Både personalet og borgerne på bostedet Farupvej 8E i Ribe var efter flere ledelsesskift og mange sygemeldinger presset i knæ. Nogle måneder var der mange hundrede indberetninger fra personalet om ’fysisk eller psykisk overlast’ - altså situationer, hvor medarbejderne havde følt sig truet eller været udsat for spark, bid, spyt og så videre fra borgere.

Det var i begyndelsen af 2018. Siden har ledelse og medarbejdere på bostedet arbejdet med klarere procedurer, større pædagogisk indsigt og et intenst arbejde med konfliktforebyggende pædagogiske redskaber, så nu er antallet af indberetninger nede på 84 det seneste kvartal, fortæller Sheila Louise Petersen, der har været afdelingsleder på bostedet siden december 2017.

Læs også: 70 procent færre konflikter på bosted med metoder mod vold

Screeninger af borgere giver detaljeret viden

- Vi begyndte at lave neuropædagogiske screeninger på alle vores borgere i 2018, og det er en af de faktorer, der har gjort en markant forskel. Det betyder, at vi har en detaljeret viden om dem på forskellige parametre fx hukommelse, selvregulering og motorik. Og det har stor betydning for, hvordan vi kan forebygge og håndtere konflikter, forklarer Sheila Louise Petersen.

Arbejdsmiljørepræsentant og pædagogisk assistent Simone Bisserup supplerer:

- Den udvikling, vi har været igennem, har skabt tryghed for borgerne. Og jo bedre borgerne har det, jo bedre bliver vores arbejdsdag også.

Trafiklys og mestringsskema giver overblik

Screeningerne, som bostedet bruger, er to konkrete skemaer, som personalet udfylder for samtlige borgere: Et mestringsskema og en risikovurdering med tre niveauer, som tager udgangspunkt i det, der også kaldes trafiklysmodellen (læs mere i boks).

I skemaerne er der henholdsvis tre eller fem farver, som indikerer, hvilken adfærd borgeren har, hvordan de har det og årsagen til det. Der er også noteret, hvad borgeren kan – mestrer – under normale omstændigheder og hvilken faglig indsats, der er på borgeren.

Medarbejder Ditte Snedker Madsen er glad for redskaberne, selvom de tager tid at udfylde.

- Det er tid, der er godt givet ud. For man lærer utroligt meget om borgeren, hvad de kan og har svært ved, og hvad man som personale kan gøre, når det bliver svært. Redskabet klæder os rigtigt godt på, når vi fx har vagtskift, så kan man lynhurtigt skabe sig et overblik og handle ud fra det, forklarer Ditte Snedker Madsen.

Hendes kollega, pædagogisk assistent Simone Bisserup fortæller:

- Redskaberne er en del af arbejdskulturen hos os. Nye medarbejdere har følvagter med os andre, og de kommer hurtigere til at forstå de forskellige borgere, fordi vi har skemaer på alle.

Nej tak til uforudsete ændringer

Bostedet har 34 fastansatte medarbejdere fordelt i tre huse med seks borgere i hver. Borgerne har udviklingshæmning og vanskeligheder inden for autismespektret og selv små ændringer, som en lukkedag i aktivitetstilbuddet eller en sygemelding fra en fast medarbejder, kan skabe utryghed, frustration og kraftige reaktioner.

Det meste af det pædagogiske arbejde ligger i at forebygge, at konflikter og situationer eskalerer - blandt andet med afsæt i neuropædagogikken og KRAP (se boks).

- Borgerne låner af vores nervesystem, så hvis jeg går ind til en borger og er utryg eller bange, så kan det smitte af på ham eller hende. Og på samme måde - hvis jeg går ind med sænkede skuldre og er rolig, så kan borgeren låne den adfærd, forklarer Ditte Snedker Madsen.

Vejrtrækningsøvelser giver ro

Derfor arbejder man også helt struktureret og konkret med at sænke personalets stressniveau og styrke deres nervesystem blandt andet via en sensor, der sættes på øreflippen og måler pulsen, mens man laver vejrtrækningsøvelser.

Sensoren arbejder sammen med en app, som medarbejderen kan installere på sin private mobiltelefon, så de kan følge deres egen udvikling. Oplysningerne bliver ikke givet videre til arbejdsgiveren. Både Ditte Snedker Madsen og Simone Bisserup er glade for sensoren og bruger den.

