Kolleger med god arbejdspladskultur

Go arbejdslyst - Go arbejdspladskultur

Medarbejdere lærer mere, når arbejdspladskulturen understøtter læring. Kom på konference og få forslag til hvordan.

Af Mette Dissing Sandahl 08/11/2022
3F,
FOA,
KL

Opdatering: Nu kun online-pladser på konferencen.

Pladserne på konferencen er udsolgt, men det er stadig muligt at deltage online 8. december om formiddagen. 

Du kan stadig nå at tilmelde sig til ”Hvordan skaber vi en arbejdspladskultur, der giver læringslyst?” hvor Heidi Nørby-Jæger viser, hvorfor arbejdspladskultur er vigtig, når der skal arbejdes med en strategisk planlægning af uddannelse og kompetenceudvikling, når ny viden skal omsættes til praksis, og ved motivation til uddannelse og kompetenceudvikling.    

Medarbejderne lærer mere, løser opgaverne bedre og er mere innovative på arbejdspladser, som giver plads for udvikling. Så der er god grund til at du som leder, tillidsrepræsentant eller medarbejder skal interessere dig for arbejdspladskultur. 

Derfor skal du interessere dig for arbejdspladskultur

KL, FOA og 3F inviterer til konferencen Go' arbejdslyst - Go' arbejdspladskultur. For kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig. Særligt på områder med arbejdskraftsmangel. Her kan arbejdspladskulturen understøtte at medarbejderne kan udvikle deres kompetencer. 

Så hvordan skaber I en arbejdspladskultur, hvor der er plads til at lære nyt?  

Få et nyt blik på arbejdspladsen

Hvordan kan du som leder, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant være med til at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne kan lære og udvikle kompetencerne i forhold til deres opgaver. Det får du forslag til på konferencen.

Det får du med hjem:

  • Et nyt blik på arbejdspladsen
  • Bud på, hvordan teamet lærer mere sammen
  • Konkrete handlinger og modeller til en arbejdspladskultur med fokus på uddannelse og kompetenceudvikling.

Konferencen er bygget op om fælles oplæg om formiddagen. Her er det også muligt at deltage virtuelt. Ledelses- og trivselspartner Heidi Nørby-Jæger fra www.trivselnu.dk fortæller, hvordan man skaber en arbejdskultur, der indbyder til læring og kompetenceudvikling.

Om eftermiddagen kan du vælge mellem 3 forskellige workshops med fysisk deltagelse. Overskrifterne for de tre workshops er:

  • Strategisk planlægning af uddannelse og kompetenceudvikling på arbejdspladsen
  • Når ny viden skal omsættes til praksis – transfer
  • Motivation til uddannelse og kompetenceudvikling.
Dagens program

Velkomst
Jette Bakkedal, Sekretariatsleder, Den opsøgende indsats for uddannelse og kompetenceudvikling

”Hvordan skaber vi en arbejdspladskultur der giver læringslyst?”
Heidi Nørby-Jæger, Ledelses- og trivselspartner, Trivselnu   

Muligheder i puljen ”Ufaglært til faglært”
Jette Bakkedal, sekretariatsleder, Den opsøgende indsats for uddannelse og kompetenceudvikling

Frokost

Der er mulighed for at deltage i to ud af tre workshops:

Strategisk planlægning af uddannelse og kompetenceudvikling på arbejdspladsen
Heidi Nørby-Jæger, Ledelses- og trivselspartner, Trivselnu

Når ny viden skal omsættes til praksis – transfer
Københavns Professionshøjskole

Motivation til uddannelse og kompetenceudvikling.
Freja Stevenson og Tanja Ferslev, konsulenter, Den opsøgende indsats for uddannelse og kompetenceudvikling

GO’ ARBEJDSLYST – GO’ ARBEJDSPLADSKULTUR

OBS: Kun online-pladser tilbage

Tid og sted

Torsdag den 8. december 2022 fra kl. 9.00 – 15.00 Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart
Der serveres morgenmad fra kl. 8.30.

Hvem er konferencen for?
Ledere, (F)TR, AMR, ansatte og valgte i FOA og 3F, samt kommunale konsulenter på efter/videreuddannelsesområdet og HR-konsulenter. 

Tilmelding
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding af hensyn til forplejning. Fristen er 1. december 2022. OBS. Du kan kun deltage fysisk om eftermiddagen.
TILMELD DIG HER

Tilmelding

OBS: Kun online-pladser tilbage

Tid og sted
Torsdag den 8. december 2022 fra kl. 9.00 – 15.00 Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart
Der serveres morgenmad fra kl. 8.30.

Hvem er konferencen for?
Ledere, (F)TR, AMR, ansatte og valgte i FOA og 3F, samt kommunale konsulenter indenfor efter/videreuddannelsesområdet og HR.

Tilmelding
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding af hensyn til forplejning. Fristen for tilmelding er 1. december 2022. OBS. Du kan kun deltage fysisk om eftermiddagen.
TILMELD DIG HER