Workshop Grundlæggende pleje

Medarbejdere og ledere om fælles mål: Den grundlæggende pleje skal have et løft

Den grundlæggende pleje på ældreområdet skal revitaliseres og synliggøres. Det var budskabet, da godt 50 ledere og medarbejdere fra syv kommuner på en workshop i Odense diskuterede, hvordan man kan styrke en pleje og omsorg, der tager højde for det hele menneske.

Af Irene Aya Schou 17/12/2019
Fremfærd

Der skal vises respekt for den faglighed, medarbejderne i ældreplejen har, og det skal gøres tydeligt for enhver, at den grundlæggende pleje er helt afgørende for borgernes velvære og livskvalitet.

Sådan lød det, da ledere og medarbejdere fra syv kommuner en mandag i december var samlet til en workshop i Odense arrangeret af Fremfærd Sundhed og Ældre.

Læs også: Deltagere i workshop om grundlæggende pleje: Her er vores udfordringer

Den faglige stolthed skal tilbage

Workshoppen er den første af flere workshops, hvor kommunerne selv skal være med til at definere, hvilke indsatser der kan igangsættes af Fremfærd Sundhed og Ældre, som er et samarbejde mellem KL og de faglige organisationer på ældreområdet.

Når den grundlæggende pleje er valgt som ét af fire fokusområder, skyldes det, at pleje og omsorg har trange kår i et sundhedsvæsen, hvor instrumentelle og medicinske opgaver løber med prestigen, og hvor det at komme 'hele vejen rundt om borgerens behov' bliver stadig vanskeligere. 

Det opleves af mange som vigtigere at kunne give en sprøjte og lægge et kateder end at hjælpe fru Hansen med at spise, gå i bad, spotte en begyndende lungebetændelse eller blot holde i hånd på en sorgfuld dag. 

- Vi skal tilbage til, at det er en kunst at yde den grundlæggende pleje. Det er noget, man skal have et særligt øje for. Jeg tror, at vi kan genvinde den faglige stolthed, hvis vi vender blikket fra den enkelte opgave og hen på 'hele borgeren', sagde sundheds- og ældrechef i Horsens Kommune, Charlotte Gjørup, der er repræsentant for KL i Fremfærd Sundhed og Ældre.

LÆS OGSÅ: Kommunale parter: Fire fokusområder skal styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen

Kolding vil styrke samarbejdet mellem faggrupper

Hver kommune stiller på workshoppen med et hold på fem-syv personer, typisk ledere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og andre, der arbejder praksisnært med grundlæggende pleje. De har fem timer til sparring og videndeling på tværs og til at definere, hvordan de selv som kommune og Fremfærd Sundhed og Ældre kan være med til at styrke den grundlæggende pleje.

- Vi er kommet til workshoppen, fordi vi gerne vil have indflydelse på sygeplejen i fremtiden. Vi har nogle gode ideer, og vi kan se et behov for opkvalificering, så man får et bedre blik for forebyggelse og observationer i hjemmet, sagde Maria Korsgaard, der er sygeplejerske i Kolding Kommune.

Kolding Kommune er repræsenteret af syv medarbejdere og ledere. Den jyske kommune har særligt fokus på det interne samarbejde mellem sygeplejen og gruppen af social- og sundhedsmedarbejdere, fordi de to grupper ikke sidder sammen fysisk.

- Som udekørende sygeplejerske ser jeg ikke social- og sundhedsmedarbejderne, medmindre jeg møder dem ude i hjemmet. Relationer er vigtige, for vi kan lære meget af hinanden. Så vi skal finde en model for, hvordan vi kan styrke det samarbejde, sagde hun.

Sosu-hjælper: Langt fra gulvet til toppen

Fra Horsens Kommune deltog social- og sundhedshjælper Annette Sørensen sammen med syv andre medarbejdere og ledere fra kommunen.

For Annette Sørensen er det vigtigt, at også medarbejdere ’på gulvet’ kan bidrage til de indsatser, som skal synliggøre og revitalisere vigtigheden af at dække borgerens grundlæggende behov.

-  For mig er den grundlæggende pleje alle de grundlæggende ting og først og fremmest at være sammen med borgerne. Det er også det, de giver udtryk for: At de mangler os. Det hele går så hurtigt, sagde hun.

LÆS OGSÅ: Forsker: Det er en myte, at alle kan give grundlæggende pleje

Nye medarbejdere vil have spændende opgaver

De syv kommuner slog på workshoppen fast, at den grundlæggende pleje handler om forebyggelse og hjælp til basale ting som at kunne spise selv, vaske sig, gå på toilettet og klæde sig på. Men først og fremmest handler det om at blive set og hørt og respekteret som et ligeværdigt menneske, selvom man har behov for pleje og er afhængig af andre.

I Frederiksberg Kommune oplever man, at der ikke er meget prestige forbundet med at udføre helt borgernære plejeopgaver.

- Elever, der kommer direkte fra sosu-skolerne, snakker meget ind i de sygeplejefaglige opgaver. De vil have spændende opgaver som sårpleje eller at lægge et kateder. Vi har også svært ved at rekruttere sygeplejersker. Der er mange, der takker nej, når de hører, at de skal gå med i plejen, lyder det fra kommunen.

Fælleskommunal dokumentation 'fragtmenterer' borgeren

Sandra Fagaragan, daglig leder for aften- og nattevagterne i hjemmeplejen i Høje-Taastrup Kommune, er meget optaget af den grundlæggende sygepleje. Hun er uddannet sygehjælper og social- og sundhedsassistent og ved, at hvis den grundlæggende pleje ikke er i orden, er der mange af de andre indsatser, der halter.

