Corona, energikrise, oversvømmelser og droneobservationer.

De seneste år har budt på en stribe af kriser, som har sat kommunernes beredskabsplaner på prøve. Og i takt med at trusselsbilledet ændrer sig, vokser behovet for at inddrage flere aktører i krisehåndteringen - også Borgerservice.

Derfor sætter Fremfærd Borger nu et forprojekt i gang, der skal undersøge, hvordan Borgerservice kan spille en større rolle i kommunernes beredskab.

- Hvis man som borger ikke ved, hvor man skal ringe hen, så ringer man til Borgerservice. Og bliver der ikke svaret, så møder man op, siger Peter Karm, kommunaldirektør i Haderslev Kommune og medlem af Fremfærd Borger.

HK Kommunal bakker op om projektet, som rammer lige ind i den virkelighed, som kommunerne står i lige nu.

- Akutte hændelser fylder mere, og medarbejderne møder konsekvenserne direkte. Derfor er timingen helt rigtig, siger Kasper Ejlertsen, der er næstformand i KL Kommunal og næstformand i Fremfærd Borger.

Erfaring fra frontlinjen

7-10 kommuner skal deltage i projektet, som vil afdække erfaringer fra kommuner, hvor Borgerservice allerede er inddraget i håndtering af kriser. Desuden skal projektet kortlægge kompetencebehovet hos borgerservicemedarbejdere i forhold til at kunne møde borgere i akut krise.

- Vi kan bidrage både i forhold til de borgere, vi er sat i verden for at skabe tryghed for, men også i forhold til vores kolleger i andre sektorer. Her kan vi træde til og tage fra, når krisen rammer, siger Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice i Aarhus Kommune og medlem af Fremfærd Borger.

Hun peger på, at Borgerservice har en særlig kompetence i krisesituationer.

- Vi er vant til at tage vare på mange forskellige opgaver, og vi er dagligt i kontakt med borgere fysisk og digitalt om rigtig meget, som er uforudsigeligt. Derfor er vi vant til at sikre ro, rigtig information og adgang til hjælp.

Når krisen rammer

I Aarhus afholder man - som i andre kommuner - løbende kriseøvelser, senest i oktober med et scenarie om et terrorangreb på en valgdag. Erfaringerne viser, at forberedelse og øvelse på det uventede er altafgørende. Og det kan kommunaldirektøren i Haderslev nikke genkendende til.

- Grundlæggende handler det om at være forberedt på krise. For når krisen først er der, så er det for sent at begynde at tale om det. Det kan komme med kort varsel, og så skal vi have en plan for, hvad vi gør, understreger Peter Karm.

I Haderslev har man de seneste år aktiveret beredskabet i forskellige skalaer – fra corona over energikrisen til oversvømmelser og droneobservationer. Hver gang har det krævet tæt samarbejde på tværs af myndigheder og klar kommunikation.

Lene Hartig Danielsen har blandt andet erfaring fra den såkaldte pas-krise op til påske i 2015, hvor op mod 50.000 pas var berørt af fejl i fingeraftryk. Her håndterede Borgerservice i Aarhus knap 4.000 henvendelser over en weekend.

- Det kræver lynhurtig organisering og tæt samarbejde på tværs af myndigheder. Det er den samlede kommunes troværdighed, der er på spil, så der skal vi hjælpe hinanden, siger hun.

Skærpet trusselsbillede

Baggrunden for det øgede fokus på beredskab i kommunerne er klar: Risikobilledet har ændret sig markant de seneste år blandt andet med invasionen af Ukraine og øgede cybertrusler.

- Vi står i det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede siden 2. verdenskrig. Og det stiller helt enorme krav til kommunerne og kommunernes beredskabsplanlægning lige nu, siger Mie Mester, der arbejder med beredskab og samfundssikkerhed og er konsulent i KL's afdeling for Klima og Tværkommunalt Samarbejde.

KL har derfor sat gang i et internt arbejde for at understøtte kommunerne i deres beredskabsplaner. Det inkluderer etablering af et nyt beredskabsnetværk, hvor kommuner kan dele viden og erfaringer.

- Det er en opgave, som vokser meget. Vi ser, at flere og flere kommuner begynder at ansætte beredskabskoordinatorer, som kan være med til at samle trådene og lave den overordnede strategi, fortæller Mie Mester.

I finansloven er afsat 500 millioner kroner årligt fra 2026 til 2029 til at styrke samfundssikkerhed og beredskab.

Træning og kompetenceudvikling

Fremfærd Borgers projekt vil fokusere på konkrete kompetencer som kommunikation under pres, samarbejde med beredskabsaktører og kendskab til lokale beredskabsplaner.

- Med forprojektet får vi identificeret, hvilke kompetencer der er vigtige at styrke, for at Borgerservice kan være en ressource tæt på borgerne i en beredskabssituation, siger Kasper Ejlertsen fra HK Kommunal.

- Og så skal medarbejderne trænes, trænes, trænes, siger Lene Hartig Danielsen.

Peter Karm er enig og slår et slag for, at kommunerne gør sig rigtig umage med at være transparente i krisesituationer.

- Kommunikation er enormt vigtig, for det værste er næsten, at når man som borger ikke ved noget, så begynder man at gætte, siger han.