Flest mulige borgere skal sikres en død i overensstemmelse med deres egne ønsker, og flest mulige medarbejdere skal kunne tale med borgerne om deres ønsker til den sidste tid.

Det er målet med et nyt projekt under Fremfærd Sundhed og Ældre.

Klar til samtalen 1-2-3

Projektet hedder 'Klar til samtalen 3' og bygger videre på tidligere projekter i Fremfærd-regi og andre steder, der har støttet plejepersonale, læger og andre i at tage den svære samtale om bl.a. genoplivning og livsforlængende behandling.

For selv om flere danskere dør hjemme eller på plejehjem end for bare få år siden, afslutter en betydelig del af danskerne stadig livet på et sygehus. 

Ifølge de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen sker 35 procent af dødsfaldene på et sygehus, selvom de fleste gerne vil dø i eget hjem. Derfor er der behov for et vedvarende fokus på, hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre til de give ældre borgere en værdig sidste tid og undgå overbehandling.

Erfaringer skrives sammen til håndbog

I det nye projekt skal der indsamles erfaringer fra de kommuner, klyngesamarbejder og andre tværsektorielle samarbejdskonstellationer, der siden det første Fremfærd-projekt "Klar til samtalen" fra 2017-2019 har arbejdet med borgernes ønsker til den sidste tid.

Fælles for projekterne er, at de har arbejdet med at rykke fokus fra at holde mennesker længst muligt i live til medmenneskelig trøst og lindring og en værdig død, når behandling ikke længere er mulig eller ønskelig.  

Projektet gennemføres af Dansk Selskab for Patientsikkerhed ved overlæge og konsulent Ove Gaardboe. Han skal de kommende måneder rundt i landet og høre om, hvordan det går med de mange indsatser. 

- Jeg skal besøge projekterne og høre, hvad der går godt, og hvad andre kan lære af deres erfaringer. Disse erfaringer skal skrives sammen til en lille håndbog eller katalog med gode tips til, hvordan man kan arbejde med denne dagsorden, siger han. 

Fra ét til 36 plejehjem i Aalborg

Ove Gaardboe skal bl.a. besøge Ringkøbing-Skjern Kommune, der sammen med Anker Fjord Hospice og Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland har klædt medarbejderne bedre på til at støtte borgere og pårørende i et forbedret palliativt forløb i eget hjem.

Han skal også til Aalborg Kommune, der som én af tre kommuner deltog i det første Fremfærd-projekt for seks år siden. Siden er der sket meget. Erfaringer fra det oprindeligt deltagende plejehjem er blevet spredt til samtlige 36 plejehjem, så alle nu arbejder med 'den sidste tid'.

Samarbejde i sundhedsklynger

Tre projekter foregår omkring regionale sundhedsklynger, hvor kommuner, hospital og almen praksis samarbejder. Ifølge Ove Gaardboe er det tværsektorielle samarbejde helt afgørende for succes, og han glæder sig til at besøge de tre projekter, der er:

• Projekt ”Livets afslutning” i Sundhedsklynge Midt, Region Midtjylland
• Projekt ”STOP OP! - før livet stopper” i Sundhedsklynge Nord, Region Nordjylland
• Projekt ”Den Sidste Tid” i Sundhedsklynge Nykøbing Falster, Region Sjælland

- Man kan ikke løse udfordringerne alene i kommunerne. Der skal fokus på sektorovergange og den gode udskrivelse. De praktiserende læger skal med, og sygehusene skal med. Ellers er det svært at lave et godt projekt, siger Ove Gaardboe.

Det faglige fokus har flyttet sig

Siden det første Fremfærd-projekt blev afsluttet i 2019, er der sket meget. Dengang handlede samtalen med borgeren ofte om et ja eller nej til at blive forsøgt genoplivet ved hjertestop. 

- I dag taler vi om behandlingsniveau, om ja eller nej til indlæggelse på sygehus, sondemad, intravenøs behandling mv. Det faglige fokus har flyttet sig. Det er ikke længere så svært at snakke om genoplivning, siger Ove Gaardboe.

Knap hver fjerde dansker dør i dag på et plejecenter, og personalet på plejecentrene har været meget i fokus i de hidtidige projekter. Ove Gaardboe ser derfor et behov for at rette opmærksomheden mere mod personalet i hjemmeplejen. 

- Der er mange, der bor på plejehjem og skal have lov at dø der, men der er også ældre, der bor i eget hjem og ønsker at dø hjemme. Flere kunne dø i eget hjem med den tilstrækkelige planlægning og den rettidige dialog. Hvis man først tager stilling i sidste øjeblik, er det for sent, siger han.

Døden skal planlægges

Planlægning kan handle om noget så elementært som at få en hospitalsseng ind i eget hjem, hvilket kan være meget bøvlet, hvis borgeren fx bor på femte sal.

Ove Gaardboe roser Fremfærd for at have sat gang i en vigtig dagsorden på et tidspunkt, hvor det ikke var normalt at tale om døden.

- Fremfærd gik foran på et tidspunkt, hvor der ikke skete noget, hvilket er mundet ud i mange andre projekter. Disse projekter har vist sig nødvendige, fordi vi alt for ofte spilder samfundets ressourcer på unødvendig sygehusbehandling, siger han.

Dagsordenen har også ført til nye og mere overskuelige vejledninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed - vejledninger, der nu igen skal revideres.

Det gode råd: Kom i gang

Det nye projekt skal munde ud i et indsatskatalog, der bl.a. præsenteres på Dansk Selskab for Patientsikkerheds konference om patientsikkerhed til efteråret. Derudover skal der afholdes to åbne og gratis webinarer for ansatte i kommuner og sundhedsklynger ligeledes til efteråret.

Indsatskataloget vil blive tilgængeligt på Viden på Tværs, KL's hjemmeside og Dansk Selskab for Patientsikkerheds hjemmeside. 

Ove Gaardboes appel til alle kommuner, regioner, sygehuse, sundhedsklynger mv. er at koble sig på dagsordenen og gøre sig 'klar til samtalen'.

- Man kommer ikke udenom denne dagsorden: Når jeg er ude og rådgive, siger jeg tit: 'I skal til at komme i gang, for jeg tror, at der lige om lidt kommer nogle og siger, at nu skal I gå i gang, og så bliver I målt på jeres indsats'.