Mad

Ønsker til madservice: Vestjyder vil have danske retter, Gentofte-borgere økologi

Ældre i eget hjem ønsker mange valgmuligheder på menukortet, viser ny rapport om ældres holdninger til mad og måltider. Rapporten slår også fast, at overvægt synes at være et større problem end undervægt.

Af Irene Aya Schou 03/04/2017

Hvad kan forskningen sige om mad til ældre i eget hjem?

Den kan bl.a. sige, at der er kommunale forskelle på, hvad ældre borgere finder vigtigt, når det kommer til ønsker til mad fra madservice. I Gentofte Kommune finder flere det vigtigt, at retter er lavet at økologiske råvarer, sammenlignet med borgere i Ringkøbing-Skjern, hvor flere derimod gerne vil have traditionelle danske retter.

Det er én af konklusionerne i en rapport fra Aarhus Universitet bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet.

Undersøgelsen ser nærmere på, hvad ældre i eget hjem mener og ønsker i forhold til mad og måltider. Den ser også på ældres vægtstatus, deres madrelaterede funktionsevne og madrelaterede livskvalitet. 

- Mad til ældre er sat på dagsordenen både i faglige sammenhænge og på de sociale medier – sidstnævnte ofte med en negativ klang. Kendetegnet er, at det er ofte de pårørendes stemmer, vi hører. I denne undersøgelse er det de ældres meninger og ønsker, der kommer frem, siger postdoc ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, Barbara Vad Andersen.

Hun er blandt forskerne bag den store undersøgelse, der omfatter 1041 ældre fra seks danske kommuner. Fælles for de ældre er, at de alle er over 64 år og bor i eget hjem. Nogle står selv ved komfuret, mens andre er visiteret til den kommunale madservice.

Krydderier driller

Generelt er de ældre glade for den mad, de spiser. Størst er tilfredsheden med den mad, der laves i eget hjem - enten af dem selv eller pårørende/hjemmeplejen. Men trods kritik af mad fra madservice, er 60 procent tilfredse eller meget tilfredse med den mad, de får leveret.

Ca. 10 procent er decideret utilfredse eller meget utilfredse, og heriblandt er der størst utilfredshed med madens krydring, forklarer Barbara Vad Andersen.

- Her kunne det være interessant at undersøge, om det er typen af krydringen eller mængden af krydringen, der forårsager utilfredsheden. Det kan vi ikke sige på baggrund af denne undersøgelse, siger hun.

Ønsker til madservice

Der er meget differentierede ønsker til mad fra madservice ud fra, hvor i landet man bor.

Mens 50 procent af de ældre i Gentofte Kommune synes, at det er vigtigt eller meget vigtigt med økologiske råvarer, gælder det 17 procent af de ældre fra Ringkøbing Skjern kommune.

Omvendt mener 70 procent af de ældre i Ringkøbing Skjern kommune, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at madservice leverer traditionelle danske retter. I Gentofte er dette tal 40 procent.

Trods lokale og regionale forskelle er ældre enige om, at mange valgmuligheder på menukortet er vigtigt.

Forskerne har også undersøgt, om de ældre, der modtager mad fra madservice, spiser op. Det gør de fleste. Dog angiver 37 procent, at de kun engang imellem eller aldrig spiser op.

- Vi har spurgt ind til årsagerne, og her svarer de ældre, at portionerne er for store, at de til tider ikke synes om maden, at de mangler appetit, eller at de bevidst deler portionerne, forklarer Barbara Vad Andersen.

Mange er overvægtige 

Undersøgelsen afslører også, at hovedparten af de ældre er normalvægtige, men at andelen af overvægtige er omtrent lige så stor. Kun en lille andel af de deltagende ældre er undervægtige. Mange ældre anser dog sig selv som normalvægtige, selvom de reelt er overvægtige, når man beregner deres BMI ud fra oplysninger om højde og vægt.

- Vi må ikke negligere undervægt og konsekvenserne heraf, men denne undersøgelse viser, at rigtig mange er overvægtige, og at de overvægtige ikke altid anser sig selv som værende overvægtige, siger hun og understreger, at overvægt kan nedsætte den fysiske mobilitet, livskvalitet og øge risikoen for livsstilssygdomme.  

