affald

Affald i det offentlige rum: De 6 fokuspunkter

Projekt har identificeret potentialer og udfordringer for affaldshåndtering i det offentlige rum på baggrund af erfaringer i fire kommuner.

Af Irene Aya Schou 26/01/2026
Fremfærd

Der ligger et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem kommuner, medarbejdere, civilsamfund, brugere, erhvervsliv og andre aktører om at løse kommunernes opgave med at håndtere affald i det offentlige rum.

Affald i det offentlige rum står kun til at blive en større udfordring i takt med, at der bliver genereret mere affald og bevidstheden om vores ressourceforbrug øges.

Dertil står spørgsmålet om affaldssortering i det offentlige rum og lurer i horisonten. Der er stadig uklart, i hvilket omfang kommunerne skal implementere affaldssortering i det offentlige rum.

Det er derfor uvist, hvad kommunerne får af udgifter til nye affaldsbeholder, nye arbejdsgange og andre potentielle udvidelser af driftsomkostningerne som følge af implementering af sortering.

Forandringsprojekter i fire kommuner

Konsulenthuset Behave Green har for Fremfærd Bruger undersøgt potentialer og udfordringer for affaldshåndtering i det offentlige rum. Det sker som led i projektet "Affald i det offentlige rum", hvor 3F og KL har projektledelsen.

Analysen bygger på feltarbejde, observationer og interviews med ledere, medarbejdere og brugere i Silkeborg, Frederiksberg, Hvidovre og Odense Kommune, hvor der i løbet af 2025 har været udviklet og afprøvet nye løsninger for affaldshåndtering.

Der er tale om meget forskellige projekter, der handler om alt fra affaldsanalyse af restaffald til kompetenceudvikling af medarbejdere, inddragelse af unge for at undgå henkastet affald, opsætning af skraldespande og samarbejde med civilsamfund.

Forandringsprojekter i fire kommuner
  • Silkeborg: Affaldsanalyse af affald fra det offentlige rum
  • Hvidovre: Anbefaling af test til affaldssortering i det offentlige rum
  • Frederiksberg: Ungeinddragelse i forebyggelse af henkastet affald
  • Odense: Styrket samarbejde mellem kommune og civile affaldsindsamlere.

Manglende generaliserbarhed

De tværgående indsigter, der er kommet frem, viser, at det er afgørende at styrke samarbejdet både internt og eksternt - mellem faggrupper, brugere, civile aktører, erhvervsliv og kommuner.

Analysen viser også, at det er vigtigt at udveksle erfaringer løbende mellem kommuner, fordi no size fits all.

- Projektet viser, at der er svært at lave standardiserede løsninger, fordi der er så mange problemstillinger, så mange målgrupper og aktører og så mange steder i det offentlige rum, hvor affald bliver genereret, siger Loke Bisbjerg Nielsen.

Affald præger holdningen til kommunen

For Julie Appelqvist fra KL, der er projektleder sammen med Morten Rytter fra 3F, har det været vigtigt at inddrage både driftspersonalet samt de medarbejdere, der planlægger og styrer affaldshåndteringen, i at finde nye løsninger.

- Samtidig har vi ønsket at kigge på borgernes og civilsamfundets rolle, og hvilke værktøjer, man kan tage i brug, for at få dem til at have en mere hensigtmæssig adfærd, hvad enten det drejer sig om at få dem til at smide affald i affaldsbeholderen i stedet for i parken eller sortere affald i byrummet, siger hun. 

Hun håber, at erfaringer fra projektet kan komme alle landets 98 kommuner til gavn.

- Affald i det offentlige rum er et tema, der fylder i alle kommuner. Det gælder både sortering af affald, henkastet affald og andre temaer. Byen er kommunens ansigt udadtil, og hvis der ligger for meget affald og flyder, giver det et dårligt billede af kommunen, siger Julie Appelqvist, der sidder med affald og cirkulær økonomi i KL.

De seks opmærksomhedspunkter

1. Styrk samarbejder - internt og eksternt

Det er afgørende at styrke samarbejdet både internt og eksternt. Affald kommer mere i fokus, og vi bliver opmærksomme på ressourceforbrug. Det betyder, at flere og flere aktører kommer i spil.

