Grøn omstilling og grønt medborgerskab på folkebibliotekerne er udgangspunktet for en lang række prøvehandlinger på tre biblioteker lige nu.

De ønsker at gå forrest og spille en rolle i den grønne omstilling. Og her gælder kun en vej: Sæt jer ét mål, prøv det af, evaluer indsatsen og juster og tilpas den afprøvede ændring. 

- Det er ikke svært. Det handler om at turde kaste sig ud i det og ikke være bange for at fejle. For man kan ikke fejle. Man kan kun få erfaring, siger Tina Hjulmann Meldgaard, der er konsulent i Implement, som faciliterer projektet "Grøn omstilling og grønt medborgerskab på folkebibliotekerne", der foregår i regi af Fremfærd Bruger.

Medbring dit egen kaffekrus

11 ledere og medarbejdere fra de tre biblioteker mødtes for nylig til ”fysisk træningsdag” på Brønderslev Bibliotek. Her blev der delt viden og udvekslet erfaringer, og bibliotekerne fik redskaber bl.a. til at arbejde med designtænkning.

Alle tre biblioteker er i gang med prøvehandlinger, der understøtter grøn omstilling.

På Brønderslev Bibliotek handler prøvehandlingerne om at nedbringe brugen af engangsemballage fx plastikkrus og plastikposer. Derfor kører de i næste uge en prøvehandling, når der er "Mandagsmokka - især for kvinder" og "Tirsdagstræf - især for mænd".

- Deltagerne har fået at vide, at de gerne må medbringe egne kaffekrus, og ellers kan de bruge henholdsvis engangskopper i pap eller porcelænskopper, som vi har på biblioteket. Vi vil undersøge, hvad de foretrækker at bruge og have en dialog med dem om, hvordan de sammen kan være lidt grønnere, siger Nikolaj Nielsen, der er kulturformidler på Brønderslev Bibliotek.

Lån en pose ligesom du låner en bog

En anden prøvehandling på Brønderslev Bibliotek handler om, at man som biblioteksbruger kan låne en pose, ligesom man låner en bog. Målet er af udfase de plasticposer, som biblioteket bruger nu.

Biblioteket har nogle poser i bedre kvalitet, der bliver givet til nye lånere og læseklubber. Dem har de sat stregkoder på og hængt på et stativ med skriften: "Tak fordi du låner en pose".

- Folk synes, det er megafedt. Poserne blive lånt ud og kommer tilbage. På sigt er idealet, at vi får lokale til at sy nogle poser til os, der er endnu mere bæredygtige, siger Rikke Ejlertsen, der er kulturformidler på Brønderslev Bibliotek.

Vision for bæredygtighed i organisationen

Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne, der har biblioteker på fire lokaliteter, er optaget af at skabe klare retningslinjer og en vision for, hvordan man arbejder med bæredygtighed i hele organisationen.

For at få det bedste grundlag for en god strategi har biblioteket spurgt medarbejdere og brugere om, hvilken rolle biblioteket skal spille i den grønne omstilling.

Blandt medarbejderne lød svaret, at de som bibliotek har en unik mulighed for at gå foran og inspirere til bæredygtig livsstil. Nogle svarede dog også, at bibliotekernes grundlæggende opgaver ikke må nedprioriteres som konsekvens af bæredygtighed.

- Så besvarelserne stikker i mange retninger. Alle synes, at bibliotekets opgave er at arbejde med bæredygtighed, men spørgsmålet er hvordan. Skal det ske på frivillig basis? Skal ledelsen gå forrest? Og hvordan undgår man den løftede klimapegefinger overfor kolleger, siger Lars Møller Christensen, der er bibliotekar på Fåborg-Midtfyn Bibliotekerne.

Brugerne ønsker at vi er grønne

En anden prøvehandling på Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne handler om at spørge brugerne om, hvilken rolle de synes, at biblioteket skal spille i den grønne omstilling.

Her kom der 46 besvarelser. Brugerne er enige om, at biblioteket skal spille en rolle fx i forhold til at skabe grønne fællesskaber og grønne arrangementer.

