Selvbiografi – skab klarhed via tilbageblik

Selvbiografien kan give dig et tydeligere billede af din egen ”bagage”. Viden om din barndom, skoletiden, dit familieliv og tidligere jobs kan skabe klarhed om, hvad der lægger til grund for det job og arbejdsliv, du har i dag. Det kan skabe grundlag for dine fremtidsønsker.

Af Kompetencernes ABC 31/05/2016

Vi indgår som mennesker grundlæggende i tre livsområder:

  • Privatlivet - hjemme og familie

  • Arbejdslivet - at arbejde for andre

  • Kulturlivet – uddannelse, personlig udvikling, fritid

Du laver din biografi ved at arbejde med de enkelte faser af dit liv.

Start med barndommen. Beskriv kort den bedste og mest positive erfaring/oplevelse du kan huske indenfor de tre livsområder: Privatlivet, arbejdslivet og kulturlivet. Arbejdslivet i barndommen kan være en oplevelse, som du har haft med fx at uddele aviser, sælge sandkager til dine legekammerater eller udføre små opgaver for dine forældre eller naboen.

Ud fra den korte historie skal du give en kort karakteristik af dig selv og dit liv indenfor dette livsområde. Sådan fortsætter du med de andre faser frem til, der hvor du står i dit liv i dag. Til sidst skal du sammenligne dine beskrivelser inden for de forskellige livsområder og livsfaser. Prøv at beskrive hvad dine historier og karakteristikker fortæller om dig selv.

MUS-automaten

Her kan du danne et MUS-skema

Gå til MUS-automat

Den Kommunale Kompetencefond

Søger I støtte til kompetenceudvikling? Den Kommunale Kompetencefond støtter dig med op til 25.000 kr. til kompetencegivende uddannelser. For at kunne søge skal man være omfattet af en overenskomst mellem KL og et af de forbund, der er med i aftalen om fonden.

Læs mere om hvem der er omfattet af aftalen, og hvordan du søger her

Debatværktøjet

Her finder du et debatværktøj til kompetenceudvikling i MED-udvalget og på arbejdspladsen

Gå til debatværktøjet