Gik du glip af infomøde om at skabe medicinsikre botilbud?

Over 30 kommuner har deltaget i to informationsmøder om et nyt projekt, der skal mindske medicinfejl på botilbud. Se optagelsen af det ene møde og læs slides fra oplægget.

Af Bettine Romme Andersen 31/08/2020
Fremfærd

Vil du vide mere om projektet Medicinsikre botilbud, og hvordan I kan øge medicinsikkerheden for borgerne i jeres kommune? Så kan du blive klogere i informationsvideoen ovenfor.

Her fortæller parterne bag projektet om baggrunden for at sætte fokus på medicinsikkerhed på botilbud i kommunerne, og hvad man som deltagende kommune eller botilbud kan forvente at få ud af at deltage.

Det er KL, FOA og Socialpædagogerne, der i regi af Fremfærd Borgere med Særlige Behov styrer projektet og søger op mod 10 kommuner til at deltage.

Projektet gennemføres i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed, som bistår de deltagende kommuner med undervisning, vejledning og sparring i den toårige projektperiode.

Hvis I er interesserede i at være en af de op mod 10 deltagende kommuner, så er ansøgningsfristen 15. september 2020.

LÆS OGSÅ:  Nyt projekt skal styrke medicinsikkerheden på botilbud

LÆS OGSÅ:  Sådan er vi lykkes med 2200 dage uden alvorlige medicinfejl

Om projektet Medicinsikre botilbud
Fremfærd Særlige Behov

Projektets formål er at øge patientsikkerheden for borgere på botilbud ved at nedbringe antallet af fejl med medicinering.

Det skal ske ved at arbejde med metoderne fra "I sikre hænder" på en række botilbud i 7-10 kommuner.

Botilbud i de deltagende kommuner får hjælpe og støtte fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Projektet afsluttes med, at der udvikles en spredningsguide, som andre kommuner og botilbud kan blive inspireret af, ligesom det opdaterede materiale bliver stillet til rådighed for andre kommuner og botilbud.

Det er KL, Socialpædagogerne og FOA, der står sammen om projektet i regi af Fremfærd. Projektet gennemføres i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Præsentationen fra informationsmøderne

Her kan du se slides fra informationsmøderne, der blev afholdt virtuelt den 25. og 26. august med deltagelse af 31 kommuner fordelt over hele landet.

 

Vil I deltage i projektet?

Her kan I læse invitationen til kommuner og botilbud, som er interesserede i at deltage i projektet "Medicinsikre botilbud".

 

Her kan I ansøge om at deltage i projektet

Her er ansøgningsskemaet, som skal sendes til Tina Levysohn på tle@kl.dk senest 15. september.

 

Hvad skal botilbuddene lave i projektet?

Læs her en introduktion til, hvad de deltagende kommuner og botilbud skal arbejde med i den to-årige periode, som projektet kører.