Næsved

Selvledelse kræver nye roller af medarbejdere og ledere i Næstved

I Center for Arbejdsmarked er medarbejdernes vurdering og deres evner til at finde løsninger sammen med borgerne blevet styrket. Selvledelse og resultatteams er nøgleord, og medarbejdere og ledere eksperimenterer og giver sig selv nye roller.

Af Mia Dalby Larsen 20/09/2021
Fremfærd

Når en borger står uden job, skal han eller hun hjælpes på vej af jobcentermedarbejdere, der kan bruge deres egen og kollegernes faglighed til at finde løsninger sammen med borgeren.

Det er visionen i Næstved Kommunes Center for Arbejdsmarked, der arbejder med at indføre resultatteams og styrke medarbejderens kompetencer til selvledelse og ledernes kompetencer til at understøtte fagligt stærke og selvledende medarbejdere, fortæller Torben Bahn Petersen, der er arbejdsmarkedschef i Næstved Kommune:

- Vi sætter fokus på, hvorfor vi er her, og i bund og grund handler det om at skabe gode resultater sammen med borgerne. Rammen er, at vi skal i den retning, som lovgivningen siger, men vi vil gerne se på borgerens udfordringer ift. at komme i beskæftigelse sammen med borgeren og finde ud af, hvad der skal til for at løse de udfordringer. Det handler også om at tro på borgerens ressourcer og de styrker, der er i borgeren, siger han.

De cirka 250 medarbejdere skal i højere grad end tidligere kunne vurdere og tilrettelægge sager og forløb, arbejde tværfagligt og i dialog med borgerne, og det er en ændring i både arbejdsgang og tankegang hos medarbejdere og ledere. Jobcenteret har arbejdet med tankerne i nogle år, og undervejs er ledere og medarbejdere blevet inspireret ved at deltage i projektet ’Forenklet beskæftigelsesindsats’, som er sat i verden af Fremfærd Borger og drevet af KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal. Projektet har haft fokus på netop forenklingen af beskæftigelsesindsatsen og på at understøtte en ændring væk fra regelorientering til en mere borgerorienteret tilgang.

Samskabt styring giver inspiration til nye roller

De deltagende kommuner i Fremfærds-projektet er blevet introduceret til Samskabt styring og til strategisk kompetenceudvikling, og derfra har de hver især taget det med sig, som giver mening at arbejde med hos netop dem. Og de har taget det med sig, som de mener, vil skabe mere værdi og en enklere og meningsfuld beskæftigelsesindsats for deres borgere.   

I Næstved er man blevet inspireret af værdierne i Samskabt styring, og de er skrevet ind i beskæftigelsesplanen for 2021 med vægt på, at jobcenteret er i gang med en forandringsproces, der skal skabe større værdi for borgere og virksomheder bl.a. ved, at medarbejdernes viden og faglighed kommer bedre i anvendelse.

- Vi mener, at selvledelse og Samskabt styring taler rigtig meget ind i hinanden, og selvledelse kalder på nye roller og funktioner i jobcenteret. I mit team er vi blevet opmærksomme på, hvordan vi i alle beslutninger kan rådføre os med medarbejderne og trække deres viden ind fra start, fortæller Line Bruun Bertelsen, der er faglig koordinator i Team Virksomhedsservice.

Det samme er Kristine Engel – blot i afdelingen for Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Som faglige koordinatorer arbejder de dagligt med, hvordan visionerne for selvledelse føres ud i livet og med at styrke medarbejdernes kompetencer til selv at vurdere, hvad der skal til, for at en borger kommer i job og tilrettelægge indsatserne derefter.

Selvledelse læres gennem afprøvning

Line Bruun Bertelsens team består af både virksomhedskonsulenter og en lille gruppe sagsbehandlere for nysygemeldte. Sagsbehandlergruppen har for nylig været en del af en større organisationsændring, og der er udefrakommende nye krav om, at man på det område skal arbejde mere målrettet med borgerens arbejdsidentitet. Der er derfor masser af forandringer i spil. I teamet har de afprøvet forskellige teknikker, der kan hjælpe både medarbejdere, den faglige koordinator og ledelse til at lade selvledelse blive en del af medarbejdernes DNA.

- Vi arbejder f.eks. med, hvordan man som medarbejder efterspørger og modtager feedback, fremfor at afkræve løsninger og svar. Vi har udarbejdet en guide til, hvordan man efterspørger viden og reflekterer sammen på sparringsmøder. Det er grundlaget for den faglige udvikling, at man som medarbejder vurderer hvor, hvornår og hvordan man har brug for sparring eller feedback, fortæller Line Bruun Bertelsen.

Centeret har også uddannet såkaldte feedback-agenter blandt medarbejderne:

- Spørgsmålet er ikke, om man ønsker feedback, men at man som medarbejdere selv definerer hvad man ønsker feedback på i samtaleteknikken, fortæller Line Bruun Bertelsen.

