I mange kommunale job møder medarbejderne mennesker i pressede eller svære livssituationer. Jobs med høje følelsesmæssige krav kræver, at vi er nærværende, empatiske og professionelle – også når det er svært. Det kan være belastende over tid, når de følelser, medarbejdere og ledere har på indersiden, ikke kan udtrykkes i nuet, og det kan føre til dårlig trivsel, udbrændthed og lavere arbejdsglæde. 

At arbejde med høje følelsesmæssige krav handler ikke om at fjerne det, der belaster – for det kan i mange tilfælde ikke lade sig gøre. Det handler mere om at finde metoder og greb, der kan gøre det muligt på arbejdspladsen at være i det svære – sammen. Heldigvis findes der både viden og gode redskaber til at arbejde med netop det, men mange arbejdspladser synes alligevel, det er svært at komme i gang med arbejdet – for hvor skal man begynde?

SPARKs historiekort - start samtalen

- Vi har selv udviklet det, vi kalder historiekort, som er en slags samtaleåbner. Vi bruger dem fx, når vi besøger arbejdspladser og skal starte et forløb op om høje følelsesmæssige krav, og de er også gode til at fange og engagere deltagerne, hvis man holder en temadag eller en workshop. siger SPARK-konsulent Karin Thomassen.

Historiekortene får alle på banen fra start og sporer deltagerne ind på, hvad høje følelsesmæssige krav i arbejdet er, og hvordan det ser ud i deres eget og kollegernes arbejdsliv. I kan fx bruge dem på et personalemøde, en walk and talk eller en temadag som starten på et længerevarende fokus på høje følelsesmæssige krav i arbejdet.

Kortene fungerer således, at man deles op i små grupper, og hver deltager trækker et kort med en sætning. Ud fra den sætning fortæller man så de andre i gruppen den første historie fra ens arbejdsliv, der dukker op. Det kan være sætninger som:

• Mine hænder rystede
• Din ro smittede mig
• Jeg slap det, så godt jeg kunne
• Jeg så en kollega bære mere, end nogen burde

Sådan gør I

1. Antal deltagere: 3-5
    
2. Vælg en tidtager i gruppen. Hver historie må max tage 3 minutter.
    
3. Alle deltagere tager et kort. Ud fra det kort fortæller en deltager de andre i gruppen den første historie fra ens arbejdsliv, der dukker op. Det behøver ikke være noget stort. Hvis et kort ikke siger en deltager noget, så bare tag et nyt.
    
4. VIGTIGT: det er KUN den, der fortæller, der må sige noget. Hvis andre deltagere mærker genklang eller rørt af det, de hører, kan de markere dette ved at lægge hånden på hjertet.
    
5. Når I har nået en hel runde, kan I tale mere frit med hinanden om, hvordan det har været at lytte til og fortælle i denne kontekst.
    
6. Hvis tiden tillader det: Tag en runde mere