Lise Risbo, Odsherred Kommune

Virtuel klinik for kronikere giver borgerne tryghed og nye opgaver i hjemmesygeplejen

Odsherred Kommune har i samarbejde med Region Sjælland og Innovationsfonden åbnet en klinik, der gør, at kronisk syge KOL-borgere selv kan foretage deres egne målinger i hjemmet. Det giver tryghed til borgerne, færre indlæggelser og nye arbejdsopgaver i hjemmesygeplejen.

Af Irene Aya Schou 22/10/2019

- Det starter altid med åndenød, og ret hurtigt ringer vi 112. Jeg kan simpelthen ikke få vejret. Det er en forfærdelig følelse.

Sådan siger Knud på 82 år, der lider af lungesygdommen KOL. I 2018 var han indlagt hele syv gange, men så blev han tilknyttet den virtuelle klinik kaldet NærKlinikken i Odsherred Kommune. Siden da har han ikke været indlagt én eneste gang.

Borgere er 'udlagt' i eget hjem 

NærKlinikken er et tilbud til borgere med KOL i Odsherred Kommune. Borgerne udstyres med en kasse med måleudstyr, en tablet og hjemmemedicin, så de ikke først skal en tur på apoteket, hvis deres tilstand forværres.

Borgerne instrueres i, hvordan de foretager målinger på sig selv bl.a. iltmængden i deres blod og lungernes funktion. Informationerne går direkte ind på skærmen i NærKlinikken, hvor et hold af læger og sygeplejersker er koblet på systemet og kan følge med i borgernes tal. 

Borgeren kan ringe ind til klinikken og få råd og vejledning døgnet rundt, og her godt 12 måneder efter opstarten er klinikken godt på vej med at lykkes med to af de vigtigste mål: At skabe tryghed for borgerne og reducere antallet af akutindlæggelser.

- Lige nu lykkes det at reducere antallet af indlæggelser og skabe mere tryghed og livskvalitet hos borgerne. Ideen er på sigt at brede klinikken ud til 37 diagnoser, men det forudsætter, at økonomien for os som kommune hænger sammen, siger Rikke Blom, velfærdsdirektør i Odsherred Kommune. 

Telemedicinsk alternativ giver fagligt løft

I øjeblikket er godt 60 borgere med KOL med i klinikken, der åbnede sidste år og drives af Odsherred Kommune i samarbejde med Region Sjælland og Innovationsfonden, der har støttet med 15 millioner kroner. I det daglige samarbejder NærKlinikken også med Holbæk Sygehus, almen praksis og den lokale lungeforening.

Der er tale om et innovations- og forskningsprojekt, som skal vise, om det er muligt at anvise et telemedicinsk alternativ til hospitalssystemet ved at lade kronisk syge KOL-patienter selv foretage deres egne målinger i hjemmet.

Udover at give bedre livskvalitet til borgere og færre akutindlæggelser giver klinikken også et fagligt løft til medarbejderne, pointerer velfærdsdirektør Rikke Blom. 

Telemonitorering er fremtiden

Da NærKlinikken åbnede i efteråret 2018 var klinikken udelukkende bemandet med læger, men i starten af maj i år blev det første hold af kommunale sygeplejersker certificeret i ”personcentreret borgernær kronikerbehandling”.

LÆS OGSÅ: Akutsygeplejersker sparker døre ind: Relationer på tværs giver bedre borgerforløb

I alt 10 sygeplejersker og 9 social- og sundhedsassistenter fra Odsherred Kommune er blevet certificeret. Blandt dem er sygeplejerske Lise Risbo, der er én af to sygeplejersker, der arbejder fuldtid på NærKlinikken, som er en del af den samlede hjemmesygepleje i Odsherred.

Hun er ikke i tvivl om, at telemonitorering af kronikere, virtuel behandling i hjemmeplejen og akutbehandling i borgernes hjem er fremtiden.

- Hvad er alternativet? Vi får flere ældre borgere og færre sengepladser på sygehuset, og vi bliver bedre og bedre til at behandle komplekse sygdomsforløb. Der er ikke ressourcer til det hele, siger Lise Risbo, der har arbejdet 16 år på en akutafdeling. 

Sygeplejersker holder øje med borgernes målinger

Lise Risbos arbejde består i at holde øje med borgeres målinger ved hjælp af et triagerings- og alarmsystem, svare på telefon- og videoopkald fra de tilknyttede KOL-borgere og koordinere behandlingsindsatser i samarbejde med de behandlingsansvarlige læger.