Sagsgennemgang er blevet til sagssparring

Et andet tiltag er, at den traditionelle sagsgennemgang er blevet til sagssparring. Møderne drejer sig ikke længere om at tjekke, om sagen er behandlet korrekt, men om at give sparring til, at medarbejderne kan føle sig klædt på til at vurdere og træffe afgørelser.

- Det handler om at give ansvaret tilbage til medarbejderne og sætte medarbejderne i spil over for hinanden.  Til at starte med var der ikke jubel, for det kan være rigtig svært at arbejde med sin egen faglighed på den måde, og man kommer til at bringe sig selv i spil og måske gøre sig selv sårbar i forhold til kolleger, siger Line Bruun Bertelsen og fortsætter:

- Vi har erfaret, at det kræver meget struktur og gentagende evalueringer af formen i starten. Men vi oplever også, at det er federe at være sagsbehandler nu. Medarbejderne har større ejerskab i deres faglighed, siger Line Bruun Bertelsen.

Kristine Engel er enig.

- Vi har jo tidligere ansat folk til en sagsstamme, hvor man tjekker af, om man har gjort det, man skulle, til nu hvor vi skal have fagligheden til at blomstre og det kan være svært, siger hun.

Hun understreger, at det også er forskelligt, hvordan de enkelte teams i centret er gået til selvledelse, og hvordan de har sat gang i initiativer. Nogle er gået i gang med små prøvebaner, andre er gået i gang med det store kick off-arrangement.

Resultatteams arbejder selv på tværs

Et af kerneelementerne i det projekt, som Næstved Kommune har deltaget i, er faglige profiler på beskæftigelsesområdet, som er udviklet af Fremfærd Borger. Her er ideen, at der skal trækkes på flere forskellige kompetencer, hvis man bedst skal lykkes med beskæftigelsesindsatsen.

Samme idé arbejder man med i Center for Arbejdsmarked i Næstved Kommune, hvor man gennem længere tid har afprøvet at arbejde med resultatteams, hvor et team af sagsbehandlere og en jobkonsulent arbejder sammen om en gruppe borgere. De får coaching af en leder, men derudover planlægger de selv deres arbejde.

- Før ville borgeren komme ind hos os og møde en sagsbehandler og så blive sendt videre til en jobkonsulent eller noget andet. Nu sammensætter vi teams med de fagligheder, som borgeren har allermest behov for, i forhold til den udfordring hun har. F.eks. kan der sidde en ergoterapeut i nogle teams, som kan tale med borgeren om hendes dårlige skulder. Vi kan høre, at borgeren føler sig mere set og forstået, siger Torben Bahn Petersen.

- De resultatteams vi har, er rigtig velfungerende, og vi har dannet resultatteams flere steder f.eks. blandt dem, der arbejder med integration og jobparate ledige, og vi skal til at skabe teams omkring aktivitetsparate ledige også, supplerer Kristine Engel.

Selvledelse giver ny rolle til koordinatoren

Selvledelse og resultatteams bringer nye roller og udfordringer for sagsbehandlerne, men det bringer også nye krav til den faglige koordinator. Både Line Bruun Bertelsen og Kristine Engel står som koordinator for deres kolleger i en helt ny rolle.

- Som koordinator er jeg jo vant til at svare på de spørgsmål, jeg får fra de andre ved at sige: ’Så gør du sådan her’. Men det må alt andet lige give en bedre løsning, at de selv finder den. For sådan nogle som os giver det jo tit en stor tilfredsstillelse af fixe ting, og vi vil jo gerne hjælpe og støtte vores kolleger. Men nu skal vi hjælpe dem til selv at søge svar. Enten hos hinanden eller i det konkrete arbejde, fortæller Kristine Engel.

Og Line Bruun Bertelsen er enig.

- Det svære er at holde fast i læringsperspektivet og for os at trække følehornene til os. Vi skal fastholde de læringsrum, hvor vi som kolleger opsøger feedback og sparring fra hinanden, siger hun.

 

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Sådan arbejder I med Samskabt styring
Samskabt styring

De fire jobcentre i Lyngby-Taarbæk, Næstved, Lejre og Rebild kommuner bruger Samskabt styring som metode til en forenklet beskæftigelsesindsats. Metodens omdrejningspunkt er, at medarbejdere og ledere arbejder sammen om at få øje på udfordringer og løsninger i fællesskab. 

Du kan læse mere om metoden, og du kan downloade værktøjer til metodens faser på 

Samskabtstyring.dk

Bliv klogere på strategisk kompetenceudvikling i jobcentrene
fagprofiler.dk

Når jobcentermedarbejderne skal sætte deres faglighed endnu mere i spil for den enkelte borger, så kræver det, at der er fokus på kompetenceudvikling. På siden fagprofiler.dk kan du finde inspiration til strategisk kompetenceudvikling i jobcentrene. Find en beskrivelse af profiler, I selv kan arbejde videre med og få inspiration fra jobcentrene, der har arbejdet strategisk med deres kompetenceudvikling.

Se siden fagprofiler.dk