Få guide om resultatløn
Guiden introducerer jer for metoder og gode råd til arbejdet med resultatløn.
Når I beslutter jer for at anvende resultatløn, skal den aftale, I indgår, afspejle den ledelsesmæssige og lønpolitiske kultur, I har på jeres arbejdsplads. I vil derfor finde en skabelon for, hvordan I kan arbejde jer frem til en aftale, der giver mening hos jer.
Guiden er opdelt i fire faser. Erfaringen viser, at netop disse fire faser er væsentlige for en god proces og en god aftale, uafhængigt af hvilket fagområde der arbejdes med.
De 4 faser:
- Muligheder med resultatløn
- Fra idé til aftale
- Udformning af aftalen
- Evaluering
I kan vælge at gennemgå guiden fra fase et til fire, men I kan også dykke ned i særlige områder af guiden, hvis I allerede er i gang med arbejdet og mangler inspiration til en specifik fase i processen.