
Ren dag - god dag
Sæt rengøring på skemaet og få bedre trivsel. God rengøring på skolen giver et godt indeklima, som fører til bedre trivsel og i sidste ende til bedre indlæring.
Temaet er ikke nyt, men med jævne mellemrum kan det være godt at sætte fokus på rengøringsopgaverne.
Skolen kan sætte fokus på rengøring ved at tage det op i fag som for eksempel dansk, klassens tid, matematik eller natur- og teknik.
Få indblik i, hvad andre har gjort i hæftet 'Gode eksempler.' eller find inspiration til, hvordan rengøringspersonalet kan være med til at sprede budskabet om rengøring til eleverne i timerne i hæftet 'Kom godt i gang'.
I 'Opgavehæftet' finder du konkrete opgaver til undervisningen, der blandt andet sætter fokus på bakterier og indeklima.
Du kan blive klogere på, hvordan det lige er, at rengøring og et godt indeklima hænger sammen i 'Gode råd og regler'.
Og i 'Lønmappe' finder du skabeloner og eksempler til lokal løn til rengøringsassistenter.