
Kom til virtuel finaleevent om velfærdsteknologi i dag- og botilbud
Hvordan bidrager velfærdsteknologi positivt til hverdagslivet for beboere på landets bosteder? Kom til virtuel konference den 23. marts, og hør om kommuners og bosteders erfaringer.
Den 23. marts er der afsluttende konference i Fremfærd-projektet "Velfærdsteknologi i bo- og dagtilbud." Konferencen foregår i KL-Huset fra 10-14. Interessen for konferencen har været så stor, at der nu er lukket for tilmelding til fysisk fremmøde.
Til gengæld har parterne bag projektet valgt at livestreame de første to timer af konferencen, så alle kan følge med fra skærmen.
Ny forskning præsenteres
Programmet for den livestreamede del er følgende:
- 10.00 Velkomst og åbning ved Janet Samuel, Kommunernes Landsforening (KL), og Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen
- 10.15 Tre fortællinger om brug af velfærdsteknologi på sociale tilbud, interview med tre projektledere og videoer
- 10.50 Besøg projekterne – Runde 1 (pause i livestream)
- 11.30 Samspil mellem faglighed og velfærdsteknologi, samtale med Anna Marie Lassen, forsker, UCN, der har fulgt projektet ud fra et medarbejderperspektiv
Formålet med Fremfærd-projektet "Velfærdsteknologi i bo- og dagtilbud" er at inspirere og stimulere til praksisnær kvalitetsudvikling i det faglige arbejde på botilbud ved anvendelse af velfærdsteknologi.
VR, Moto-tiles og krammebamser
Projektet har haft deltagelse af dag- og botilbud inden for handicap- og socialpsykiatrien i syv forskellige kommuner. Blandt dem er Hillerød Kommune, der har valgt at sætte spot på VR (Virtual Reality) og Gladsaxe Kommune, der har arbejdet med sansestimulerende teknologier bl.a. tunge krammebamser.
I andre kommuner er der blandt andet arbejdet med undervisningsplatformen Konfront, videobaseret cykel- og motionssystem, interaktive IBG-skærme og træningsfliserne Moto-tiles.
Dagens ordstyrer er Kasper Nizam fra Social Digital/Implement.
Hvem er konferencens målgruppe?
Konferencen henvender sig til ledere og medarbejdere i dag- og botilbud, kommunale udviklingskonsulenter, forvaltningschefer og alle med interesse for velfærdsteknologi. Konferencen bliver arrangeret af KL og Ergoterapeutforeningen i regi af Fremfærd.
Læs mere om projektet på Velfærdsteknologi i dag- og botilbud.
Ja, jeg vil gerne deltage online!
Følg med hjemmefra og få de vigtigste pointer fra dagen på din skærm. Konferencen livestreames fra klokken 10 til 12.
Send en mail med overskriften 'Online' til san@fremfaerd.dk. Husk at oplyse dit navn, din stilling og hvilken kommune, du arbejder i. Så får du tilsendt et link til konferencen dagen før.
Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.