spark

Arbejdsplads fik sat ord på forskelligheder med SPARK-forløb

En bemærkning fra en borger kan opfattes som en trussel af nogle medarbejdere, mens den ikke generer andre. Et hjemmeplejeteam i Randers Kommune har fået hjælp til at tale om forskelligheder.

Af Mette Voss 20/08/2017

- Vi har lært mest om, hvor forskellige vi er, og at det er i orden at være forskellige. Vi skal bare turde snakke åbent om det og sige: ”Det er din følelse af en trussel, min følelse er noget andet.”

Sådan lyder det fra leder Rikke Frandsen fra et udekørende hjemmeplejeteam i Randers Kommune. Her har MED-udvalget for nylig været igennem et SPARK-forløb, som hele teamet har fået glæde af.

Arbejdspladsen har gennem længere tid arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, og medarbejdere og leder har været igennem flere processer, hvor fokus blandt andet har været på at sætte ord på kerneopgaven, så alle kunne gå den samme vej.

- Nu er vi gode sammen, og hvordan bliver vi så endnu bedre ude ved borgeren? Siger Rikke Frandsen om sine tanker, inden de kontaktede SPARK.

De ville nemlig gerne være bedre til at håndtere vanskelige situationer ude hos borgeren. 

- Den næste hurdle, vi skulle over, var i forhold til borgeren. For vi møder både nogle borgere og nogle pårørende, som kan være udfordrende. Det er noget, vi tager med os tilbage på vores arbejdsplads, når vi har været hos borgerne, men vi tager det også med hjem og går og er trætte af det, siger Annette Mikkelsen, der er pædagog og sidder i MED-udvalget.

Åbenhed er nøglen

Mille Trøst Simonsen var den SPARK-konsulent, der kørte forløbet med MED-udvalget. Hun havde nogle helt konkrete værktøjer og processer med, som hun satte i gang på en række møder med MED-udvalget..

- Det har været rigtig spændende. Jeg havde det jo nok som mange af mine kollegaer, at nu kommer der en og serverer løsningerne på et sølvfad. Og når konsulenten så kommer første gang, finder vi ud af, at det er os selv, der skal finde løsningerne. Det er jo også det mest logiske, og det er jo den måde, vi skal komme videre på bagefter, for der sejler vi jo vores egen sø, siger Annette Mikkelsen.

Rikke Frandsen er enig.

- Jeg troede, at når konsulenten kom, så havde hun en drejebog med til os, der fortalte, hvordan vi løser problemerne, og så tænkte jeg: ”Hvorfor har hun ikke det med?” Men det var jo fedt, for hun fik os jo lidt ud af vores komfortzone. Jeg har gjort meget ud af at anbefale forløbet til mine lederkollegaer. Og det er jo gratis. Det koster tiden, men den er givet godt ud, siger hun.

Hos SPARK er det muligt at søge støtte under fire forskellige temaer, og MED-udvalget havde søgt under temaet ’vold og trusler’, så fokus kom til at ligge på de trusler, medarbejderne kan opleve ude hos borgerne.

- Vi har ikke nogen borgere, der er fysisk voldelige, men jeg syntes, det kunne være rigtig spændende at få sat snakken i gang i gruppen om, hvad en trussel er. Man kan godt opleve, at nogen siger: ”Jeg går til avisen” eller: ”Jeg går til din leder”. For nogle medarbejdere kan det føles som en trussel, og andre er måske lidt ligeglade med det, siger Rikke Frandsen.

En proces Mille Trøst Simonsen satte i gang var det såkaldte klunsespil, hvor medarbejderne skal tilkendegive, om de er enige eller uenige i et bestemt udsagn på en skala mellem 1 og 5.

- Vi fik en historie med en sag, hun læste op. Jeg tænkte: ”Det er da helt klart 5,” og så snakker vi om det, og nogle har givet 1, og jeg tænker: ”Hvorfor i alverden?” Vi havde så en diskussion eller snak om, hvad vi hver især opfatter, og det blev tydeligt, at vi er forskellige, siger Rikke Frandsen.

Især de snakke, som spillene fik sat i gang, gjorde, at deltagerne i gruppen fik en meget bedre forståelse for de andres synspunkter og følelser i forskellige situationer. 

- Det er en måde at få fælles fodslag på, og at lære hinanden og hinandens grænser at kende. Vi skal have en åbenhed, så vi tør sige: ”Jeg bliver rigtig ked at det, når jeg er hos den borger og vedkommende gør sådan og sådan”. Så kan der være en anden kollega, der siger: ”Når jeg gør noget bestemt, så virker det.” Det er en rigtig god måde at få dialogen i gang på i hele personalegruppen, siger Annette Mikkelsen.

Loyalitet over for kollegaer og organisation

En udfordring i hverdagen for det udekørende team er, at de i løbet af dagen ikke ser hinanden ret meget, da de det meste af dagen kører rundt til borgere. Derfor får medarbejderne ikke altid snakket så meget sammen om, hvad de har sagt til de forskellige borgere. Det fik de øjnene op for blandt andet ved hjælp af processen ’omvendt brainstorm’, som Mille Trøst Simonsen satte dem i gang med.

I ’omvendt brainstorm’ skal deltagerne sætte ord på, hvad de skal gøre i en given situation, for at den absolut ikke lykkes, og det kan være udfordrende at vende den normale tankegang om.

- Den er lidt svær i starten, for det er jo helt omvendt. Men hold da op alt hvor kunne vi se meget, da vi kom i gang. Så ved vi da i hvert fald, hvad vi ikke skal gøre, og samtidig viser det, hvad vi kan gøre i stedet, siger Rikke Frandsen.

