Et kvarter valgte at få flere spande ved hvert hus. Foto: Svendborg Kommune

Når borgerne selv får lov at vælge spand: Her sorterer de deres affald

I Svendborg Kommune skal borgerne sortere meget mere affald, end de gør i dag. Borgerinddragelse, medbestemmelse og sjove aktiviteter er vejen frem, viser et pilotprojekt støttet af Fremfærd Bruger.

Af Mia Dalby Larsen 14/06/2017
Fremfærd

Får man borgerne til at sortere mere af deres affald, hvis de selv får lov at være med til at vælge, hvilket affaldssorteringssystem, de helst vil have, og hvor det skal stå? Og hvis man informerer og inddrager dem?

Ja, måske. I hvert fald er det lykkedes at få borgerne i tre ud af fire kvarterer og boligområder i Svendborg Kommune til at sortere væsentligt mere affald i en forsøgsperiode, end de plejer. I et område betød det, at borgerne endte med at nå op på, at 54 procent af deres affald blev sorteret og genanvendt.

LÆS OGSÅ: Kampagne skal forbedre arbejdsvilkår på sorteringsanlæg

Baggrunden er, at Svendborg Kommune har vedtaget en ny affaldsplan med udgangspunkt i regeringens ressourcestrategi. Her har kommunen forpligtet sig til, at borgerne skal genanvende 50 procent af dagrenovationen inden 2020, hvor de i dag genanvender cirka 30 procent i gennemsnit. Hvis det skal lykkes, så skal der nye metoder i brug, fortæller Annette Jørgensen, der er miljøsagsbehandler i Svendborg Kommune.

Borgerinddragelse var vejen frem

Metoden de valgte i Svendborg Kommune var borgerinddragelse, og Fremfærd Bruger gav støtte gennem puljen Tværfaglighed og Brugerinddragelse til Frontløber-projektet, som er gennemført sammen med Svendborg Kommunes forsyningsselskab ”Vand & Affald”

- I stedet for at udpege nogle områder til forsøgsområder, så kunne borgerne i et område skrive ind til os og melde deres kvarter som frontløbere. De har selv valgt, at de gerne vil, siger Annette Jørgensen.

Da områderne var på plads, tog projektgruppen et indledende møde med borgerne, og så gav man dem områdevist valgmuligheder mellem en række forskellige affaldssystemer, som kommunen gerne ville prøve af. Hvert område kunne vælge system og placering alt efter, hvad der passede bedst ind hos netop dem. En ekstern konsulent blev hyret til at facilitere processen og inddrage borgerne undervejs gennem borgermøder, information og tilbagemeldinger, efter projektet var gennemført.

- Det lykkedes at få et rigtig godt samarbejde med de frontløbere og ildsjæle, der har været med. Det har haft stor indflydelse på, hvordan det er gået, fortæller Pia Duus Jensen, som er den eksterne konsulent, som Svendborg Kommune hyrede til projektet.

LÆS OGSÅ: App giver mulighed for naturoplevelser: Borgerinddragelse sikrer kvaliteten

Sorteringen skal tæt på borgeren

Områderne var et mindre kvarter med 20 parcelhuse, et større med 80 parcelhuse et blandet område med både rækkehuse og parcelhuse og et boligkompleks med 737 lejligheder. Et område valgte at få to ekstra spande ved hvert hus. Et valgte at få en spand til organisk affald ved hvert hus og fælles miljøstationer i området. Et valgte kun at få fælles miljøstationer placeret ude i området og i den store boligforening hjalp man med at indrette nogle fælles pladser med storskrald og genanvendelse.

LÆS OGSÅ: Thea kommunikerer i en verden af småt brændbart

Bortset fra området med rækkehuse var der en klar forskel i mængden af dagrenovation efter forsøgsperioden, og det har også vist sig, at der, hvor sorteringen kommer tættest på den enkelte borger, er mængden af dagrenovation faldet mest. Med andre ord: Borgerne begyndte i højere grad at sortere deres metal, plast, pap og glas ud af deres køkkenaffald, og de gjorde det mest, når de ikke skulle gå så langt for at komme af med det.

Skovparken

I det store etagebyggeri blev der holdt en stor åbning, hvor der var taler og workshops og lege for børnene, og samtidig blev de nye affaldsområder præsenteret. Foto: Svendborg Kommune

Sådan gjorde de

Borgerinddragelsen bestod ikke kun i, at frivillige frontløberområder selv kunne vælge affaldssystem. Den bestod også i en lyttende kommune og forsyningsselskab. Der blev holdt igangsætningsmøder i alle kvarterer. Nogle steder foregik det stående ved siden af de nye miljøstationer. I det store lejlighedskompleks blev der holdt en hel festdag, hvor borgerne gennem leg og hygge fik mere at vide om genanvendelighed og sortering af affald.

Mange borgere var meget positivt indstillede over for projektet, og nogle ildsjæle har nærmest ageret ambassadører.

- De har hjulpet de andre i deres område med at komme i gang med at sortere, de har lagt hus til møder og inspireret deres naboer. Det ville have været helt anderledes, hvis de ikke havde været der, siger Pia Duus Jensen.