Undersøgelsen fokuserede også på den fysiske og sociale spisekontekst. Her blev det bl.a. fundet at 41 procent af de adspurgte ældre dagligt spiser alene. I undersøgelsen er de blevet spurgt, om de finder det attraktivt at spise sammen med eksempelvis spisevenner, frivillige eller plejepersonale.

- Hovedparten finder det ikke attraktivt at spise sammen med andre end deres nære relationer, siger Barbara Vad Andersen, men pointerer at udsagnene ikke er fuldkommen enslydende f.eks. er der en gruppe på 16 procent af de enlige, der finder det attraktivt at spise sammen med en frivillig eller spiseven.

Duften i køkkenet

Et andet område i undersøgelsen er ældres madrelaterede-funktionsevne. Her er der bl.a. spurgt ind til de ældres evne til at købe ind og lave mad.

- Resultaterne viser, at der er meget stor forskel på, hvad de ældre kan. Blandt ældre, som har været visiteret til mad fra madservice i over ét år, kan 50 procent slet ikke lave mad, hvor de resterende kan lave mad uden besvær, andre med lidt besvær og en gruppe med meget besvær, forklarer Barbara Vad Andersen, der håber, at rapporten kan danne grundlag for yderligere undersøgelser.

Blandt andet er der behov for yderligere viden om effekterne af, at man i madservice kan differentiere tilbuddene, så ældre, der har ressourcer til at lave mad selv, kan modtage delvist tilberedte råvarer, mens andre, der ikke kan varetage madlavning, kan få døgnkost leveret.

- Man må antage, at det at fornemme duftene i køkkenet, efterhånden som maden tilberedes, kan påvirke spiseglæden, siger Barbara Vad Andersen.

Et andet område, der kan komme mere fokus på, er de fysiske rammer. Hvad betyder det f.eks., om man spiser sin mad med fjernsynet kørende i baggrunden eller direkte fra emballagen.

Her har Barbara Vad Andersen tidligere påvist, at sanserne og de fysiske rammer er vigtige for madglæden, og at tallerkenfarven eksempelvis kan indvirke på, hvor meget man spiser.

Rapporten kan downloades her

Kort om rapporten

Barbara Vad Andersen

  • Institut for Fødevarer og MAPP Centret på Aarhus Universitet står bag undersøgelsen, der er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet.
  • 1041 ældre (65+) fra seks danske kommuner har besvaret spørgeskemaer.
  • Fælles for respondenterne er, at de er bosiddende i eget hjem (og dermed ikke bor på plejehjem). Gruppen tæller både selvhjulpne ældre, ældre visiteret til hjemmehjælp fra kommunen og ældre visiteret til madservice.
  • Undersøgelsen sætter fokus på betydningen af madens kvalitet, måltidets rammer og madrelateret livskvalitet foruden at afdækket de ældres ernæringsstatus og madrelateret funktionsevne.
  • Den viser bl.a., at hovedparten af de ældre er normalvægtige, men at andelen af overvægtige er næsten lige så stor. Kun en lille andel er decideret undervægtige.
Om projekt kost og ernæring
  • Tværfagligt projekt fra Fremfærd Ældre, der sætter fokus på indsatser i forebyggelse af fejl- og underernæring blandt ældre i eget hjem.
  • Målet er, at frontmedarbejdere, der dagligt kommer hos de ældre i eget hjem, skal have styrket deres kompetencer, så de i højere grad kan støtte og motivere borgeren om mad, kost- og måltidsvaner.
  • Undersøgelser viser, at cirka halvdelen af ældre på plejehjem og i hjemmeplejen er underernærede eller i risiko for at blive det.
  • Konkret skal projektet munde ud i et undervisningsmateriale, der skal give frontmedarbejderne viden om, hvor de kan søge faglig støtte, når de møder en borger, som er i risiko for at blive underernæret.
  • Materialet skal prøves af i tre deltagende kommuner. Det drejer sig om Vordingborg, Kalundborg og Odder Kommuner.
  • Dårlig ernæringstilstand betyder ofte uønsket vægttab, nedsat immunforsvar, risiko for svimmelhed og fald og social isolation. Dårlig ernæring betyder ligeledes ofte tab af funktionsevne og dermed behov for hjælp og eksterne ydelser.
  • Projektet er et samarbejde mellem KL, Sundhedskartellet, FOA og Kost & Ernæringsforbundet under Fremfærd Ældre.