Pernille

Forsker på vej med værktøjer: Vi skal forstå mennesket bag stressreaktionen

Stressforsker Pernille Steen Pedersen har netop interviewet 47 ledere og medarbejdere i tre kommuner i forbindelse med stort stressprojekt. De mange interviews skal bane vejen for udvikling af ny viden og konkrete værktøjer.

Af Irene Aya Schou 09/03/2018
Fremfærd

”Jeg kunne virkelig godt bruge et værktøj til at lytte, og viden om hvorfor det er så svært at lytte”.

”Det er virkelig noget, vi mangler: At få italesat tingene og blive opmærksomme på vores forskellige måder at reagere på”.

Sådan siger to af de i alt 47 kommunale ledere og medarbejdere, som forsker Pernille Steen Pedersen de sidste fire måneder har interviewet i forbindelse med et stort projekt om stress, finansieret af Fremfærd og CBS.

Projektet har til formål at udvikle nye forskningsbaserede kommunikationsværktøjer, der bl.a. kan hjælpe ledere til at se mennesket bag stressreaktioner og give medarbejdere mere selvindsigt og viden om, hvorfor de reagerer som de gør i pressede situationer.

Det hele menneske

Ofte går dialogen galt, fordi stress ifølge Pernille Steen Pedersen er forbundet med en masse følelser bl.a. en skjult skamfølelse, der påvirker relationerne mellem ledere og medarbejdere og mellem medarbejdere.

- Nøglen til forandring er at anerkende det hele menneske ved at tage højde for bl.a. skamfølelsen og de forskellige reaktionsmønstre, der er i forbindelse med stress. Vi er afhængige af hinanden og opgaven med at nedbringe stressrelateret sygefravær er en opgave, der involverer hele arbejdspladsen, siger Pernille Steen Pedersen, der er ansat som post.doc på CBS og i 2016 forsvarede sin ph.d. om stress og skam.

Ændret adfærd under pres

Projektet, der kører frem til 2020 og foregår som et partnerskab mellem Fremfærd og CBS og tre kommuner, hhv. København, Skanderborg og Rudersdal, bygger på Pernille Steen Pedersens forskning om skam og moralske konflikter som vigtig årsag til stressrelateret sygefravær.

Nogle af de interviewede har selv oplevet stress, andre har ikke. Nogle er ledere, andre har TR- eller AMR-kasketten på. Fælles for dem alle er, at de åbenhjertigt har delt deres erfaringer og betragtninger omkring stress, trivsel, godt lederskab, godt kollegaskab og ikke mindst godt arbejdsfællesskab. 

- Mine interviews har bekræftet mig i, at der er et stort behov for nye kommunikationsværktøjer og ny viden med fokus på at forstå vores forskellige måder at reagere på, når vi er pressede. Jeg har mødt mange fantastiske mennesker. Selvom emnet er følsomt, har der været en enorm lyst til at fortælle og en stor lyst til at gøre noget ved problemet, siger Pernille Steen Pedersen, der sidste år udgav bogen ”Slip stress ud af skammekrogen” på baggrund af hendes ph.d. om stress og skam.

Kodning skaber sammenhænge

Pernille Steen Pedersen taler hurtigt og gestikulerer med store armbevægelser, mens hun på computeren viser, hvordan hun i øjeblikket er i gang med at ”kode” sine interviews ved at bryde tekststykker op i forskellige farver.

En farve handler om moralske konflikter, en anden om kollegaskab, en tredje om ledelse og en fjerde om det, hun kalder ”anerkendelsesparadokset” – et begreb, hun selv har udviklet, hvor mennesker med stress bliver resistente over for anerkendelse, fordi de skammer sig over, at de ikke føler, at de løser deres arbejdsopgaver godt nok.

Ideen er gennem kodningen at tematisere og begrebsliggøre det, der hidtil har manglet - nemlig et sprog for at tale om alt det svære, alt det der handler om følelser som skyld, skam og dårlig samvittighed, og som hænger uløseligt sammen med stressen. For Pernille Steen Pedersen handler det om se mønstrene, der efterhånden - som interviewene transkriberes - træder tydeligere og tydeligere frem.

