Nye vejledninger hjælper plejecentre med at efterleve borgernes sidste ønsker

Nye vejledninger står fast, at et nej til genoplivning altid gælder over sektorgrænser, og at lægen på sygehuset har pligt til at orientere sundhedspersonalet på bl.a. plejecentret om et eventuelt fravalg. Det er vigtige forbedringer, lyder det fra to kommuner. Ændringerne giver dog også anledning til kritik.

Af Irene Aya Schou 19/11/2019
Fremfærd

Fravalg af genoplivning gælder på tværs af sektorgrænser. Det slår Styrelsen for Patientsikkerhed fast i to nye vejledninger, der netop er trådt i kraft.

Det betyder, at hvis egen læge eller sygehuslægen har skrevet i journalen, at fru Hansen ikke ønsker genoplivning ved hjertestop, så gælder beslutningen også, når borgeren udskrives og fx kommer tilbage til plejecentret.

Det er en markant forbedring, siger Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

- Før kunne sygehuspersonalet stå med en udskrift, hvor den ældre takkede nej til genoplivning, men vi kunne ikke handle på det nej i hjemmeplejen eller på plejecentret, før den praktiserende læge havde bekræftet fravalget. Det skabte usikkerhed hos personalet, siger han.

På samme måde gælder en lægelig beslutning om fravalg af genoplivningsforsøg fx hos demente nu også, når borgeren skifter sektor.

Plejecentre får direkte besked om fravalg

Vejledningerne slår også fast, at læger på sygehuset har pligt til at sørge for, at der bliver givet besked om fravalg til dem, der modtager den udskrevne borger. Det letter arbejdet for det sundhedsfaglige personale i kommunerne.

- Tidligere oplevede vi, at hvis en borger blev udskrevet fredag eftermiddag, så kunne man ikke få en afklaring før mandag, hvor der først var mulighed for at ringe til den praktiserende læge. Nu kan vi efterkomme borgerens ønske med det samme, siger Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd. 

På Bakkegården, et demenscenter i Gladsaxe Kommune, er leder Mette Thoms glad for de nye vejledninger, der er blevet til i et samarbejde med de faglige organisationer og patientorganisationer.  

- Vejledningerne er skrevet i et godt, klart og tydeligt sprog og gør det nemmere for os, der drager omsorg for borgeren, at agere, siger hun.  

Endnu mangler Mette Thoms dog at se, hvordan kommunikationen i praksis vil foregå mellem sygehuslægen og personalet på plejecentret.

- For at vi kan få automatisk besked fra sygehusene om fravalg af genoplivning, skal der ændres på den kommunikationsaftale, der er mellem sygehusene og primærsektor. Det er meget vigtigt, for ellers modtager vi stadig ikke de informationer, vi skal agere efter, siger hun.

De nye vejledninger er lettere at forstå

Også i Aalborg Kommune er forhåbningen, at de nye vejledninger kan fjerne barrierer for, at borgernes ønsker til den sidste tid kan imødekommes.

- De nye vejledninger er lettere at forstå end de tidligere. Det gælder f.eks. beskrivelsen af ansvarsfordelingen mellem læger og øvrige sundhedspersoner og beskrivelsen af, at et fravalg af livsforlængende behandling også gælder ved udskrivelse fra sygehus til eget hjem, siger Line Stryhn Thomsen, der er sundhedsfaglig konsulent i Aalborg Kommune. 

Aalborg Kommune har sammen med Gladsaxe og Stevns Kommuner været med i Fremfærd-projektet "Klar til samtalen", der har haft til formål at sikre, at medarbejdere og borgere taler sammen om den sidste tid, så borgernes ønsker efterleves. 

I Aalborg Kommune har man bl.a. forbedret samarbejdet mellem praktiserende læger, plejepersonalet og hjemmesygeplejen og lavet en model for, hvem der gør hvad i forskellige situationer, bl.a. når en borger er døende. 

På baggrund af de nye vejledninger vil kommunen formulere en sundhedsfaglig instruks om fravalg af livsforlængende behandling. Det er et krav, at alle kommuner har sundhedsfaglige instrukser, herunder én om fravalg af livsforlængende behandling.

- Denne instruks skal hjælpe medarbejderne med viden om, hvordan de skal agere i en given situation, herunder journalisering, videregivelse af relevante oplysninger og ansvarsfordeling, siger Line Stryhn Thomsen.

