Kender I det med, at nogle kolleger ikke løber lige så stærkt som, man synes, man selv gør? Eller efterlader opgaver, som andre skal overtage?

Sådan kunne hverdagen godt opleves på specialinstitutionen Kumlhøj i Thisted, hvor omstruktureringer og ledelsesskift udfordrede hverdagen.

Men efter et forløb med parternes konsulentteam i psykisk arbejdsmiljø, SPARK, er stemningen vendt og trivslen forbedret.

SPARK satte fokus på kerneopgaven

Karin Thomassen er konsulent i psykisk arbejdsmiljø i SPARK og har i halvandet år arbejdet med specialinstitutionen Kumlhøj på fire møder sammen med det nyetablerede MED-udvalg.

Hurtigt fandt udvalget ud af, at de kunne få styr på flere af deres udfordringer ved at definere og tydeliggøre kerneopgaven, så alle kunne se sig selv i den.

Hver afdeling - sin kerneopgave

Kumlhøj er en institution med fem afdelinger, hvoraf fire har været med i samarbejdet med SPARK, fortæller pædagog og AMR Dorthe Christiansen.

- Vi har defineret vores kerneopgave for hver afdeling, for vi kunne ikke bruge den samme kerneopgave på botræning som i afdelingen for anbragte børn, siger hun.

Arbejdet med at få kogt kerneopgaven ned til én sætning foregik i hver afdeling på et personalemøde.

- Fordi alle har været med til at bestemme, hvordan kerneopgaven skal se ud, føler de også et ejerskab til det. Vi har også hængt den op i afdelingen, så den er meget synlig, siger pædagog Lykke Larsen, der arbejder i Solsikken, som er en aflastningsafdeling.

Kerneopgaven er blev operationel

Efter at medarbejderne i én sætning har defineret, hvad deres kerneopgave er, er den blevet en målstok, som udfordringer og prioriteringer holdes op imod, fortæller Lykke Larsen.

- Vi bruger den, når vi har dialoger om, hvad vi skal gøre i en given situation. For eksempel om det er vigtigst, at alle børnene kommer i bad, eller om det er vigtigst, at vi skaber nærvær og noget socialt sammen, som de kan tage med hjem og fortælle deres familier, siger hun.

Prioritering af opgaver giver mening

Med en klart defineret kerneopgave i hånden blev næste opgave i SPARK-forløbet at kigge nærmere på kerneydelserne. Hvad er det, medarbejderne laver i hverdagen? Og hvordan skal det hele prioriteres?

Her introducerede SPARK-konsulenten ledere og medarbejdere for værktøjet prioriteringstrekanten, hvor opgaverne bliver defineret ud fra farverne i et lyssignal - rød, gul og grøn.

- I grøn kan man det hele, ud fra den standard vi lægger, så her vælger man ikke opgaver fra, siger leder af Kumlhøj Kia Simoni Larsen og suppleres af AMR Dorthe Christiansen:

- Rød er der, hvor vi laver det mest basale og har valgt en del ting fra. Og efter vi gik i gang med at bruge det værktøj, har flere kolleger sagt, at det bare giver meget mere mening, og de stresser ikke rundt og tror, de skal nå det hele på pressede dage, siger hun.

Den dårlige samvittighed er skiftet ud med accept

Medarbejderne har nu en fælles forståelse af, hvor serviceniveauet ligger og en accept af, at der nogle gange skal prioriteres i opgaverne grundet sygemeldinger eller andet.

- Man skal ikke længere have dårlig samvittighed, hvis man ikke har haft alle i bad, fordi det er noget, der ligger i grøn, siger pædagog Lykke Larsen.

Leder Kia Simoni Larsen hæfter sig ved, at det har givet ro, forståelse for hinanden og mere faglig dialog.

- Før løb vi i hver vores retning, og det var ikke defineret, hvad der var fremad. Nu kender vi retningen og løber samme vej, siger hun.

Næste opgave bliver at skabe sammenhængskraft

Kumlhøj har tre matrikler og fem afdelinger, men er én institution, og det skaber visse udfordringer i forhold til at være én samlet organisation.

Derfor har MED-udvalget besluttet, at den næste opgave handler om at styrke den sociale kapital i forhold til at arbejde med sammenhængskraft.

- For hvordan bevarer vi kontakten til hinanden? Hvad kan vi gøre mere end at spise rundstykker sammen hver onsdag morgen, siger leder Kia Simoni Larsen.