LÆS OGSÅ: Kommunale parter indleder stort stress-projekt

- Det forskningsmæssige ligger i at finde koderne og beskrive, hvordan begreberne hænger sammen f.eks. forholdet mellem moralsk konflikt og skam og oversætte koderne til viden og konkrete kommunikationsværktøjer, der kan bruges bredt f.eks. på personalemøder, gruppemøder og ved MUS-samtaler. Det forskningsmæssige ligger også i, at jeg selv transkriberer båndene, fordi jeg ikke bare lytter til det, der bliver sagt men også til pauser og stemninger, som nogle gange kan sige mere end ord.

Dialogkort og manualer

Selvom hun først lige er gået i gang med analysedelen, har hun en god fornemmelse af, hvor projektet bærer hen, når hun til efteråret skal præsentere de nye værktøjer for de tre testkommuner.

- Et konkret værktøj kan være et koncept for at holde et møde, hvor trivsel er første punkt på dagsordenen. Det kan også være en manual for, hvordan man som leder spotter, om skam er blevet så invaliderende, at det har ændret medarbejderens virkelighedsbillede, så han eller hun ikke længere er modtagelig for anerkendelse, fordi de ikke længere anerkender sig selv, siger hun. 

Og så kan et værktøj være noget så lavpraktisk som dialogkort, så ledere og medarbejdere bliver opmærksomme på, hvordan de stiller spørgsmål, der virker anerkendende og ikke krænkende. For er der noget, der er vigtigt i den stressforebyggende indsats er det at højne medarbejderens selvrespekt, så de selv tør bede om det, de har behov for.

- Det er vigtigt for mig at sige, at de værktøjer, jeg præsenterer for de tre kommuner til efteråret, er ufærdige. Det er en del af udviklingen, at tingene skal prøves af og justeres, så det giver mening derude, siger Pernille Steen Pedersen. 

To reaktionsmønstre på skam

Hendes oplevelse er, at der er stor velvilje til at tale om stress men også et stort behov for viden og en fælles forståelse af, at man som stresset er ”ude af sig selv” og ikke har adgang til fornuften, men derimod kan komme til at handle uansvarligt over for sig selv.

- De ledere, jeg møder, vil meget gerne hjælpe deres medarbejdere og har stor respekt for, at deres medarbejdere er hele mennesker. Men ofte mangler de værktøjer med et mere relationelt sigte, der tager højde for folks forskelligheder. Der er brug for, at ledere lærer medarbejderne bedre at kende. Men der er også brug for, at medarbejderne lærer sig selv bedre at kende, siger hun.

Pernille Steen Pedersen har i sin forskning undersøgt, hvad det er for situationer, der vækker skam, og hvordan forskellige mennesker reagerer på den. Selvom skam for alle er knyttet til oplevelsen af at være krænket på sin ære, er det ikke det samme, der vækker skam hos alle.

Hun opererer derfor med to skam-mønstre: Den såkaldte problemløser-reaktion, hvor mennesker får anerkendelse ved at producere en opgaveløsning, og hvor angsten og skammen er knyttet til følelsen af ikke at præstere godt nok. Og så relationsmester-reaktion, hvor angsten og skammen er knyttet til ikke at være en vellidt del af arbejdsfællesskabet.

I sine mange interviews har Pernille Steen Pedersen fortalt om de to reaktionsformer for at høre, om folk kan genkende dem, og det kan de. Hun spørger også til, hvad en god leder er. Hendes oplevelse er, at der ikke er noget endegyldigt svar, fordi det er meget forskelligt, hvad der gør os trygge, hvad der motiverer os, og hvad der stresser os.

- Én medarbejder har brug for en leder, der bare lytter, og hvor man kan ”læsse af” på kontoret, mens en anden har brug for én, der skærer igennem og siger: ’Det er dette, der er opgaven,’ siger Pernille Steen Pedersen.

Vilkår for stressforebyggelse

I projektet deltager tre kommuner, København, Rudersdal og Skanderborg. De stiller hver med et område henholdsvis ældre-, børn og unge- og socialområdet.

Selvom der knytter sig specifikke problemstillinger til hver af de tre områder samt lokale forhold for hver kommune, er der nogle fælles betingelser, der gør sig gældende på tværs, og som man skal tage højde for, når kommunikationsværktøjerne udvikles, fortæller Pernille Steen Pedersen.

