Hvad er mobning?

Hvad er mobning?

Er det mobning, når to kollegaer siger noget grimt til hinanden? Er det mobning, når ingen svarer på en kollegas spørgsmål? Få en introduktion til definitioner og litteratur om begrebet mobning.

Af Luna Svarrer 18/02/2015

De fleste forbinder mobning med børn, skolegården eller buksevand som i Gummi Tarzan. Men arbejdslivet har også skyggesider og mobbeofre, og selvom det måske ikke er mobning på den helt primitive Gummi Tarzan-facon, så er det stadig episoder, der kan øge risikoen for at udvikle depression eller blive udstødt af arbejdsmarkedet.

Det giver en ensomhedsfølelse, når man føler sig jaget og ikke har nogen at diskutere det med. Men den der grundlæggende følelse af uretfærdighed, det var lige så meget det, jeg følte. Jeg følte, at det var enormt uretfærdigt! For arbejdsmæssigt vil jeg da indrømme uden at prale, at jeg lavede mindst det dobbelte af, hvad hun sad og nussede med. Jeg følte mig i den grad uretfærdigt behandlet, og det var derfor ... Det lå hele tiden i baghovedet, at jeg på et eller andet tidspunkt skulle få skovlen under hende, men desværre så lykkedes det mig ikke ...

- Mobbeoffer, kvinde 60 år. Kilde: Mobning i arbejdslivet - hvad er det og hvad ved vi om det?

Teorier og forståelser om mobning har udviklet sig efterhånden, som man har anerkendt problemstillingen. Eva Gemzøe Mikkelsen, erhvervspsykolog og ph.d. i mobning, og Ståle Einarsen, professor i arbejds- og organisationspsykologi, giver en introduktion til forskellige forståelser af mobning i den videnskabelige artikel 'Mobning på arbejdspladsen - hvad er det og hvad ved vi om det', og den følgende gennemgang stammer hovedsagligt fra den. 

Hvad er mobning og hvor stammer det fra?

Ordet mobning stammer fra det engelske ’Mob’, der referer til en gruppe mennesker, som sammen udøver hærværk eller laver et opgør. I daglig tale er mobning både noget, der bliver brugt i alvor og som henvisning til venlige drillerier.

Her hjemme har vi forskellige definitioner af begrebet. Arbejdstilsynet arbejder ud fra en definition, der til forskel fra den oprindelige betydning, vægter tidsaspektet: ”Det er mobning, når en person gentagende gange og over længere tid oplever at blive udsat for krænkende handlinger, som han eller hun ikke kan forsvare sig imod”.

Ståle Einarsen og Eva Gemzøe Mikkelsen definerer det som ”en situation, hvor fjendtlige og aggressive handlinger hyppigt, f.eks. ugentligt, og over lang tid, rettes mod en person med det resultat, at denne oplever stærkt ubehag og socialt kommer i fare for at blive stemplet som en problemperson”.

I begge definitioner står det klart, at mobning finder sted over længere perioder og indbefatter handlinger, der er krænkende, fjendtlige eller aggressive. Der er desuden en vægt på at personen føler sig forsvarsløs eller ved at være ’problempersonen’.

Jeg føler, jeg bliver mobbet – men gør jeg?

Det er også en nærværende problemstilling, at dem, der er involverede i en mobbesituation ikke nødvendigvis er enige om, at der overhovedet bliver mobbet.

Til at forstå den problemstilling har den amerikanske psykolog og antropolog Carroll Brodsky arbejdet med begreberne objektiv og subjektiv mobning, skriver Ståle Einarsen og Eva Gernsøe Mikkelsen. Subjektiv mobning henviser til de følelser og oplevelser, som mobbeofret selv har, for eksempel følelsen af uretfærdighed, eller at kollegaer er aggressive.

Objektiv mobning beskriver derimod de beviser, der kan dokumentere, at mobning finder sted, for eksempel at kollegaerne anerkender, at der er mobning på arbejdspladsen.

En af Brodskys pointer er, at mobning i høj grad er kontekstuelt. Derfor må de situationer, der opleves som mobning, ses i lyset af normerne og kutymen på arbejdspladsen.

TA’ TESTEN Hvad ved du om mobning?

Men Brodskys begreber og betragtninger er også blevet kritiseret, for selvom normerne og omgangstonen er hård, og de fleste medarbejdere kan tage drillerierne, er der stadig medarbejdere, der kan føle sig krænket og på sigt blive til mobbeoffer, lyder det fra Eva Gemzøe og Ståle Einarsen i 'Mobning på arbejdspladsen - hvad er det og hvad ved vi om det'

Jeg bliver ikke mobbet aggressivt - er det stadig mobning?

I mobbe-teorierne møder man også begreber som direkte og indirekte mobning. Det henviser til den måde, mobbe-situationen foregår på.

Den direkte mobning refererer til en umiddelbar og aggressiv handling, her kan der være tale om at blive skældt ud, trusler, drillerier eller som i Gummi Tarzan-eksemplet, mere eller mindre voldelige handlinger.

Indirekte mobning derimod kan også bestå af ikke-handlinger for eksempel at ignorere eller at undlade en kollega information. Det kan også være handlinger som social isolation eller at bagtale.

