Karoline Kjeldtoft er projektleder i FriNoVa, der hører under Socialpsykiatrisk Center Nordvest. Hun og hendes kollegaer arbejder hele tiden med at sætte nye ting og små projekter i gang, og det åbner nye muligheder.  

Et eksempel er, at FriNoVa havde en mission om at skabe én indgang, hvor mennesker med psykisk sårbarhed kan få den rette hjælp på det rette tidspunkt.

- Systemet er blevet så kompliceret at få støtte fra. Det er det jo både for dig og mig, men hvis man så ovenikøbet har nogle psykiske vanskeligheder, er det meget svært. Man skal kunne tale på en måde til jobcenteret, på en anden måde til psykiatrisk center og på en tredje måde hos os. Vi mente simpelthen, at der var borgere, som ikke fik den rette hjælp nogensinde eller gav op undervejs. Og det er rigtigt, må jeg sige, siger hun.

Kort vej fra idé til udførelse

Den ene indgang skulle være løsningen, men det var ikke helt så ligetil. For selvom man holder til et sted, hvor der er én indgang i fysisk form, og man har de rette medarbejdere og frivillige til at hjælpe, kommer succesen ikke af sig selv.

- Under den første projektperiode havde vi en ide om, at vi skulle have et hus, hvor vi inviterede folk ind. Vi havde nærmest sådan et visuelt billede af, hvordan tingene skulle udforme sig. Og så lavede vi en prototypeperiode på et år, hvor vi kunne prøve det af. Det betød, at vi havde en masse samarbejdspartnere inde til at sidde klar til at modtage borgerne, vi havde fået uddannet nogle peer to peer-medarbejdere, der skulle afklare, hvad folk havde brug for og lede dem hen til det rette sted. Alt var sat flot op, og vi sad der og ventede den 1. september, og der kom ikke et øje, siger Karoline Kjeldtoft.

Det virkede altså ikke rigtigt, og selvom der blev lavet oplysningskampagner og andre forsøg på, at få det til at fungere, gik det ikke så godt.

- Man kan sige, vi havde ikke fundet løsningen, siger Karoline Kjeldtoft og fortæller, at der blev skruet ned for blusset projektet, for en tid for at omtænke idéen. I FriNoVa arbejder de nemlig med prototyper. Det vil sige, at når de får en idé, er der ikke lang vej til få den prøvet af.

- Vi sætter små projekter i gang, uden at lave store projektbeskrivelser. Vi gør os selvfølgelig nogle overvejelser om, hvad vi gør, men vi sætter ret hurtigt ting i gang og undersøger på den måde, om det kan bære eller ej, og tillader os at lære undervejs. Det fungerer rigtig godt, siger Karoline Kjeldtoft.

Projektet med én indgang blev gentænkt og endte som noget lidt andet.

- I stedet for at forestille os selv inde i midten, som sådan et stort hus alle skulle ind i, så forestillede vi os som et lille hus på størrelse med alle de andre, som var en del af et netværk, hvor borgeren skal finde rundt mellem alle instanserne, og vi var en af dem. Vi ville understøtte borgerens vej mellem os og de andre, men også mellem de andre steder internt, så vi begyndte at se os selv som nogle der støttede i stedet for at være centrum, siger Karoline Kjeldtoft. 

Frivillige med brugererfaring

Til gengæld var der andre ting, der virkede rigtig godt. Blandt andet brugerinddragelsen, som de også lægger stor vægt på i FriNoVa.

- Det virkede. Alle dem, vi havde fået uddannet til at være receptionister, de havde en idé om, at de kunne lave alt muligt andet. Det viste sig, at de kunne tænke sig selv at være på den her adresse og undervise. En var uddannet gymnastikunderviser, og hun ville gerne have et gymnastikhold. En var datamatiker, og hun ville godt undervise i it og have åbent it-undervisning, siger Karoline Kjeldtoft.

FriNoVa trækker meget på frivillige kræfter, og de frivillige har næsten alle brugererfaring. Det vil sige, at de selv har prøvet at stå på den anden side og have brug for hjælpen, og de bliver inddraget i alle aspekter af arbejdet på stedet.

- Vi prøvede at undersøge, om vi kunne sætte borgeren i spil på en helt anden måde. Sætte dem i spil i selve udviklingen af projektet. Udover at de også skulle være målet, så skulle de også være en del af udviklingen, siger Karoline Kjeldtoft.

Derfor har hun altid et menneske med burgererfaring som kollega på kontoret.

- De kan korrigere os og fortælle os, hvordan det er at modtage hjælpen, og de er med til at ideudvikle, siger hun.

Der blev også oprettet et brugerpanel.

- Her havde vi en fem-seks mennesker med brugererfaring og én med pårørendeerfaring. De kunne give feedback på, hvad der giver mening i den virkelige verden. Og så havde vi en stor styregruppe med repræsentanter for brugergruppen og pårørendegruppen. Vi tænkte dem ind på en ny måde. Vi havde allerede fra begyndelsen en idé om at vi ville arbejde meget netværksbaseret, og det passer også meget godt med én indgang, siger Karoline Kjeldtoft.

Lige nu er der stort fokus på og arbejde med, hvordan de holder på de frivillige, de har i FriNoVa.