- Jeg forstår godt, at hun skal sætte sig ind i min sag, men hvis hun havde startet med at høre mig om det. Tog udgangspunkt i min side af sagen. Så kan det godt være, at det var megaurimeligt, altså et totalt børnesyn, men det var stadig mit syn frem for en eller anden professionel.

Sådan fortæller Sofie på 17 om sin oplevelse af samarbejdet med sin sagsbehandler.

Med Barnets lov, som træder i kraft 1. januar 2024, bliver det slået fast, at udsatte børn og unge som Sofie skal have flere muligheder for at blive hørt og spille en aktiv rolle i egen sag.

Barnets lov tydeliggør nemlig, at barnet eller den unge skal anerkendes som ’et selvstændigt og kompetent individ med egne holdninger, ønsker og perspektiver på eget liv og forhold.’

Børneinddragelse kræver samarbejde på tværs

Det er 'Partnerskab om Børnene Først', der har udarbejdet de syv anbefalinger til, hvordan man kan sikre, at børn og unges stemme bliver hørt og inddraget i sagsbehandlingen. Ønsket er at klæde kommunerne på til at arbejde med børneinddragelse i forbindelse med Barnets lov.

Anbefalingerne er målrettet medarbejdere og ledere på myndighedsområdet i kommunerne. Partnerskabet understreger dog, at reel børneinddragelse kræver tværfagligt samarbejde og fælles forståelse på tværs af hele børne- og ungeområdet i den enkelte kommune.

LÆS OGSÅ: Barnets lov kræver en ny måde at tænke inddragelse på

De syv anbefalinger kort

To af de syv anbefalinger handler om at understøtte rammerne for at kunne arbejde med reel børneinddragelse, og fem anbefalinger handler om den konkrete praksis med inddragelse af børn og unge i egen sag.

Anbefalingerne beskriver, hvad det anbefales at gøre, hvorfor dette anbefales, og hvordan ledere og medarbejdere kan omsætte anbefalingerne til praksis.