Tidligere, da 47-årige Sus Enebo arbejdede som hjemmesygeplejerske, spidsede hun ører, når hun mødte SOSU-hjælpere og -assistenter i løbet af arbejdsdagen.

- De møder borgerne og har altid gjort det. Jeg har nogle gange brugt de oplysninger, jeg har været heldig at høre i frokostpausen. De har givet oplysninger, som har givet mening for mig rent fagligt, f.eks. hvorfor fru Hansen har mere ondt for tiden.

Læs også: I Middelfart har sygeplejerskerne skrevet det rehabilitering ind i deres faglige fortælling

I dag behøver Sus Enebo ikke længere at spidse øre og strække hals for at få værdifuld viden om borgenes liv. For i dag deler hun kontor og frokoststue med ergoterapeuter, fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter som del af det rehabiliterende team, hun arbejder i.

Aldrig dem mod os

Og netop det fysiske fællesskab er afgørende for at virkeliggøre den rehabiliterende tanke, mener hun.

- Det gør noget at være sammen rent fysisk. Det bliver aldrig dem mod os. Vi har meget stor respekt for hinandens tilgang til borgerne, og her spiller både faglige og menneskelige egenskaber en rolle.  Sammen tænker vi ud af boksen og skaber motivation for borgeren, siger Sus Enebo.

Roskilde Kommune har fået en pris for arbejdet med rehabilitering i ældreplejen, og Sus Enebo er ikke i tvivl om, at den pris er havnet det rigtige sted.

- Ved at lave en faglig opgradering af alle ansatte, viste man fra kommunens side, at man virkelig ønsker det her. Også gennem supervision er vi blevet boostet. Det gør, at vi som medarbejdere giver den en ekstra skalle.

Uvante omgivelser

Sus Enebo har arbejdet som sygeplejerske i 24 år. Før hun blev indlemmet i det rehabiliterende team, indgik hun på traditionel vis i forskellige hjemmeplejeteams.  

Læs også: Det rehabiliterende møde: Hvordan kommer man i gang?

Hun mener, det har været en fordel for samarbejdet i Roskilde Kommunes tværfaglige rehabiliteringsteam kaldet hjælp-til-selvhjælp-team (HTSH), at alle som udgangspunkt er nye på området.

- Der sker noget med mennesker, når de bliver revet ud af de vante omgivelser og skal opbygge noget nyt sammen. Vi fik en dag uden borgere til at få vores kontor på plads. Lige pludselig var vi bare almindelige mennesker, der skulle samarbejde, siger Sus Enebo.

Lige så vigtigt det er at arbejde tværfagligt, ligeså vigtigt er det at føle sig tryg i sin monofaglighed, understreger hun.

- Fra starten handlede det udelukkende om de tværfaglige møder, men efter et halvt år følte vi som sygeplejersker et behov for at kunne stikke hovederne sammen, fordi der er et fagligt ansvar, som vi er nødt til at dele med hinanden, siger hun.

Glade borgere 

For Sus Enebo er det en daglig glæde at kunne hjælpe mennesker til selvhjælp.

I starten var det lidt op ad bakke med det rehabiliterende arbejde, fordi nogle borgere oplevede det som kontrol, når en terapeut f.eks. skulle se, hvordan de gjorde rent. Men efter, at medierne har beskrevet en række gode borgerforløb, er stemningen en anden.

- Jeg ser gladere borgere. Jeg ser borgere, der funktionsmæssigt bliver bedre. Det gør også mig glad. Samtidig er det en stor glæde at arbejde sammen med andre faggrupper, fordi vi hele tiden løfter borgerens rehabilitering op på et højere plan.

Ergoterapeuter: Magten skal tilbage til faglighederne

For Tina Nør Langager, formand i Ergoterapeutforeningen, betyder det rehabiliterende arbejde – både i Roskilde Kommune og i andre kommuner – at magten er på vej tilbage til faglighederne.

Læs også: Sygeplejerske om rehabilitering i medicinen: Det var en kæmpe overvindelse for os

Udgangspunktet er altid borgerens mål og motivation, men derfra skal der være stor fleksibilitet.

- Det er vigtigt, at ergoterapeuten og fru Hansen kan vælge, om fru Hansen vil træne påklædning hver dag en halv time, eller om hun vil træne madlavning to gange om ugen, siger Tina Nør Langager, der repræsenterer godt 8600 ergoterapeuter.

Det tværfaglige samarbejde i de rehabiliterende teams har også betydet, at ergoterapeuternes arbejde er blevet mere synligt.

- Vi har altid arbejdet tværfagligt, og hele mindsættet bag ergoterapi handler om at fremme den enkelte borgers aktivitet og deltagelse i eget hverdagsliv. Det mindsæt er mere styrende nu. Det betyder også, at vi får en anden og mere central rolle, siger Tina Nør Langager.

Hun understreger, at borgerens egen motivation altid skal være drivkraften i det rehabiliterende arbejde – også hvis borgerens største ønske f.eks. er at kunne åbne en cigaretpakke.

- Så må vi bagefter tage dialogen om, hvordan man lever sundt. Men vi må aldrig afvise folks behov, for så mister vi muligheden for at komme ind på borgeren, siger Tina Nør Langager, der følger udviklingen i Roskilde Kommune med stor interesse.

- Roskilde Kommune har sagt fra højeste plan: Vi vil det her, og vi gør det systematisk. Det er nødvendigt for, at det kan lykkes. Det er gode takter.