- Jeg oplever generelt et højt arbejdspres og høje krav. Jeg oplever en del samarbejdsvanskeligheder på tværs bl.a. på grund af konstante forandringer, og jeg oplever, at mange ledere har administrative opgaver i et omfang, der gør det vanskeligt at bedrive personnær ledelse, siger hun og understreger, at højt pres og forandringer er en del af det moderne arbejdsliv.

- Jeg går ikke ind og vurderer, om der er for travlt eller ikke for travlt. Jeg ser alene på relationerne: Hvordan kan vi håndtere det pres og de mange forandringer, der er, på den bedst mulige måde. Én af de største stressbelastninger, jeg møder, er, at man som medarbejder har fokus på kerneopgaven, men oplever ikke at have tid nok til at udføre kerneopgaven og være der for borgerne i den grad, man ønsker, siger Pernille Steen Pedersen.

Ledernes egen stress

Et andet fokuspunkt, som Pernille Steen Pedersen har med, når hun i de kommende måneder skal udvikle kommunikative værktøjer, er ledernes eget stress-niveau. Her skal lederne klædes bedre på til at håndtere deres egen stress og forstå egne reaktionsmønstre.

- For er der noget, der er stressende for en medarbejder, er det at have en leder, der er stresset. Her er jeg især bekymret for mellemlederne, siger forskeren, der selv er meget opmærksom på sin egen rolle og forforståelse.

Efter hvert interview reflekterer hun derfor over, hvad der er sket. Bl.a. skriver hun ned, hvordan hun oplevede sig selv under interviewet og hvilke temaer, der gik igen. Når hun senere transkriberer interviewet, laver hun de samme refleksioner og kaster samtidig et blik på de gamle noter. Til sin egen store overraskelse er der ofte forskel på, hvad hun har skrevet.

- Det er vildt interessant. Jeg kan se et mønster i, at jeg har en tendens til umiddelbart efter interviewet at tro, at interviewet drejer sig om noget og overse noget andet – og det, jeg overser, er de dybere lag og sammenhænge, som først kommer frem i kodningen, siger hun.

Og så er vi tilbage til det med at kunne lytte og virkelig høre, hvad den anden siger. Her gør store lytteører eller radioteleskoper det ikke alene.

- For stress er komplekst. Vi skal vide, hvad vi skal lytte efter og forstå, at det vi måske opfatter som brok, misundelse, perfektionisme eller overdrevent opmærksomhedsbehov kan være udtryk for et behov for anerkendelse – udløst af en pinefuld følelse af skam og frygt for at fejle eller træde ved siden af, siger Pernille Steen Pedersen.

Om Fremfærd:

 

Fremfærd er et samarbejde mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, der har til formål at udvikle de kommunale kerneopgaver og effektiv opgaveløsning. Målet er et velfærdssamfund, hvor både medarbejdernes, borgernes og resten af samfundets ressourcer anvendes bedst muligt.

LÆS MERE om Fremfærd

Kort om projektet

Målet er at udvikle og afprøve nye kommunikations- og læringsværktøjer, der kan forebygge stressrelateret sygefravær med baggrund i forsker Pernille Steen Pedersens ph.d. om skam og moralske konflikter som én årsag til stressrelateret sygefravær.

Projektet kører frem til 2020 og foregår som et partnerskab mellem Fremfærd og CBS og tre kommuner, hhv. København, Skanderborg og Rudersdal.

Læs mere om projektet her: Kommunale parter indleder stort stress-projekt

Udvikling af partnerskaber:

Sideløbende med, at forsker Pernille Steen Pedersen udvikler og afprøver stressværktøjer, foregår et partnerskabsarbejde, der har til formål at skabe fælles forståelse og værdier i de tre deltagende projektkommuner.

Charlotte Biil fra CBS står for dette arbejde. Gennem interviews med ledere og medarbejdere på mere strategisk niveau f.eks. kommunaldirektør, HR-afdelinger og MED-udvalg kortlægger hun den eksisterende sygefraværsindsats og forsøger at skabe en fælles værdiramme med henblik på at understøtte udviklingen af Pernilles forskning.

Det er ikke mindst vigtigt på et område som stress, hvor det kan være noget af en jungle at orientere sig i de mange værktøjer og tilbud, der fra forskellig side tilbydes til forebyggelse af stressrelateret sygefravær.

