglige arbejde. Småbørnsteamet er ikke den eneste aktør – der er også pædagogiske rådgivere, ressourcepladser og støttepædagoger, som ofte sidder i andre forvaltninger og arbejder med egne logikker.

- Når man følger det her PPR-team, så får man adgang til mange forskellige typer af møder med mange forskellige typer af opgaver, fortæller Anja Hvidtfeldt Stanek og fortsætter:

- Og det man før øje på er, at PPR ofte bliver nødt til at forsøge at hjælpe de voksne omkring børnene til at få ro på deres bekymringer. Det udmønter sig i nogle næsten terapeutiske snakke, som sådan set ikke handler om børnene, men om alt det rundt om, siger Anja Hvidtfeldt Stanek.

Hertil kommer, at nye faglige forståelser af nervesystemer og kognitive udviklingstrin i stigende grad præger samtaler om enkeltbørn på en måde, der også kan trække opmærksomheden væk fra de fællesskabsorienterede blikke, som projektet har fokus på.

Relationen er det bærende element

Feltarbejdet viser samtidig tydeligt, at betydningen af relationer ikke kan undervurderes. Samarbejdet med velkendte personer har stor betydning for det muliges kunst.

- Dét at kende hinanden, det virker! fastslår Anja Hvidtfeldt Stanek.

Småbørnsteamet kommer tættest på at indfri ambitionerne om praksisnært samarbejde, når dagtilbuddet byder PPR velkommen og aktivt ønsker pædagogisk sparring.

- Småbørnsteamet kan noget rigtig, rigtig fint, når de i praksis kommer ud og undersøger børnenes deltagelsesmuligheder og får vist det pædagogiske personale nogle nye muligheder.

Når PPR viser vejen

Et konkret eksempel fra feltarbejdet illustrerer pointen: Et lille, uroligt barn, som det pædagogiske personale i dagtilbuddet i mange sammenhænge oplever som udfordret, kan pludselig vise helt andre sider, når en PPR-medarbejder sætter sig på stuen og leger med barnet på en bestemt måde.

- På den vis kan PPR være med til at vise vejen, når de får lov at sætte sig ude på stuerne med børnene og vise det her på en troværdig måde – men det kræver, at der er gået et stort arbejde forud med at opbygge relationer og tillid, siger Anja Hvidtfeldt Stanek.

Lederen er gatekeeper

En væsentlig brik i dette er dagtilbudslederen, som forskeren betegner som en gatekeeperfunktion.

- Dagtilbudslederen skal ikke bare åbne døren for PPR, men aktivt fungere som brobygger ind i organisationen – ellers når samarbejdet aldrig ud til dér, hvor børnene har deres hverdagsliv, pointerer hun.