I lejlighedskomplekset har boligforeningens bestyrelse spillet en stor rolle, hvor de blandt andet har informeret beboere, svaret på spørgsmål og delt flyers ud i 700 lejligheder. Projektet har støttet foreningen og beboerne ved at gennemføre kurser for viceværter, afdelingsbestyrelse, udvalgte beboergrupper og børn og unge i den lokale klub. Der blev holdt en åbningsfest for beboerne, og der er blevet gjort noget ekstra ud af at informere gennem hustandsomdelt materiale, oplæg til fællesspisningarrangement og artikler i beboerforeningens blad. Vand og Affald fik også fremstillet en genanvendelig pose, som beboerne kunne bruge til genanvendeligt affald inde i deres køkken.

Boligforeningens dagrenovation er faldet med minimum 15 procent, og det er Annette Jørgensen godt tilfreds med. Her har nemlig været en særlig udfordring i, at folk dels skulle gå ned til de fælles skraldepladser – dels at der er sproglige barrierer i en beboerforening, hvor en stor del af bebeboerne har en anden etnisk baggrund end dansk.

Sortering

For at afgøre, hvor meget mere affald, der bliver genanvendt efter forsøget, måtte Svendborg Kommunes folk igang med at indsamle dagrenovation og tælle. Hvor meget affald er der stadig tilbage som kan genanvendes? Foto: Svendborg Kommune

Samskabelse eller sund fornuft

I udgangspunktet kaldte Svendborg Kommune sit projekt for 'Samskabelse af affaldshåndteringsordning', men den titel har Annette Jørgensen og hendes kolleger talt om siden:

- Vi valgte at kalde det samskabelse, men måske er det et lidt flot ord. Vi har jo bare spurgt folk, hvad de gerne vil have blandt de valgmuligheder, der er. Metoden har mest handlet om at forholde sig åbent og spørge: Hvad er det I vil?, siger Annette Jørgensen.

Pia Duus Jensen supplerer:

- Det nye i det her er involvering af borgerne. Det gør man jo på mange områder, men der er nogle driftsmæssige ting og regler omkring affald, der gør, at man ikke bare går ud og laver et helt nyt design. Men vi kan jo sagtens have dialogen med folk, siger hun, og påpeger, at en af succesoplevelserne i projektet har været, at nogle borgere har skiftet indstilling.

- Nogle borgere var skeptiske. På borgermøderne har de fået lov at lufte deres frustration. Der var nogle, der var ret negative, men de fik lov at fortælle, hvad det handlede om, og så kunne vi sige, at det er i orden, at de har det sådan, siger hun.

Nogle af de skeptiske røster blev også vendt undervejs.

- Der var en familie, der fik øje på, hvor meget de faktisk havde af plast, og hvor meget plads de havde i affaldsspanden, efter de sorterede, fortæller Pia Duus Jensen.

De fire frontløberområder har nu afsluttet testperioden, og i 2019 skal hele kommunen sortere mere, men hvordan ordningen skal udformes eller indføres ligger ikke fast endnu, det er dog helt sikker, at der vil blive indført muligheder for at genanvende mere affald nær husstandene i hele eller dele af kommunen.

Orienteringsmøder og tilbagemeldinger

Annette Jørgensen og Pia Duus Jensen holdt opstartsmøder i de enkelte frontløberområder, hvor der blev orienteret om de nye affaldssystemer. Senere blev der holdt møder, hvor borgerne fik tilbagemeldinger på, hvordan det så var gået. Foto: Svendborg Kommune

Det har vi lært undervejs

Annette Jørgensen nævner disse punkter, som andre kan lade sig inspirere af.

  1. Det var en fordel, at boligområderne meldte sig frivilligt frem for at blive udpeget.
  2. Det er vigtigt at lytte til, hvad borgerne siger. Man kan tit komme til at sidde som affaldstekniker og mene, at man selv ved, hvad løsningen er
  3. Mange interesserer sig egentlig ikke for affald, men det kan hjælpe at koble sig på andre arrangementer. For eksempel en fællesspisning, eller man afholder møder i forbindelse med, at borgerne alligevel mødes.
  4. Jo tættere sorteringen kan komme på køkkenet jo bedre. Kommunerne må ikke lave affaldssorteringsordninger inde i husene, men jo kortere borgerne skal gå, jo mere sorterer de.

Det blev vi overraskede over:

Borgerne har ikke meget metal i deres affald længere. Plast fylder til gengæld rigtig meget.

Fakta:

Pilotprojektet foregik i fire områder I Svendborg Kommune.

Et lille parcelhuskvarter med 20 huse.  Her valgte borgerne, at hvert hus fik to ekstra beholdere ud over deres normale beholder– en til renovation og en til plast, metal, glas og papir.

Et større parcelhuskvarter med 80 huse. Her valgte borgerne hver at få en beholder til organisk affald, og der blev etableret fælles miljøstationer, hvor de kunne aflevere deres pap, plastik, metal, papir og glas.

En grundejerforening med 250 boliger – blandet rækkehuse og parcelhuse. Her var der ikke plads til flere spande ved hvert hus, så området valgte at få miljøstationer opsat to forskellige steder i området.

En boligforening, der står på Boligministeriets ghettoliste med cirka 1500 beboere i 737 lejligheder. Der er indrettet seks lokale affaldsøer til storskrald samt papir, plast, metal, glas og pap.

Det viste sig, at i de områder, hvor miljøstationer/affaldsbeholdere kommer tættest på den enkelte borger, der bliver sorteret mest.