En fremtid med fuldtid

Webinar om flere på fuldtid i ældreplejen i Vejen

Faglige onsdage og selvbestemt borgeromsorg. Det er tiltag ældreplejen i Vejen har indført for at skabe rum for at flere går op i tid.

Af Bettine Romme Andersen 11/11/2022
Forhandlingsfællesskabet,
KL

Har I også svært ved at rekruttere arbejdskraft? Mangler I kolleger? Og har I som de fleste andre kommuner en stor andel medarbejdere på deltid? Så har I formentligt et stort potentiale i at få medarbejderne op i tid eller på fuldtid.

Deltag i webinar med Vejen Kommune, som fortæller om, hvordan de har grebet arbejdet med en fuldtidsindsats an:

  • Mød ældre- og rehabiliteringschef Kirsten Dyrholm Hansen, der introducerer til kommunens indsats for flere på fuldtid.
     
  • Medarbejdere og ledere fra Hjemmeplejen Vejen Nord og Sygeplejen Kærdalen fortæller, hvordan de har arbejdet med prøvehandlingerne “Selvbestemt borgeromsorg” og “Faglig onsdag”.
     
  • I “Selvbestemt borgeromsorg” gik fem medarbejdere i hjemmeplejen op i tid, samtidig med at der blev afsat 30 minutters selvbestemt borgeromsorg i kørelisten hver dag. Det har højnet arbejdsglæden hos medarbejderne og kvaliteten for borgerne.
     
  • I Sygeplejen har de indført “Faglig onsdag”, hvor sygeplejerskerne hver 2. uge om onsdagen bruger to timer til kompetenceudvikling og faglig sparring. Det har motiveret flere medarbejdere til at gå på fuldtid.

Målgruppen for webinarrækken er ledere, tillidsvalgte og medarbejdere på velfærdsområderne, konsulenter og chefer i HR og udvikling og faglige organisationer. Alle interesserede er velkomne.

Tilmeld jer her

Webinaret er gratis og varer ca. 45-50 minutter og kan følges live den 9. december kl. 10:00-10:50.

Webinaret optages, så er du forhindret i at deltage på dagen, kan du se det på et senere tidspunkt. Husk at tilmelde dig, så du får link til webinaret og info om de kommende webinarer.

”En fremtid med fuldtid” er en indsats, hvor KL og Forhandlingsfællesskabet er gået sammen om at ændre den udbredte deltidskultur i kommunerne og få flere medarbejdere op i tid. 26 nøglekommuner er i gang og KL og Forhandlingsfællesskabet vil gennem en webinarrække og sammen med flere af nøglekommunerne videregive inspiration og konkrete erfaringer med at arbejde med en fuldtidsindsats.

Tilmeld jer webinar om fuldtid på ældreområdet

Webinaret handler om, hvordan Vejen Kommune har grebet arbejdet med en fuldtidsindsats an på ældreområdet.

  • Dato: 9. december 2022
  • Tid: kl. 10-10.50
  • Pris: Gratis

Tilmeld jer her

Om fuldtidsindsatsen

KL og Forhandlingsfællesskabet arbejder sammen om en ”En fremtid med fuldtid” - en indsats der skal få flere kommunale medarbejdere op i tid eller på fuldtid.

Parterne udvikler og afprøver i samarbejde med arbejdspladser i 26 nøglekommuner løsninger, der gør det attraktivt og muligt at gå op i tid eller blive ansat på fuldtid.

De løsninger og metoder, som parterne og de kommunale arbejdspladser finder i fællesskab, bliver løbende delt med resten af landets kommuner, bl.a. her på fuldtid.dk.