Her tæller de knus og kram

Anbragte børn har brug for at blive set, hørt og rørt. Det har man taget konsekvensen af på døgntilbuddet Sølyst i Aarhus. Her registrerer man fysisk berøring og samvær uden dagsorden.

Har du haft fysisk kontakt med Mads i dag? Kryds af. Har du hilst positivt på Cecilie i dag? Sæt kryds. Har du snakket med Anna i dag uden at have en dagsorden?

Som led i et større trivselsprojekt har pædagogerne i den gamle patriciervilla i Risskov i tre uger udfyldt en såkaldt tretrinsraket, før de gik hjem om aftenen.

Raketten bestod af tre spørgsmål: Hvilke børn har du fået hilst positivt på i dag? Hvilke børn har du haft fysisk kontakt med i dag? Hvilke børn har du været sammen med i dag uden, at du havde en decideret dagsorden?

- Vi lavede et skema med navnene på de 11 børn, vi har boende. Her skulle pædagogerne krydse af og skrive kommentarer, f.eks. i forhold til hvilken type fysisk kontakt, de havde haft. Var det knus, ”slåskamp ude i haven”, massage, spillet fodbold osv. siger Jill Enoch, der er afdelingsleder på Miniinstitutionen Sølyst i Aarhus.

Skemaet har givet indblik i, at ikke alle børn får lige meget opmærksomhed. Det har givet pædagogerne noget at tænke over.

- Det blev tydeligt, at de børn, der ikke fik så meget fysisk kontakt, havde en bestemt attitude. De tog nærmest afstand fra os og nogle stødte os væk med verbale grovheder som f.eks. ”fuck dig din dumme pædagog”, ”din fede ko”, hvilket kan være udfordrende. Men det er jo ofte dem, der er afvisende, der har mest brug for at blive set, hørt og mødt, siger Jill Enoch.

Betydningsfulde voksne

Sølyst er sammen med 13 andre døgninstitutioner med i projekt ”Styrket Indsats”, der skal hjælpe anbragte børn og unge til bedre trivsel og skolegang.

Som det er i dag, har 40 procent af alle anbragte børn i alderen 16-17 år ikke taget folkeskolens afgangsprøve, og kun 30 procent har taget en ungdomsuddannelse som 25-årig.

Metoden i projektet er at gøre børnene til eksperter i eget liv og spørge ind til, hvad der virker for dem, og hvornår de trives. De spørgsmål har de også stillet på Sølyst.

Det har ført til en karakteristik af ”den betydningsfulde voksne” – en person, der har afgørende betydning for, om barnet trives. Personen kan være en pædagog, en lærer eller en helt tredje person.

- På én skole var den betydningsfulde voksne en kantinedame. De havde en særlig kemi og kunne grine sammen. Det vigtigste er, at personen er meget tydelig og tydelig i forhold til at sige: Nu laver vi sjov, og nu er det læring, siger Jill Enoch.

På baggrund af interviews med børn og voksne har Sølyst udviklet koncepter bl.a. i forhold til, at barnet føler sig set og hørt. Et af dem er tretrinsraketten.

Ildsjæl eller lønarbejder

Raketten har vist, at pædagogerne på Sølyst generelt er gode til at få mødt børnene positivt, have fysisk kontakt og være sammen uden dagsorden. En lignende undersøgelse blandt børnene har efterfølgende vist, at de har samme opfattelse. Pædagogerne gør det rigtige.

Næste step er at undersøge, hvad der ligger til grund for pædagogernes handlinger: Har de hjertet med? Gør de det af lyst eller pligt?

- Er den fysiske kontakt naturlig og spontan, eller er den mekanisk og professionel, fordi vi pædagogisk ved, at det er vigtigt, at man bliver rørt og tumlet med? Det er vi nysgerrige på, for ét er at gøre det rigtige. Noget andet er, hvordan det opleves af børnene på et følelsesmæssigt plan, siger Jill Enoch.

Motivet er med andre ord ikke ligegyldigt. Anbragte børn har bagagen fuld af svigt og tillidsbrud og er mestre i at gennemskue voksne, som de føler, svigter dem.

Det gør pædagogens arbejde til en evig linedans mellem på den ene side at være almindelig lønarbejder med faste arbejdstider og et privatliv, der også skal passes – og på den anden side fremstå som engageret ildsjæl, der er der for barnet på barnets præmisser.

