
Sådan får I tilskud til kompetenceløft af medarbejdere
Hvad er mulighederne for økonomisk støtte fra puljen Ufaglært til Faglært og På-vej-til Faglært? Her er svarene.
Puljen Ufaglært til Faglært på det kommunale område blev aftalt mellem KL og de faglige organisationer ved overenskomstforhandlinger i 2015.
Puljen betyder, at ansatte på FOA og 3F overenskomst kan få tilskud fra Den Kommunale Kompetencefond til at dække forskellen mellem den nuværende løn og voksenelevlønnen til en faglært uddannelse. I praksis betyder det, at man som medarbejder kan blive faglært uden at gå ned i løn under uddannelsen.
Jette Bakkedal, konsulent i Den Kommunale Kompetencefond, giver her svar på nogle af de spørgsmål, kommunale arbejdspladser typisk har til ordningen.
1. Hvad er formålet med puljen?
Formålet er at sikre, at medarbejdere, der deltager i et uddannelsesforløb, ikke går ned i løn. Hvis medarbejder tjener 30.000 kroner om måneden som fuldtidsbeskæftiget og voksenelevlønnen under uddannelsesforløbet er 20.000 kroner, dækker puljen forskellen på de 10.000 kroner. Samtidig betyder det, at kommuner, der ønsker at fastholde og udvikle deres medarbejdere, kan tilbyde medarbejderen dette, uden de oplever at gå ned i løn.
2. Hvilke muligheder er der i puljen?
I puljen er der to veje. Den ene vej handler om, at man deltager i et faglært forløb, dvs. at man får et bevis på, at man er faglært, når uddannelsesforløbet afsluttes. Men der er også en anden vej, og det er at tage et ”på-vej-til” faglært forløb, dvs. at man ikke tager det fulde uddannelsesforløb, men kun noget af forløbet. Det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvor store dele af en erhvervsuddannelse, som kan gennemføres i et ”på-vej-til” forløb.
3. Hvem kan søge puljen?
Man kan søge tilskud til medarbejdere, der er ansat på en 3F eller FOA-overenskomst. Medarbejderne skal være ufaglærte eller kortuddannede, være fyldt 25 år og have minimum fem års anciennitet.
4. Hvad kan der søges tilskud til?
I et godkendt erhvervsuddannelsesforløb, der fører til faglært niveau, kan der søges tilskud til medarbejdere. Der kan søges tilskud fra den dag, uddannelsesaftalen starter til den dag, de stopper dvs. inklusive både skoleperiode, praktik og ferier. Tilskuddet dækker differencen mellem medarbejdernes løn og voksenelevlønnen. Den ordinære løn består af grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn, ulempegodtgørelse, feriegodtgørelse og pension. Der ydes ikke tilskud til transport, materialer og overnatning.
Øvrige tilskud, der ydes til arbejdsgivere under erhvervsuddannelse, fx AUB-tilskud, bonusordninger mv., indgår ikke i beregningen af tilskud og berøres derfor ikke af tilskud fra Ufaglært til Faglært puljen.
I et ”på-vej-til” faglært-forløb kan der søges om tilskud til alle godkendte erhvervsuddannelser. Der ydes tilskud i de perioder, hvor medarbejderen er på uddannelse. Tilskuddet beregnes ud fra medarbejderens nuværende løn og voksenelevlønnen inden for det givne område. Differencen kan søges i de perioder, hvor medarbejderen deltager i uddannelse. Yderligere kan der søges tilskud til kursusgebyrer fx på et AMU-kursus. Der ydes ikke tilskud til transport, materialer og overnatning.
LÆS OGSÅ Ufaglært til faglært: Man kan ikke komme ind fra gaden og leve op til de krav, der er i dag
5. Hvad består et ”på-vej-til” faglært forløb af?
Et ”på vej-til-faglært” forløb skal som minimum indeholde ét af tre elementer:
- Fem AMU-kurser
- Tre AMU-kurser kombineret med et eller flere EUD-enkeltfag (erhvervsuddannelses-fag)
- Tre AMU-kurser og/eller EUD-enkeltfag supplerer med FVU (forberedende voksenundervisning) og/eller AVU (almen voksenuddannelse).
6. Hvad er vilkårene for den ansatte under uddannelsen?
For medarbejderen, der er i et faglært forløb, er der to muligheder. Første mulighed er, at medarbejderen indgår en elevaftale som tillæg til ansættelseskontrakten og fortsætter sit ansættelsesforhold under elevforløbet. Den anden mulighed er, at medarbejderen overgår til ansættelse som elev og modtager et lokallønstillæg svarende til tilskuddet.
For medarbejderen, der er i et ”På-vej-til faglært” forløb bevarer man sit hidtidige ansættelsesforhold under uddannelsesforløbet og optjener anciennitet som hidtil. Hvis der i overenskomsten er en aftale om en individuel udviklingsplan, så skal den indgå i aftalen med medarbejderen. Sådan en aftale kan fx indeholde aftale om den valgte uddannelse, uddannelsesperiode og vilkår under uddannelse.
7. Hvad er vigtige opmærksomhedspunkter undervejs?
Det er vigtigt, at man som arbejdsplads tager stilling til, hvad der skal ske, når eleven vender tilbage efter endt uddannelse. Vender man tilbage til sin gamle arbejdsplads og det gamle team, eller får man nyt arbejdssted og ny funktion?
Det er også væsentligt at tage stilling til, hvad der sker, hvis eleven afbryder uddannelsen i utide.
Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at når medarbejderen har gennemført en faglært uddannelse, lønindplaceres den pågældende som faglært i henhold til overenskomsten på området.
8. Hvad skal man være særlig opmærksom på, når man søger puljen?
Man skal være opmærksom på, at man ikke kan søge i den ordinære del af Den Kommunale Kompetencefond indenfor en 12 måneders periode, efter man har fået støtte i Ufaglært til Faglært puljen.
Man skal også være opmærksom på, at det er arbejdsgiver og ikke medarbejder, der får tilskuddet. Desuden skal ubrugte midler returneres, hvis uddannelsen afbrydes.
9. Hvad er ansøgningsproceduren?
Ansøgningen skal være individuel, og ansøgningen kan tidligst indsendes 9 måneder før uddannelsesstart. Ansøgningen skal underskrives af leder, medarbejder og tillidsrepræsentant og indsendes til Ufaglært til Faglært-puljen under Den Kommunale Kompetencefond. Både medarbejder, leder og TR vil modtage information om behandling af ansøgningen og udbetaling at evt. tildelte midler.
10. Hvor mange har ind til nu ansøgt puljen?
Siden 2015, hvor parterne indgik aftalen, er godt 600 uddannelsesforløb blevet godkendt. Ansøgningerne er fordelt på stort set alle brancher på en FOA og 3F-overenskomst. 67 kommuner har pt. ansøgt om midler fra puljen. Nogle kommuner har indsendt få ansøgninger, mens andre kommuner har ansøgt om mange forløb og har en klar strategi for at opkvalificere deres medarbejdere løbende.