Hvilken mobbe-form der bliver benyttet på arbejdspladsen, forklarer Kaj Björkqvist, der er professor i udviklingspyskologi på det finske Åbo Akademi universitet, udfra en 'effekt og risiko-strategi', skriver Ståle Einarsen og Eva Gemzøe Mikkelsen. Normalt når man ønsker at skade en person mest muligt, vil man benytte aggressive handlinger, da de er mest effektive, yder størst skade, samtidig med at risikoen er minimal for en selv. Men når man har med kontinuerlige arbejdsrelationer at gøre, er det en fordel at skjule sine negative hensigter, og derfor ser man ofte indirekte mobning. Det er  svært at afsløre denne type mobning, hvilket medfører lille risiko for mobberen samtidig med at mobbe-offeret kommer til at virke paranoid og overfølsom og stiller personen i dårligt lys blandt andre.

Kan mobning forandre og ændre sig over tid?

Om der er tale om direkte eller indirekte mobning, er ikke nødvendigvis en tilfældighed. Mobning kan udvikle sig også tid, hvilket har fået teoretikere til at tale om mobbeprocesser og mobbefaser.  I de tidlige faser kan der typisk være tale om indirekte mobning, hvorefter det udvikler sig til direkte mobning. Ikke alle mobbesager bevæger sig i samme mønster eller følger en forudbestemt proces, men Heinz Leymann, ph.d. i pædagogisk psykologi, har fremlagt, at man overordnet kan inddeles i fire faser.

Den første fase byder på det, der bliver kaldt en ’afgørende begivenhed’, og udløser en konflikt mellem kollegaer - det kan være en faglig eller en menneskelig konflikt. Fase to intensiverer konflikten, og styrkeforholdet mellem parterne falder ud til den ene eller den andens fordel. Det er her offer-rollen bliver defineret, både af personen selv og af kollegaerne. Typisk vil mobningen tage til, så personen opfattes som en problemperson, der nærmest selv bad om det.

I mobningens tredje fase bliver ledelsen ofte involveret, og modsat hvad man kunne forvente, så kan der ske det, at ledelsen overtager mobningen eller accepterer den – ofte som konsekvens af den stigmatiserede rolle som mobbe-ofret har fået, og den almene forståelse af personen som et problem. Ledelsens indgreb kan føre til degradering af arbejdsopgaver, forflyttelse eller tildeling af meningsløse opgaver.

BRUG VÆRKTØJET Grib ind - Godt kollegaskab uden mobning

I den fjerde fase kan der ske det, at mobbe-offeret fyres, sygemeldes eller forflyttes. Hvis mobnings-processen kommer så vidt har det vidtrækkende konsekvenser for offeret, der kan lide helbredsmæssige skade og have svært ved at få nyt arbejde, hvorfor fasen også går under navnet 'udstødelsesfasen'.

Artiklen henviser til teorier der primært stammer fra den videnskablige artikel 'Mobning i arbejdslivet - Hvad er det og hvad ved vi om det?' af Eva Gemzøe og Ståle Einarsen. Enkelte andre pointer er fra rapporterne 'Mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen' og 'Arbejdsmiljø og helbred - resume og resultater' - begge rapporter fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Du kan læse flere pointer fra disse rapporter i boksene til højre.

Forskerne
  • Eva Gemzøe Mikkelsen er erhverspsykolo hos Cecrea og ph.d. i mobning, der udover at hun medforfatter til værtøjet Grib ind
  • Ståle Einarsen er professor ved det samfundspsykologiske Insititut, Universitet i Bergen. Og er blandt andet forfatter til ph.d.'en 'Bullying and harassment at work: Epidemiological and psychosocial aspects'og 'The nature and causes of bullying at work'.
Statistik fra danske arbejdspladser

En undersøgelse af mobning på de danske arbejdspladser, lavet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, viste at

  • Ufaglærte havde den højeste mobningshyppighed på 10,7 procent
  • Faglærte den næsthøjeste på 9,5 procent
  • Ledere havde den laveste hyppighed på 5 procent
  • 72 procent af de mobbede blev mobbet af deres kolleger og 32 procent af deres ledere

Undersøgelsen viste også at mobning ikke havde nogen sammenhæng med alder, med derimod at mobning forekommer ofere på arbejdspladser domineret af det ene køn og modsat lavere på arbejdspladser, hvor kønsfordelingen af mere lige.

Kilde: Mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen

Mobning finder sted på arbejdspladser, hvor...

Det er dokumenteret at mobning ofte finder sted på arbejdspladser, hvor

  • Der er et dårligt arbejdsmiljø
  • Der er et høj stress- og frustrationsniveau
  • Dårlig kommunikation
  • Uklarhed om rollefordeling

Kilder: 'Mobning i arbejdslivet' og 'Arbejdsmiljø og helbred - resume og resultater'

Mere om mobning
  • 12 procent af den arbejdende befolkning bliver mobbet i Danmark
  • Mænd og kvinder er lige udsatte for mobning

Kilde: Arbejdsmiljø og helbred - resume og resultater