Pædagoger skal være antropologer

Selvom Sølyst allerede i dag er en arbejdsplads for ildsjæle, kan medarbejderne blive endnu skarpere på at se og møde barnet. Det kan gøres ved at implementere tænkningen, der ligger bag projektets metode ”Positiv afvigelse”, til hele personalegruppen.

- Tænkningen om at være nysgerrig og undersøgende frem for løsningsorienteret giver os så meget viden om børnene, forældrene og lærerne. Pædagoger er gode til at være handlingsorienterede, hvilket der også er behov for i dagligdagen , men de kunne godt udvikle en mere antropologisk tilgang i mange samtaler med børn/unge og samarbejdspartnere, siger Jill Enoch.

Nysgerrigheden gavner også børnene, påpeger hun.

- Jeg tænker, at det er vejen frem, hvis vi skal nå ordentligt ind til de børn og unge, vi arbejder med.

Fakta om Styrket indsats

”Styrket indsats” vil sikre, at flere anbragte børn på sociale døgntilbud gennemfører folkeskolens afgangseksamen og med succes overgår til en ungdomsuddannelse
Som det er i dag har 40 procent af alle anbragte børn i alderen 16-17 år ikke taget folkeskolens afgangsprøve, og kun 30 procent har taget en ungdomsuddannelse som 25-årig.
14 døgntilbud, både kommunale og private, over hele landet er med. Projektet følges og kvalificeres af bl.a. FADD, LOS, Børns Vilkår og KL.
Projektet arbejder ud fra forandringsmetoden Positiv Afvigelse. Det betyder, at der sætter fokus på styrkerne frem for at hænge fast i manglerne
Projektmidlerne inkl. egenfinansiering løber op i 12 mio. kr. Egmont Fonden har bidraget med 5,5 mio. kr. Projektet følges af forskere fra University College Sjælland og VIA University College.
SFI, som ligeledes følger projektet, skal evaluere det i 2017, 2019 og igen i 2021. Bl.a. skal de måle på, om flere børn og unge har fået en uddannelse.

Samarbejde med skolen

Børnene på Sølyst går på 7-8 forskellige skoler, og samarbejdet fungerer ikke alle steder lige optimalt. Det skyldes ofte manglende vidensdeling og forventningsafstemning, fortæller Jill Enoch.

- Det betyder rigtig meget for børnene, at lærerne og Sølyst snakker sammen for, at de kan få en kontinuitet i deres skolegang og ikke hele tiden skal forklare sig, siger hun.

Jill Enoch understreger, at fordomme trives på begge sider.

- Lærerne bliver meget overrasket, når de kommer på Sølyst og ser, at de forestillinger, de har om et børnehjem ikke holder stik. På den anden side skal vi passe på i forhold til, at vores tilgang og at vores pædagogik ikke bare kan sættes i en skolekontekst.

- Vores børn kræver et uhyre tæt samarbejde med skolen, og vi har procedurer for skolestart og lærerskift, men nogle gange drukner det i travlhed, så man f.eks. ikke er opmærksom på, at barnet får helt nye lærere på mellemtrinnet, siger Jill Enoch.

F.eks. fik Sølyst på et tidspunkt at vide, at et af børnene på Sølyst ikke har været i skole hele ugen.

- Det regner vi med, at hun har, for hun tager afsted om morgenen og kommer hjem, som hun skal ifølge skoleskemaet. Hvis vi ikke hører noget fra skolen, kan vi ikke handle på noget, siger hun.

Dette eksempel viser, at tæt kommunikation og forventningsafstemning er nødvendig for at sikre børnenes skolegang og trivsel.

- Projektet har gjort, at vi er blevet mere nysgerrige på lærernes måde at arbejde på og møder skolen på en anden måde fremfor bare at sige: Det her virker hjemme hos os. Så må det jo også kunne fungere i skolen.

For at øge kendskabet til Sølyst, har miniinstitutionen lavet en præsentation og lagt den ud på hvert barns skoleintra. Her kan lærere og forældre læse om, at Sølyst har både trampolin, fodboldbane og gynger, og at hverdagen ”fungerer som i enhver anden storfamilie med fritidsinteresser, lektier, hygge, leg, madlavning, indkøb m.