Usynliggørelse

1. Usynliggørelse

Hvad: Ignorere. Se forbi. Tie. Være ligeglad. Glemme hvad der blev sagt, eller ”jeg hørte ikke efter”. Tale forbi eller hurtig over et bestemt emne, gruppe eller person.

Af Luna Svarrer 24/12/2014

Hvordan: Denne teknik er nem at komme til at bruge. Du er selv kommet til at ignorere en person til et møde, eller at glemme hvad der blev sagt. Og det var måske ikke med vilje – men ikke desto mindre er det en måde at underkende din kollega eller arbejdsrelation på, og det gør ondt, når andre gør det på dig. Det kan være til mødet hvor én person taler højt og for alle, eller at deltagerne kigger væk eller tager mobiltelefonen frem, når du taler.

Det kan du gøre: Sæt problemet på dagsordenen. Lav tydelige aftaler om, hvordan mødekulturen skal være, fx at I skal kigge på den der taler, at man svarer og lytter på det der bliver sagt, og at mobiltelefoner kun må benyttes i pauserne.