Pernille Steen Pedersen

Gratis gå hjem-møder i juni: Få et nyt perspektiv på stressforebyggelse

Så blev det endelig muligt at invitere til gå-hjem-møder om stressforebyggelse. Kom og få indblik i gratis forskningsbaserede værktøjer.

Af Sine Molbæk-Steensig 25/05/2021
Fremfærd

Når vi skruer op for dialogen og sætter fokus på stærke arbejdsfællesskaber, kan vi blive bedre til at håndtere stress. Vores forhold til vores arbejde handler nemlig ikke kun om at have noget at stå op til.

Det handler også om vores identitet og om at kunne bruge sig selv og føle tilfredshed og faglig stolthed. Forandringer, øgede krav og et stigende arbejdspres er en del af hverdagen for mange offentligt ansatte, som kan være svære for den enkelte at håndtere, fordi man kan opleve, at det går ud over fagligheden.

Det stiller nye krav til både ledere og medarbejdere at navigere i.

Pernille Steen Pedersen har i sin forskning undersøgt, hvad dette indebærer og opdaget, hvordan følelsen af skam dukker op som et nyt arbejdsmiljøproblem i forbindelse med et stort arbejdspres.

På vej mod fælles løsninger

gå-hjem-møderne i juni vil Pernille Steen Pedersen fortælle os om sin forskning, som peger mod nye, fælles løsninger, hvor både ledere og medarbejdere får et ansvar. Hun vil introducere nye forskningsbaserede forebyggelsesværktøjer, som et udviklet i projektet: Ledelse, kerneopgave, arbejdsfællesskaber og stress.

Gå til tilmelding

Værktøjerne er gratis tilgængelige og udviklet til, at TR, AMR og ledere i fællesskab kan sætte gang i dialoger, der kan styrke arbejdsfællesskabet. På gå-hjem-mødet vil deltagerne få mulighed for at prøve dele af værktøjerne.

Målgruppen for gå-hjem-møderne er MED-udvalg, ledere og arbejdsmiljørepræsentanter m.fl. på tværs af fagforvaltningerne i kommunerne.

Om Pernille Steen Pedersen

Pernille Steen Pedersen er uddannet fra statskundskab (cand.scient.pol) og har en ph.d. i ledelse fra institut for Ledelse, politik og filosofi på CBS.

Her er Pernille også ansat som adjunkt i dag. I sin forskning har hun særligt fokus på, hvad det er der gør os stressede i arbejdslivet, og hvordan vi kan blive bedre til at hjælpe hinanden i stressperioder.

I efteråret 2016 udgav hun bogen ”Slip stress ud af skammekrogen – et forsvar for arbejdsfællesskabet”. Forud for sin afhandling arbejdede Pernille 10 år i Beskæftigelsesministeriet, hvor hun havde fokus på bl.a. sygefravær.

Interesserer du dig for psykisk arbejdsmiljø, organisation og udvikling?

Så tilmeld dig Viden På Tværs' nyhedsbrev. Her får du viden om nye indsatser og værktøjer, og du kan se, hvordan andre arbejdspladser arbejder med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. 
Tilmeld dig nyhedsbrevet Organisation og Udvikling

Gratis gå hjem-møder i juni: Et nyt perspektiv på stressforebyggelse

Vær med til gå hjem-møderne, og hør Pernille Steen Pedersen fortælle om de nye gratis forskningsbaserede værktøjer. Møderne er målrettet MED-udvalg, ledere og arbejdsmiljørepræsentanter m.fl. på tværs af fagforvaltningerne.

Gå-hjem-møderne starter kl 15 og slutter 17:30.

NYE DATOER

  • Odense, Hvidkærvej 10/6      
  • Aarhus, Østergade 14/6 
  • Kolding, Kokholm 15/6
  • Ringsted, Nørretorv 21/6
  • København, Molestien 22/6 (FULDT BOOKET)

Møderne bliver afholdt af Fremfærd med Komponent som medarrangør.

Gå til tilmelding

Værktøjskassen til forebyggelse af stress og styrkelse af arbejdsfællesskabet

Her finder du videoer, hæfter og dialogkort, som I kan bruge i arbejdet med at forebygge stress-sygemeldinger på jeres arbejdsplads.

Værktøjer til at arbejde med stress-forebyggelse og arbejdsfællesskaber

Se filmen: Sådan bruger du materialerne

Se filmen: Et nyt perspektiv på stress og skam

Hør podcasten: Nyt syn på stress og skam

Gå til temaside om stress