Bliver borgerens målinger røde, eller har borgeren tre gule målinger i træk, tager hun straks kontakt til den pågældende. Hun tager også ud til borgeren for at lave undersøgelser ved sengekanten, bl.a. blodprøver ved mistanke om infektioner.

- Vi danner et sikkerhedsnet under borgerne, så de undgår de forværringer, som er kendetegnende for KOL, og som ofte fører til akutindlæggelser, siger hun.

Fra passiv patient til aktiv medspiller

I projektet går borgeren fra at være 'passiv patient' til 'aktiv medspiller' i egen behandling. Det giver en helt anden dialog og handlefrihed til borgeren, pointerer Lise Risbo.

- Fra at være styret af deres sygdom, styrer de nu deres sygdom. Borgerne siger ofte, at de har fået et nyt liv. Det er fantastisk livsbekræftende at være så tæt på den enkelte borger, men det kræver meget overblik og klinisk erfaring at arbejde på denne måde med det komplekse menneske, siger hun.

For Ellen-Margrethe Lihn, der er teamleder for hjemmesygeplejen, er NærKlinikken udtryk for en ny type løsning i sundhedsvæsen.

- Der vil være andre borgergrupper, man med fordel kan følge tæt via skærmen, ligesom virtuelle besøg i hjemmeplejen er i fremgang. Vi får allerede nu henvendelser fra specialafdelinger, der spørger: 'Hvis vi begynder at sende denne type borgere hjem, kan det så lade sig gøre?' siger hun.

Stort besparelsespotentiale i projektet

En udfordring for NærKlinikken og det tværsektorielle samarbejde generelt er økonomi. Hvordan afregner man mellem kommune og region? Og hvem får en eventuel besparelse?

Meget foreløbige opgørelser over forbruget af sundhedsydelser før og efter tilknytning til NærKlinikken viser, at der er en betydelig besparelse at hente ved, at KOL-borgerne benytter NærKlinikken frem for sygehuset.

Disse penge ser kommunen dog ikke meget til, fordi færre indlæggelser ikke automatisk fører til en justering i den kommunale medfinansiering af sygehusenes aktivitet, forklarer velfærdsdirektør i Odsherred Kommune Rikke Blom.

- I øjeblikket går meget af besparelsen til regionen. Det gør det vanskeligt for os som kommune at argumentere for, at vi skal bruge flere penge på at forebygge indlæggelser, selvom det giver livskvalitet og god effekt, siger hun.

Penge skal derhen, hvor de giver mest sundhed

Derfor håber man i projektet at kunne udvikle en model for 'værdibaseret sundhed', som skal sikre, at ressourcerne bliver ledt derhen, hvor de skaber mest sundhed for pengene, fortæller Poul Erik Hansen, som er dataansvarlig i projektet.

- Mange tværgående projekter strander på, at man ikke kan blive enige om, hvem der skal finansiere hvad. Derfor arbejder vi på at kunne koble den sundhedsmæssige effekt for forskellige målgrupper sammen med de forskellige aktøres indsatser, så det giver økonomisk mening for alle rundt om bordet at bidrage til bedre sundhed, siger han.

I øjeblikket arbejdes der i projektet på at udbygge datagrundlaget i samarbejde med regionen og kommunen for at skabe et grundlag for nye finansieringsmodeller.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Billedtekst:

Sygeplejerske Lise Risbo i aktion i NærKlinikken.

Om NærKlinikken

NærKlinikken skal give et holdbart bud på, hvordan man kan nedbringe antallet af indlæggelser blandt Odsherreds ældre kronikere og i det hele taget give erfaringer, der kan reformere sundhedsvæsenet via et virtuelt set-up, hvor patienterne har konstant adgang til hjælp.

I starten er NærKlinikken tiltænkt KOL-borgere, der monitoreres i eget hjem og behandles af sygeplejersker og læger via skærmopkald og fysiske besøg, men med tiden skal det også være et tilbud til andre borgere. 

NærKlinikken indgår i forskningsprojektet PreCare, der støttes af Innovationsfonden med 15 millioner og løber fra 2018-2020.

Foruden Region Sjælland og Odsherred Kommune deltager Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, University of Manchester, Roche Diagnostics, Urgent Agency samt Fonden for Innovation og erhvervsudvikling i Region Sjælland.