Noget, de har fået snakket om og arbejdet med, er, hvad de hver især lover borgerne.

- Fx kan vi sige til en borger: Vi ses i morgen, og så er det en anden, der kommer i morgen. Så kan borgeren sige: ”Jamen, hun lovede da, at det var hende, der kom,” og så er stemningen allerede træls. Så kan man i stedet sige: ”Vi ses en anden dag”, siger Rikke Frandsen.

Hun lægger også vægt på, at de har gjort en indsats for at blive bedre til at være loyale over for hinanden ude hos borgerne.

- Vi snakkede meget om at tale hinanden op og have tiltro til hinanden, og at det er lige meget, hvem af os der kommer, for vi stoler på, at vi alle kan løse opgaven, siger hun.

Hele medarbejdergruppen skal være med

For at det ikke skulle blive en lille, lukket SPARK-klub, har de allerede fra begyndelsen gjort meget for at brede deres processer og snakke ud til resten af personalegruppen. 

- Ret tidligt i processen valgte vi at inddrage resten af medarbejdergruppen. Vi tog snakken på et teammøde om, hvad vi hver især oplever som vold og trusler, det er rigtig vigtigt at få det defineret, så vi ved, hvor de andre står, og hvad det er for nogle situationer, vi oplever som pressede, siger Annette Mikkelsen og Rikke Frandsen supplerer:

- Nogle af metoderne skal bruges på personalemøderne. Man kan ikke forklare, hvad der er kommet ud af metoderne, hvis man ikke har prøvet det, siger hun.

Om SPARK
SPARK

SPARK står for Samarbejde om Psykisk ARbejdsmiljø i Kommunerne. SPARKs konsulenter kører ud i landet og besøger lokale, kommunale arbejdspladser, hvis ledere og medarbejderrepræsentanter har brug for at se på det psykiske arbejdsmiljø sammen. SPARK er et fælles initiativ mellem KL og Forhandlingsfællesskabet.

Læs mere om SPARK og SPARKS tilbud her.

Læs hvordan I selv søger her.

Vejledning til 'Klunsespil eller Tændstikspil'

I spillet trækker deltagerne et emnekort med et udsagn f.eks: ’vi kender hinandens bidrag til vores fælles kerneopgave’. Alle deltagere i gruppen forholder sig til udsagnet ved at vælge et antal tændstikker, som tages i hånden, svarende til hvor enig, man er med udsagnet. 5 tændstikker = helt enig. 0 tændstikker = helt uenig. Herefter taler man i gruppen om udsagnet og valg af antal tændstikker.

Vejledning til 'Omvendt brainstorm'

Er en øvelse, hvor man først brainstormer på ideer, der fører én væk fra målet: Hvad skal vi gøre, så vi helt sikkert ikke lykkes med eksempelvis at udvikle vi-følelse eller forbedre samarbejdet? Og dernæst brainstormer på hvilke løsninger, der kan føre os tættere på målet.

Ansøg nu
SPARK

Læs mere om, hvordan SPARK kan hjælpe jeres arbejdsplads.

Det tilbyder SPARK

Søg et gratis forløb med en SPARK-konsulent .

Gå til ansøgningsskema

Sagt af konsulenten

MED-udvalget i Udeområdet Dronningborg/Harridslev har været rigtig gode til at arbejde målrettet med forskellige tiltag i tiden mellem vores SPARK-møder. De gik i gang med det samme efter vores første møde med at få talt med personalet om, hvad de hver især forstår ved ”trusler”. De har også iværksat tværfaglige møder mellem medarbejdere og visitator og sygeplejen til glæde for alle parter.

Under møderne har de indbyrdes været fantastiske til at være åbne og lydhøre over for hinanden – så der er blevet talt og grinet meget – også selvom at de nogle gange så tingene forskelligt. Nu står de overfor at få de metoder, vi har arbejdet med, ind under huden – også i personalegruppen. Men jeg er sikker på, at det nok skal lykkes dem.

Vi har undervejs talt en del om, hvad det betyder at have en fælles forståelse af, hvad krænkende adfærd kan være, og at man er bevidst om, hvilken adfærd der accepteres og ikke accepteres på arbejdspladsen. En af mine pointer er, at man ved at have en rimelig fælles holdning dertil, undgår at en borgers grænsesøgende adfærd bliver den enkelte medarbejders personlige problem – og den deraf følgende risiko for opdeling i ”svage/stærke” medarbejdere. Samtidig er det vanskeligt, da vi alle er forskellige som mennesker – og at vi hver i sær også kan have mere eller mindre overskud til at håndtere krænkelser fra dag til dag.

Det er utroligt vigtigt at skabe en kultur, hvor det er okay at sætte ord på, når noget er svært uden, at der stilles spørgsmålstegn ved ens faglighed. For faglighed er netop at kunne være i tvivl og have glæde af andres gode erfaringer.

- Mille Trøst Simonsen

Sagt om konsulenten

Mille er meget konkret og god til med ganske få ord at sætte overskrifter på i processen. Og hun giver os de her aha-oplevelser på sin egen stille og rolige facon. Hun er rigtig god til at gøre tingene konkrete, så det ikke bliver russisk for os. Vi havde en god fornemmelse, da vi gik derfra. Det er jo meget logisk, det hun gør, men hun er god til at gøre det endnu mere logisk. Konsulenterne hører, hvad vi siger mellem linjerne, måske er vi ikke altid så gode til at sige det præcist, men pakker det ind. Men de er gode til at høre det, vi egentlig mener,

- Annette Mikkelsen