- Så samarbejdet gælder både internt mellem faggrupper i kommunen og på tværs af kommunale afdelinger, og det gælder eksternt i forhold til de forskellige organisationer, civilsamfund, uddannelsesinstitutioner, erhverv m.v., der er relevante at inddrage, siger Loke Bisbjerg Nielsen.

2. Inddrag og udveksl erfaringer - internt og eksternt

Affaldssortering forudsætter inddragelse på et andet niveau, end vi har været vant til, og det forudsætter erfaringsudveksling mellem landets 98 kommuner om best practice. Kort sagt: Hvad der fungerer godt.

- Vi skal hele tiden tænke: Hvem kan vi inddrage og udveksle erfaringer med? Det kan være, at vi skal inddrage driftspersonalet mere i udarbejdelse af de løsninger, der skal til for at komme i mål med politiske ambitioner eller inddrage de unge og få nye perspektiver på, hvordan man kan undgå henkastet affald i det offentlige rum, siger Loke Bisbjerg Nielsen.  

3. Styrk kompetencer

I takt med, at affaldshåndtering bliver en større og mere kompleks opgave, er det vigtigt at lave en god kompetencekortlægning og spørge: Hvad har vi af kompetencer? Og har vi brug for nye kompetencer?

- Vi kan se, at der i brancher, som typisk er meget praktisk orienteret, begynder at snige sig dialog, konflikthåndtering, affaldskendskab, ressourceanvendelse og relationsarbejde ind. Derfor er det vigtigt at kigge på, om kompetencerne følger med, når opgaverne ændrer sig, siger Loke Bisbjerg Nielsen.

4. Bekymring om omstilling og ressourcer

Affaldshåndtering i det offentlige rum er en stor opgave, særligt i lyset af en mulig kommende affaldssortering. Den vil betyde, at der skal skiftes spande og indarbejdes nye arbejdsgange og procedurer.

- Det koster penge, og det ved kommunerne godt. Derfor stiller de spørgsmålet: Kommer ressourcerne til at stå mål med den opgave, det er at indføre særligt affaldssortering, siger Loke Bisbjerg Nielsen.

5. Mangel på generaliserbarhed i det offentlige rum

Det er meget svært at lave standardiserede og generaliserbare løsninger, viser projektet. 

- Det er noget af det, vi glæder os til at kigge dybere ned i fremadrettet. Hvad gør vi ved denne problematik, at der er så mange målgrupper og steder i det offentlige rum, hvor affald bliver genereret? Hvordan arbejder vi igennem den problematik, at der er manglende generaliserbarhed? siger Loke Bisbjerg Nielsen.

6. Genbesøg antagelser

Hvad er det for nogle antagelser, vi har om affaldssortering og affald generelt i det offentlige rum? Nogle antagelser styrker os i arbejdet, andre stiller barrierer op for os.

- Det er vigtigt at være opmærksom på sine forventninger til affaldssortering, så det hverken underlægges pessimistiske myter om, at det ikke kan betale sig men heller ikke bliver en højtravende forestilling om, at det kan redde verden og miljøet. Vi skal kunne leve med, at begge dele er sandt på samme tid, siger Loke Bisbjerg Nielsen. 

Om "Affald i det offentlige rum"

Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og evaluere nye løsninger for affaldshåndtering i det offentlige rum, i samarbejde med kommuner og relevante aktører.

Projektet startede med en kick-off konference i maj 2025, hvor kommuner bød ind med forandringsprojekter, de ønskede at lave.

På den baggrund valgte projektet at gå videre med fire lokale forandringsprojekter. De fire kommuner har henover sommeren og efteråret fået mulighed for at udvikle og teste løsninger med sparring fra projektets konsulenter.

Konsulenthuset Behave Green har faciliteret projektet, der foregår i regi af Fremfærd Bruger. KL og 3F har projektledelsen. 

Resultaterne er sammenfattet i en rapport, der blev præsenteret på en afsluttende konference i januar 2026. 

De fire kommuner er: 

  • Silkeborg: Affaldsanalyse af sorteringsindsats i Silkeborg Midtby - hvad er genanvendelsespotentialet?
  • Hvidovre: Kommunen skal starte processen med affaldssortering. Anbefalinger til, hvordan man bedst kommer i gang.
  • Frederiksberg: Hvordan kan man inddrage unge i forebyggelse af henkastet affald?
  • Odense: Styrket samarbejde mellem kommune og civile affaldsindsamlere.
Download "Projekt affald i det offentlige rum"

Affald i det offentlige rum