Værktøj sætter fokus på de pårørende i rehabiliteringen
I Center for Kræft og Sundhed I Københavns Kommune er de særlig opmærksomme på de pårørende i rehabiliteringen af patienter.
Der er i Danmark et stadigt stigende fokus på pårørende til patienter med akutte eller kroniske sygdomme. Men hvordan arbejder man systematisk og fokuseret med denne gruppe?
Det spurgte de sig selv om på Center for Kræft og Sundhed København (CKSK). Her blev de for nyligt færdige med et skriftligt oplæg til, hvilke overvejelser man inden for den kommunale rehabilitering kan gøre sig.
- Vi ville gerne skabe et praktisk værktøj, der dels kunne være et grundlag for vores egen indsats og dels kunne tjene som inspiration for andre dele af den kommunale rehabilitering, forklarer centerchef Jette Vibe-Petersen.
Hun har tidligere arbejdet med diabetespatienter, og når hun tænker tilbage på den tid, kunne hun godt have savnet sådan et værktøj.
Værktøjet består blandt andet af modellen nedenfor, hvor man gennem fire fokusområder kan komme i gang med at arbejde systematisk med de pårørende. Du kan læse mere om de fire områder nedenfor eller downloade hele oplægget nederst i artiklen.
1: Identificering af de pårørende
- Hvem tænker du på, når jeg siger ”pårørende”, spørger Karin Birtø, der er pårørendekoordinator på CKSK.
Mange ville svare, at de tænker på et nært familiemedlem – en kone, et barn eller lignende. Men så simpelt er det langt fra altid, fortæller hun. For mange kan det være en nabo eller en veninde. Måske har patienten slet ikke en nær pårørende. Man bør derfor starte med på en nænsom måde at identificere, hvem den pårørende kan være. Og, hvis man ikke kan finde en, så foreslå at man selv eller patientgruppen for en tid kan være pårørende.
Dernæst er det vigtigt at få kontakt til den pårørende.
- Kun en ud af tre patienter har en pårørende med, når de kommer til os første gang. Det undrede os. Vi har fundet ud af, at nogle pårørende ikke ved, at stedet her også er for dem, fortæller Karin Birtø.
På centret giver de derfor altid et brev til de pårørende i en opsigtsvækkende grøn konvolut om det at være pårørende, og hvad centret kan tilbyde dem. Uden for centret har de desuden sat to store bannere op, hvor der står ”Lige meget hvem du er”. Og endeligt har de med indretningen på stedet sørget for, at der er hyggeligt og komfortabelt at være, når man kommer - både som patient og pårørende.
LÆS OGSÅ: Sådan kan I understøtte rehabilitering med jeres indretning
2: Afdækning af pårørendes problemstillinger og behov
Når først de pårørende er med på idéen om at være en del af rehabiliteringen, er det ifølge CKSK vigtigt at finde ud af, hvad den enkelte pårørende har af behov eller blot spørge dem: "Hvordan har du det?".
- Vi fandt for eksempel ud af, at mandlige pårørende kunne have behov for at være med i pårørendegrupper, hvor der kun var mænd. De har nemmere ved at åbne sig op i et rum, hvor de ikke skal bekymre sig om at blive trøstet af kvinder, siger Karin Birtø.
3: Anvisning af muligheder for hjælp og støtte andre steder
Centeret holder på baggrund af de pårørendes behov løbende to typer af aktiviteter for dem. Den ene type er aktiviteter kun for pårørende. Her har de pårørende mulighed for at dele erfaringer og diskutere problemstillinger med hinanden, som af den ene eller anden grund kan være svære at tale med patienten, de kender, om.
Den anden type aktivitet er, hvor patient og pårørende er sammen og gerne skal få noget andet at tale om en sygdommen, sådan at deres forhold kan blive normaliseret.
Desuden er der i mange kommuner en række tilbud fra f.eks. civilsamfundet, som man bør være obs på. De kan nemlig komme de pårørende og patienterne til gavn
- Det kan være svært at holde sig ajour med de mange forskellige tilbud, der kan være, hvis man er i en stor kommune som København, men så må man hjælpe borgerne med at søge, mener Karin Birtø.
4: Løbende opfølgning
Det sidste område i forhold til de pårørende er den løbende opfølgning. Det er vigtigt at have styr på, hvordan det går de pårørende, som man ved har det svært.
- Jeg synes, det er naturligt at følge op med spørgsmål som: ”Hvordan går det med det, vi talte om”. For ofte kan det være lige så svært at være pårørende som det kan være at være syg – eller måske endda sværere, siger Karin Birtø.
Efter at have arbejdet målrettet med de pårørende, mener CKSK, at de har fået et godt ståsted for deres medarbejdere, der kommer fra flere forskellige faggrupper, samt et systematisk fokus på pårørende. Et fokus hvor man dels forsøger at skabe, hvad man kunne kalde den ”bedste mulige pårørende for patienten”, men også hvor de pårørende selv får den nødvendige støtte.
Karin Birtø har desuden som medarbejder selv fået noget ud af forløbet med at kvalificere centerets pårørendeindsats.
- Jeg har kunnet koncentrere mig om et bestemt område. Her har jeg følt, hvordan det er tilfredsstillende at få fokus på de pårørende. Jeg tror, at det er noget af det, der gør mig rigtig glad, siger hun.
Her kan du hente oplægget fra CKSK og læse deres råd og værktøjer til rehabilitering.