- Det er frivilligt for personalet at bruge den. Mange synes, at det er et godt arbejdsredskab. Nogle bruger den, hver gang de er på arbejde, nogle bruger den en-to gange om ugen, og andre bruger den slet ikke, fortæller Sheila Louise Petersen.

Tid til at mødes og tid til at tænke

Før var der ikke tid til dokumentation. Det lavede Sheila Louise Petersen om på, da hun kom til som afdelingsleder.

Nu er der sat tid af i vagtplanerne til både faste møder og dokumentation. Hver medarbejder har individuel dokumentationstid hver 14. dag, der er et fast møde om hver eneste borger 2,5 time hver måned, månedlige husmøder og månedlige personalemøder for alle ansatte.

- Vi har meget mødetid, men det er også med til at højne fagligheden, siger Sheila Louise Petersen, der understreger, at samtlige møder har et fagligt afsæt og blandt andet tager udgangspunkt i arbejdet med trafiklys og mestringsskemaer.

Fast procesbeskrivelser skaber tryghed

Bostedet har også helt faste procesbeskrivelser, som gør, at personalet kan give borgeren den samme struktur, uanset hvem der er på arbejde. Det skaber den tryghed og genkendelighed, som er så vigtig for målgruppen.

- Hvis jeg fx skal hjælpe en borger med bad, så er jeg ikke i tvivl om, hvad jeg skal, og hvad borgeren er i stand til. For det står der. Det skaber ensartethed og gør, at man ikke får stillet hverken for lave eller for høje krav, forklarer Simone Bisserup.

Og hvis det så viser sig, at borgeren reagerer, så er der et sikkerhedsnet af professionelle, pædagogiske redskaber at gribe til.

- Når en borger reagerer, kommer trafiklyset og vores risikovurdering straks frem. For her er der en handleanvisning på, hvordan man som medarbejder skal reagere, forklarer Sheila Louise Petersen.

Flere professionelle samtaler

De forskellige redskaber kræver noget arbejde ved den bærbare computer, men de spiller en nøglerolle i at løse problemerne i hverdagen.

Der er også blevet skruet betragteligt op for samarbejdet mellem medarbejderne, der i langt højere grad taler sammen om deres observationer og tilgange, og det betyder, at der altid er et alternativt blik – til gavn for borgerne.

- Hvis man fx står i en situation med en borger, som man gentagne gange oplever, ikke er fyldestgørende og god, så kan det hjælpe at udfylde skemaet ’Dit og mit perspektiv’ og få en kollega til at gøre det samme. Vi oplever tit, at vi har forskellige perspektiver på samme borger og samme situation, når vi sammenligner. Og det kan være med til at løse problemet, forklarer Simone Bisserup.

Der er skruet op for omsorgen mellem kollegerne

- Vi har det godt kollegialt og er gode til at tale frit og fx bytte arbejdsopgaver, hvis en kollega har en dårlig dag, så det ikke smitter af på borgerne, siger Ditte Snedker Madsen.

Afdelingsleder Sheila Louise Petersen nikker:

- Vi er meget bevidste om at tage vare på hinanden og mærke efter, hvor den enkelte er og fx tage over, hvis kollegaen har det svært med en borger. Vi spiller hinanden gode.

Slæk på kravene til borgerne, hvis de har en svær dag

På Farupvej 8E er personalet også blevet mere opmærksomme på at regulere kravene til borgerne alt efter den enkeltes overskud. På en svær dag kan selv små og kendte krav være uoverskuelige for nogle borgere.

- Måske skal en borger have klippet negle hver lørdag, men hvis det nu er en svær dag, så kan vi måske vente med det til om søndagen, forklarer Simone Bisserup.

Og den tankegang har krævet tilvænning.

- For et par år tilbage var vi ikke så opmærksomme på det og fik måske indimellem stillet for høje krav, forklarer hun.

Borgernes trivsel smitter på medarbejderne

Farupvej 8E vandt Esbjerg Kommunes Arbejdsmiljøpris 2018 for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og nedbringe sygefraværet. Og det er både medarbejdere og afdelingsleder stolte af:

- Jeg har to primære ansvarsområder: Det ene er borgernes trivsel, og det andet er personalets trivsel. Der er en meget tydelig synergi mellem de to, for det hele spiller sammen. Det er fantastisk at se, hvordan borgerne og det pædagogiske personale har udviklet sig. Jeg er stolt af, at jeg har kunnet være med til at sætte ting i søen, som har fået dem til at vokse, siger Sheila Louise Petersen.