Undtagelser for genoplivning

Ét af de spørgsmål, der fylder meget i hverdagen ude på plejecentre og i hjemmeplejen, er, hvornår man som sygeplejefagligt personale skal foretage genoplivning.

Her præciserer vejledningerne, at personalet som udgangspunkt skal forsøge genoplivning og tilkalde hjælp, hvis de finder en borger livløs. Det er dog undtagelser:

  • Hvis det er åbenlyst, at døden er indtrådt, fx hvis der er svære kvæstelser. 
  • Hvis det tydeligt fremgår af journalen, at døden var forventet.
  • Hvis en læge i situationen beslutter, at der ikke skal genoplives.
  • Hvis borgeren eller lægen på forhånd har besluttet, at der ikke skal forsøges genoplivning. 
  • Hvis der foreligger et behandlings- eller livstestamente, og en læge har sagt, at det er trådt i kraft.

 - For at undgå uværdige og unødvendige situationer både for borgeren og for plejepersonalet, er det en god idé at opfordre borgeren til at tale med sin læge om den sidste tid, mens borgeren stadig har evnen til at træffe beslutninger om sit eget liv, siger overlæge Ove Gaardboe, der har siddet med arbejdsgruppen omkring de nye vejledninger og været projektleder i Fremfærd-projektet 'Klar til samtalen'.

Anbefalinger til at tage den svære samtale

’Klar til samtalen’ er mundet ud i en række anbefalinger, der giver anledning til at drøfte, hvor meget vi skal behandle i den sidste del af livet.

Anbefalingerne er vigtige, fordi de giver bl.a. social- og sundhedsmedarbejdere redskaber til at tage disse samtaler.

- Det hele er ikke klaret med jura og nye vejledninger. Der er stadig brug for at kunne tage den svære samtale og tale med den ældre og stille spørgsmål som: Hvordan vil du dø? Hvor vil du dø? Og vil du dø? siger Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand i FOA.

Læs mere om projekt 'Klar til samtalen' her

Lægen skal næsten altid involveres

Ove Gaardboe understreger, at de nye vejledninger præciserer, at lægen næsten altid skal involveres, når det handler om fravalg af genoplivning og livsforlængende behandling.

Selv hvis der foreligger et behandlingstestamente, er det først, når en læge konstaterer, at borgeren er varigt inhabil, at man må følge ønskerne i testamentet.

- Det er ikke nyt, men det var svært at læse tidligere og derfor også baggrund for mange misforståelser, siger han.

Han har sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed lavet to videoer, én til læger og én til plejepersonale om fravalg af genoplivningsforsøg, og hvornår man kan undlade at forsøge genoplivning. 

Frontpersonale står med etisk dilemma

Fra de faglige organisationer er der stor ros til Styrelsen for Patientsikkerhed for en god, inddragende proces. Dog er der én afgørende ændring, der vækker bekymring. Den handler om, at almen alderdomssvækkelse ikke længere kan begrunde et fravalg hos både borgere og lægen. 

Tidligere kunne man som ældre, habil borger fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop med henvisning til 'almen alderdomssvækkelse'. Ifølge de nye vejledninger skal man være i et aktuelt sygdomsforløb som fx kræft for at gøre det.  

Denne ændring betyder ifølge næstformand i Dansk Sygeplejeråd Anni Pilgaard, at man skubber et etisk dilemma ud til frontpersonalet.

- Som sygeplejerske føler man sig etisk forpligtet til at overholde en borgers ønske om den sidste tid. Men det kan vi ikke over for en borger der 'kun' er alderdomssvækket, og som ønsker at dø en naturlig død. Her skal vi igangsætte genoplivningsforsøg og ringe 112 i tilfælde af hjertestop. Det er uværdigt både over for borgeren og personalet, siger hun.”

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Kort om videoen:

Overlæge Ove Gaardboe forklarer i videoen, hvad man som plejeperson på ældreområdet skal være særlig opmærksom på, når det gælder genoplivning. Filmen er produceret for Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Du kan på styrelsens hjemmeside finde endnu en film, der forklarer, hvad man som læge skal være særlig opmærksom på.

Fakta om vejledningerne

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed

Om projekt "Klar til samtalen"
Fremfærd Ældre

Projektet er et Fremfærd Ældre projekt udfærdiget i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Formålet er at klæde personalet på ældreområdet på til at tage samtalen med borgeren om den sidste tid. Der deltager tre plejecentre fra tre forskellige kommuner i projektet, der blev afsluttet i foråret 2019.

Læs mere om projektet her