- Selv de borgere, der ikke var særligt optaget af bæredygtighed, ønskede, at vi skulle spille en aktiv rolle. Det giver legitimitet og er et vigtigt signal at sende både til vores kolleger og til ledelsen, siger Charlotte Skov Asmussen, der er børne- og ungebibliotekar på Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne.

Det handler om at rydde op

Ballerup Bibliotekerne, der består af et hovedbibliotek og tre kulturhuse, der alle indeholder biblioteksfunktioner, har ligesom Brønderslev Kommune valgt at arbejde med engangsservice, og hvad de kan gøre for at nedbringe forbruget.

- Vi arbejder ud fra Verdensmål 12: 'Ansvarligt forbrug og produktion', som handler om at minimere affald og få styr på affaldssortering, siger Pil Hodal, der er ansat som aktivitetsudvikler hos Ballerup Bibliotekerne. 

Et eksperiment går ud på at udfase engangsservice som fx plastikkrus ved simpelthen at holde op med at købe mere. 

- I stedet skal vi skabe en arbejdskultur, hvor vi vasker op, rydder op og finder ud af, hvad vi har af service i de fire huse, siger Hanne Sass Jensen, der er børnebibliotekar på Ballerup Bibliotekerne.

På jagt i gamle kælderrum

Hun gik derfor på jagt i gamle kælderrum og hengemte køkkenskabe efter ting, der kan erstatte engangsservice

Det har resulteret i en lang liste, der bl.a. tæller 17 cognac glas, 225 krus og 25 sennepskrukker med låg og ske.

- Det var en stor opgave at skulle tælle de her ting, men jeg er kommet frem til, at det nok er vejen frem: Simpelthen at holde op med at købe engangsservice og i stedet gå ned og se, hvad der er rundt omkring, siger Hanne Sass Jensen.

Hvad gør vi med kaffekapsler?

Et andet eksperiment på Ballerup Bibliotekerne handler om den Nespresso-maskine, nogle medarbejdere anvender for at få en ekstra god kop kaffe i løbet af arbejdsdagen.

Aluminiumskapslerne bliver ikke sendt tilbage til producenten, så de kan indgå i en returordning. Derfor står der kasser med gamle kapsler i et hjørne og mugner.

- Det er en lille kapsel men et stort dilemma. For mig er det blevet vigtigt at få startet en samtale internt om, hvad vi gør med de kapsler, siger Louise Nabe, der er ansat som børnebibliotekar og historiefortæller på Ballerup Bibliotekerne.

Hun har derfor lavet noget research og opstillet en række muligheder, der går fra at bortskaffe maskinen til fælles indkøb af biologisk nedbrydelige kapsler.

- Jeg håber, vi kan finde en løsning, hvor vi både kan være grønne og beholde kaffemaskinen, for jeg ønsker ikke at bidrage til fortællingen om, at det skal 'koste noget' at handle grønt, siger Louise Nabe.

Introduktion til designtænkning

De tre kommuner er blevet introduceret til designtænkning som en metode til at arbejde med hurtig læring. Metoden handler om at igangsætte eksperimenter for hurtigt at tilegne sig ny viden, der kan bruges til at træffe oplyste valg.

- Ved at sætte eksperimenter i gang, får I vigtig viden. Det er ikke nok at spørge folk: Vil I gerne have en lånepose. Nej, det handler om at sætte det i gang og så observere folk. Bruger de rent faktisk låneposen? siger Tina Hjulmann Meldgaard fra Implement.

På Aarhus Bibliotekerne har de i mange år arbejdet med designtænkning. Grundtanken er, at brugerinddragelse er en kompetence, alle skal have. Derfor valgte Aarhus Bibliotekerne for flere år siden, at de ikke ville have en udviklingsafdeling med tre designere og en antropolog, men i stedet en udviklingsafdeling, der er hele biblioteket.

Læs mere om Aarhus Bibliotekernes erfaringer med designtænkning her.