Hvordan giver man øget selvbestemmelse til meget støttekrævende borgere? Og medfører øget selvbestemmelse altid øget livskvalitet?

Arbejdet med etik har medført et andet syn på borgeren

På Bjergbo i Thisted Kommune skete der en gennemgående ændring i arbejdet, da man indførte arbejdet med etik som "værdiskabende overligger". Formålet med praksisformen er at give borgeren selvbestemmelse. På Bjergbo arbejder man ud fra en tanke om, at øget selvbestemmelse i sidste ende giver øget livskvalitet.

Medarbejderne fortæller, at de er blevet meget opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at borgeren har ret til at bestemme selv. I selvbestemmelsesbegrebet ligger en fundamental grundaccept af menneskets værd. Derfor handler selvbestemmelse også om at anerkende og se borgeren for det menneske, borgeren er.

Det gode ved etik er, at der ikke er noget rigtigt eller forkert, og vi er blevet klar over, at når man tager et valg, tager man også et fravalg. Det giver plads til refleksion hos medarbejderne.

Leder, Bjergbo.

Kulturændring har ført til bedre samarbejde

Ud over det overordnede formål, der handler om borgernes liv og om at give det bedst mulige tilbud med de rammer og redskaber, der er til rådighed, er ønsket også at skabe en kultur, hvor man har den samme tilgang til borgerne og anvender de samme pædagogiske greb. Derfor har alle medarbejdere deltaget i arbejdet med etik, såvel som arbejdet med en pædagogisk tilgang.

Denne kulturændring har ifølge medarbejderne ført meget godt med sig i form af et bedre samarbejde baseret på et fagligt fundament, frem for hvad man som enkeltperson mente, var bedst for den pågældende borger i situationen.

Udgangspunkt i den enkelte borger

Ledelsen på Bjergbo ønskede en opkvalificering af hele medarbejderstyrken. Valget faldt på en pædagogisk tilgang, der umiddelbart faldt i tråd med borgergruppens udfordringer; en tilgang der tilbyder konkrete handleanvisninger – nemlig KRAP, Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik.

Derudover faldt valget på at beskæftige sig indgående med den etiske dimension, fordi dette, som en leder udtrykker det, "..er funderet i så menneskelige grundprincipper, men kræver en indsats og et mål med det og en vilje". I forhold til borgerens selvbestemmelse er der på den baggrund sket et paradigmeskifte i medarbejdernes blik på borgeren.

Tidligere arbejdede medarbejderne i høj grad ud fra tanken om, at borgerne skulle tilpasse sig samfundets normer, for eksempel at borgerne skulle spise aftensmad sammen, for det gør den "normale" familie. Nu er tankegangen ændret til at spørge, hvad er bedst for den enkelte borger, og om borgeren eksempelvis vinder noget ved at spise sammen med andre, eller det er bedre, at personen spiser alene? Her kommer selvbestemmelsen ind, når den enkelte borger dagligt tager stilling til, om han/hun vil spise sammen med de andre eller alene.

Væk fra "synsninger" og over til indsigt og viden

Det langsigtede mål er at komme væk fra "synsninger" og over til indsigt og viden. Med andre ord arbejdes der med at komme væk fra medarbejderens personlige mening om, hvad der er bedst for borgeren og over til at bruge faglige argumenter for, hvad borgeren kunne profitere af.

Med etik-begrebsuniverset har Bjergbo fået et redskab til at udfordre arbejdsgange og -rutiner. Samtidig hjælper det medarbejderne til at tale om konflikter på en professionel måde, mens problemet bliver holdt ud i strakt arm og belyst fra forskellige vinkler, så det ikke opleves som et personangreb, hvis man stiller spørgsmål til et tiltag eller udsagn. Etikken bliver et analyseredskab, og det har gjort det mindre "farligt" at tale om konflikter.​​​

De tre etikker 

De tre etikker, nærhedsetik, pligtetik og konsekvensetik kan forstås som ståsteder eller perspektiver i konflikter. I arbejdet med etik, fungerer de tre etikker som en teoretisk overligger og referenceramme, men er ikke udviklet til en pædagogisk kontekst.

• Pligtetikken skønner med afsæt i det principielle og abstrakte. Kan denne handling siges at være god generelt? Er den fornuftig? Lever jeg op til mine forpligtigelser og vores vedtagne principper for handlinger? Hvad er mine opgaver og forpligtigelser? Er det fagligt forsvarligt? Behandles ethvert menneske ”som et mål i sig selv”, hvor det bliver behandlet ligeværdigt og respekteret? Det er pligtetikkens ståsted.
• Konsekvensetikken tager afsæt i kalkulen: ”Jeg skal handle således, at det fremmer flest mulige gode konsekvenser for det relevante fællesskab”. Man stiller sig følgende spørgsmål: Er jeg upartisk? Hvilken handling vil i situationen føre til, at vi bedst muligt og mest effektivt kommer i mål for flest mulige? Skaber det den ønskede udvikling med borgeren?
• Nærhedsetikken skønner med afsæt i ”uselvisk interesse” i det konkrete andet menneske i den konkrete situation. Har man fanget ”tonen i den andens liv”? Er man ”gået over broen til det andet menneskes liv”? Og har man brugt intuition, empati, fornemmelse, forestillingsevne, praktisk fantasi og praksisviden og så skønnet, hvad der er godt for det andet menneske?

De fire principper 

De fire principper anvendes som refleksionsværktøj og bidrager til at begrebsliggøre dilemmaer, så medarbejderne får et fælles sprog til at tale om det vanskelige.

• Selvbestemmelse handler om det enkelte menneskes mulighed for, og evne til, at udtrykke egne ønsker og mål. Indikatorerne for selvbestemmelse er personlig frihed, indflydelse på eget liv, medbestemmelse, inddragelse og ansvar for egne handlinger
• Integritet handler om at anerkende mennesket som uerstatteligt og uendeligt værdifuldt. Indikatorerne for integritet er personlige grænser, hensyn til det andet menneskes grænser, personlige værdier og normer, overensstemmelse mellem holdning og handling og troværdighed.
• Værdighed handler om, at alle mennesker har en urørlighedszone, der ikke må krænkes. Indikatorerne for værdighed er ligeværdighed, men ikke ligestillethed; tillid til at magten ikke misbruges; en værdig indstilling til det andet menneske, hvor man tale til og med, men ikke om det
  andet menneske.
• Sårbarhed handler om, at ethvert liv er sårbart både fysisk og psykisk. Derfor har vi alle et gensidigt ansvar for at tage vare på og beskytte det enkelte menneskes sårbarhed. Indikatorerne for sårbarhed er gensidigt ansvar for hinanden, empati, ansvar for at fælleskabet fungerer og omsorg for den anden.

Sådan kommer I i gang med at arbejde med etik