- Når vi skal forstå og udvikle sygefraværsindsatsen, er det landskab, vi flyver ind i på arbejdspladserne, meget følsomt. Derfor kræver det nænsomhed at gå til hinanden i dette miljø. Det er afgørende, at organisationen og arbejdspladsen på et mere strategisk niveau med partnerskaber forbereder jordbunden, så en ny anerkendelsespraksis kan få de bedste vækstbetingelser, siger Charlotte Biil, der har mere end 20 års erfaring med at udvikle og drive partnerskaber i praksis og er tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.

Indtil videre har hun interviewet 28 ledere og medarbejdere i de tre kommuner, og hendes oplevelse er, at partnerskaber er en forudsætning for, at kommunen og de enkelte arbejdspladser får ejerskab til projektet.

-  Et partnerskab er ikke bare en retslig kontrakt. Det handler om tillid. Det er enormt vigtigt, at ledere og tillidsfolk på en arbejdsplads er trygge ved, at vi som forskere kommer ud og behandler emnet nænsomt, siger hun.  

I hver af de tre deltagende kommuner etableres en såkaldt ”kommunegruppe”, der skal understøtte den interne forankring og sikre fremdrift i projektet. De tre kommunegrupper vil mødes undervejs og sparre med hinanden. 

Ordbog for 'Den nye relationelle anerkendelsespraksis'

Moralske konflikter eller 80-100 procent konflikten: Kernen er, at vi oplever en konflikt og en uoverensstemmelse mellem det, vi gerne vil udføre og kan stå inde for, og så de faktiske muligheder. Det kan være, at vi oplever en forandring, som gør, at vi kun kan yde 80 procent, mens vores ideal stadig er 100 procent.

Skam fremprovokerer en optagethed af, hvordan vi tager os ud i andres øjne og en følelse af, at vi har gjort noget forkert eller ikke gør det godt nok. Der er fire kendetegn ved skam i arbejdslivet:

  1. Forsøg på at flygte eller skjule sig.
  2. Manglende evne til at tro på og tage imod anerkendelse
  3. Oplevelsen af at have gjort noget forkert
  4. Angst for at blive afsløret

To reaktionsmønstre på skam: Pernille Steen Pedersen opererer med to forskellige reaktionsmønstre på skam, som hun kalder henholdsvis ”problemløser-reaktionen” og ”relationsmester-reaktionen”. Der er ikke tale om personlighedstyper, og vi kan have begge reaktionsmønstre.

Ved problemløser-reaktioner er der fokus på opgaven og kvaliteten, og personen er bange for at svigte andre. Personen skammer sig over sin egen formået og manglende evne til at løse opgaven godt nok.

Ved relationsmester-reaktioner er man bange for at blive svigtet af andre og udelukket fra fællesskabet. Personen føler sig uværdig til arbejdsfællesskabet, og er meget opmærksom på, hvad andre, ikke mindst lederen tænker.

Stress relaterer sig i de fleste definitioner til følelsen af ikke at have ressourcer nok til at opfylde de krav, der bliver stillet. I Pernille Steen Pedersens forskning er der fokus på følelsen af skam og moralske konflikter som en stor stressfaktor.

Den ny anerkendelsespraksis er et refleksionsværktøj, der skal hjælpe ledere og medarbejdere med at se bag om det, der bliver sagt og få øje på den angst, skam og skyldfølelse, der påvirker det, vi siger og måden, hvorpå vi omfatter det, andre siger.

Vikarierende samvittighed: Som leder kan man hjælpe sine medarbejdere med at håndtere moralske konflikter, så en medarbejder f.eks. ikke ender med at give sig selv skyld for noget, der ikke er deres ansvar. Her kan man som leder tænke sig selv som en vikar for samvittigheden og hjælpe medarbejderen til at lette samvittigheden. I sin bog kommer hun med konkrete eksempler på, hvordan dette kan ske på forskellig vis afhængigt af reaktionsmønstret i situationen.

Anerkendelsesparadokset: Jo mere, vi har brug for anerkendelse og støtte, jo mindre er vi i stand til at tage imod den. Her er det vigtigt at rose intentionen frem for det færdige resultat og fokusere på, hvor vigtigt det er at turde fejle. I sin forskning har Pernille Steen Pedersen fokus på at finde ud af, hvordan vi kan håndtere dette anerkendelsesparadoks hos mennesker, der er stressede.

Kilde: Pernille Steen Pedersen