- Jeg synes, det er blevet sværere at praktisere grundlæggende pleje, fordi det hele er blevet så opdelt. Tiden er stram, og der er for meget fokus på ydelser og for lidt på det hele mennesker. 'Fælles Sprog III' hjælper os ikke her. Det er med til at dele tingene op, siger hun.  

Delegationen fra Høje-Taastrup tæller også tandlæge Sammia Mirza Jepsen. For grundlæggende pleje handler om den hele borger, og her spiller alle faggrupper en rolle.

- Hvis tand- og mundhygiejnen ikke er i orden, kan det give en række følgesygdomme bl.a. lungeinfektioner og øge antallet af indlæggelser. Derfor er tværfagligt samarbejde mellem tandplejepersonale og omsorgspersonale vigtigt, siger hun.

Mange udfordringer i plejen

Der er mange udfordringer og faldgrupper i bestræbelserne på at levere en god grundlæggende pleje.

Ofte løses opgaverne i borgernes hjem, langt fra støtte og hjælp fra andre kolleger. Samtidig kræver god pleje og omsorg, at en række forskellige medarbejdere samarbejder, og at der er tilstrækkelig kommunikationen til sygehuse og praktiserende læger. 

Desuden stiger presset på det nære sundhedsvæsen, fordi der bliver flere ældre og multisyge, og fordi opgaver rykker fra regioner over til kommuner.

Den gode udskrivelse i Vejle

Som dagen skrider frem går kommunerne fra at diskutere udfordringer til at stille skarpt på ideer og løsninger. I Vejle Kommune går ønskeprojektet på i samarbejde med det lokale sygehus at finde vejen til ’den gode udskrivelse’.

- Vi vil gerne være med ved udskrivelsen, så vi kender borgeren og får fat i opgaven noget før. Hvis vi får del i Fremfærds udviklingsmidler, vil vi nedsætte et task force sammen med Sygehus Lillebælt, lyder det fra den syv-personer store Vejle-delegation, der tæller ledere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistent og en ergoterapeut.

Opgør med BUM-model i Sønderborg

I flere andre kommuner vil man afholde temadage, arbejde med kompetenceløft bl.a. Marte Meo, uddanne ressourcepersoner, lave onboarding-programmer og forbedre det tværfaglige samarbejde.

I Sønderborg Kommune er man klar til at kigge på, om BUM-modellen skal ændres.

- Vi har ledelsesmæssigt fået fjernet fokus fra den grundlæggende pleje og fået en fragtmenteret borger. Vi skal have samlet borgeren, så det er én borger og ikke er en række ydelser, sagde plejecenterchef Joan Slaikjer Hansen.  

Applaus fra Fremfærd: I har været modige

Der er gået fem timer, og temadagen lakker mod enden. Forbruget af post it’s og brown paper har været så massivt, at arrangørerne har måttet hente ekstra forsyninger undervejs.

Mia Andersen, repræsentant for FOA i Fremfærd Sundhed og Ældre, er imponeret over den arbejdsindsats, de godt 50 kommunale ledere og medarbejdere har lagt for dagen.

- Det har været helt vildt. I har knoklet. I har været modige. I er kommet med ideer, som I selv kan gå videre med i morgen, og som vi i Fremfærd Sundhed og Ældre kan tage med i det videre arbejde, sagde hun.

Fremfærd Sundhed og Ældre vil på et møde den 16. januar 2020 behandle de ideer og forslag, som kommunerne er kommet med - med henblik på at udmønte dem i konkrete indsatser. 

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Kort om workshoppen:

Workshoppen blev afholdt i Odense den 9. december 2019 og havde deltagelse af godt 50 medarbejdere og ledere fra syv kommuner. På dagen skulle kommunerne videndele på tværs og komme med bud på, hvordan Fremfærd Sundhed og Ældre kan være med til at styrke den grundlæggende pleje.

Workshoppen er udviklet af Fremfærd Sundhed og Ældre, der er et partssamarbejde mellem KL og de faglige organisationer.

Læs mere om Fremfærd Sundhed og Ældre programstrategi for 2019-21 her.

Workshoppen om grundlæggende pleje er den første af flere workshops, hvor kommunerne selv skal være med til at definere, hvilke indsatser der kan igangsættes af Fremfærd Sundhed og Ældre. Kommunerne har mulighed for gennem konkrete projekter at få del i udviklingsmidler.

Deltagende kommuner:

  • Frederiksberg
  • Horsens
  • Sønderborg
  • Høje-Taastrup
  • Gladsaxe
  • Vejle
  • Kolding
Hvad er grundlæggende sygepleje?

Grundlæggende sygepleje er ikke et entydigt begreb, men for den amerikanske sygeplejerske og professor Virginia Henderson består sygeplejens unikke funktion i at bistå det enkelte menneske med at tilfredsstille dennes grundlæggende behov.

Virginia Henderson betragtes af mange som 'sygeplejens moder' og hendes bog "Sygeplejens grundlæggende principper" er en klassiker indenfor sit felt og har haft stor indflydelse på verdens uddannelser indenfor sygepleje.

Henderson opstillede 14 behov, som hun mente er menneskets grundlæggende behov. Blandt behovene er at trække vejret, at spise og drikke, at udskille kroppens affaldsstoffer, at gå, sidde og ligge, at bevæge sig fra en stilling til en anden, at sove og hvile, at kommunikere med andre ved at udtrykke følelser, behov, bekymringer eller meninger.

Læs mere bl.a. i denne artikel fra Sygeplejersken.