Flere og flere elever er i lange perioder fraværende fra skolen. Det er en udfordring, som fylder meget ikke kun i skolen, men også i den offentlige debat - og som tiltrækker sig bred politisk opmærksomhed.

Og det er der god grund til.  

Bekymrende og især langvarigt skolefravær har alvorlige konsekvenser både for eleverne selv og for familierne – og det stiller samtidig skolen over for stadigt stigende krav om at styrke indsatsen mod fravær.

Så hvad er det, der skal til i praksis for at mindske skolefravær og styrke elevernes trivsel og oplevelse af skoletilhør?

Det spørgsmål dykker KL og DLF ned i i Fremfærd Børn-projektet ”Fra bekymrende skolefravær til styrket skoletilhør”

Kort fortalt, er ambitionen at udvikle og afprøve samarbejdsformer og pædagogiske tiltag på fire udvalgte skoler i indskolingen og på mellemtrinnet, der kan fremme elevernes oplevelse af en stærk tilknytning til deres skole for derigennem at forebygge langvarigt fravær.

Fokus på forebyggende  og foregribende tiltag

Projektet har fokus på den fase, hvor skolefraværet endnu ikke har udviklet sig til et langvarigt problem i form af skoleværing, men hvor der begynder at tegne sig en negativ udvikling, og eleverne har et fravær på mellem 10 og 20 procent.

- Vi har valgt at have fokus på det forebyggende og foregribende niveau for at flytte fokus fra individet til fællesskabet og tænke mere i skoletilknytning fremfor en ensidig og individorienteret problematisering af fravær, siger projektleder Lena Højgaard Jansen fra DLF og uddyber:

- Det handler altså meget om at skabe konkrete handlemuligheder for de professionelle tættest på børnene gennem pædagogiske-didaktiske tiltag fremfor individualiserede psykologiske indsatser rettet mod det enkelte barn.

Skolerne skal omsætte viden til praksis

I første omgang skal to eksterne konsulenter, Christina Holm Poulsen og Camilla Printz, afdække, hvad der eksisterer af forskning og praksisviden om skolefravær og skoletilhør på nuværende tidspunkt.

Næste skridt er, at de to konsulenter bruger vidensafdækningen som afsæt for sammen med lærerteams på de fire skoler at udvikle og igangsætte prøvehandlinger med fokus på at omsætte viden til konkret praksis.

- Tanken er, at prøvehandlingerne tager udgangspunkt i de praksisser, skolerne allerede arbejder med i relation til at mindske skolefravær og øge skoletilhør, og så vil de eksterne konsulenter bidrage med sparring og kvalificere og udvikle det arbejde, skolerne har gang i, forklarer projektleder i KL Kasper Nordborg Kiær.

Systematik i det tværgående samarbejde

På skolerne deltager lærere, pædagoger og andet relevant pædagogisk personale i forløbet sammen med ledelse, PPR, ressourceteam, SFO/klub. Desuden inddrages repræsentanter fra forvaltningen.

Udover at lærerteams på de fire skoler skal udvikle og afprøve konkrete tiltag, der kan øge elevernes trivsel og oplevelse af skoletilhør, har projektet også et mål om at skabe systematik i det tværgående samarbejde om fravær på den enkelte skole.

Herunder udvikling af et fælles sprog for, hvordan man taler om og forstår fravær, og fokus på dilemmaer, udfordringer og fælles retning i samarbejdet.

- Vi vil gerne kaste mere lys på, hvordan man laver en skoleudvikling, der kan rammesætte den tidlige indsats med at forebygge og foregribe fravær, for det er der ikke specielt meget viden om på nuværende tidspunkt,  siger Kasper Nordborg Kiær.

Erfaringer og viden skal udbredes

I sidste ende er det planen, at viden, erfaringer og læringspointer fra projektet skal formidles til landets kommuner i form af et inspirationskatalog og et eller flere webinarer.

Vi håber, at projektet kan bidrage med praksisnære greb og handleveje, som styrker den tidlige forebyggende indsats, skaber skoletilhør og hjælper elever med bekymrende fravær tilbage i skolens faglige og sociale fællesskaber, siger Lena Højgaard Jannsen.