Tornhuset

Efter SPARK-forløb: Vores diskussioner er blevet mere faglige og mindre personlige

Medarbejdere og ledere på et bosted for voksne med autisme har gennem et SPARK-forløb fået redskaber til at holde fokus på de faglige argumenter. De har også fået fokus på god pædagogik gennem brug af hverdagsfortællinger. Det har øget arbejdsglæden.

Af Irene Aya Schou 18/02/2019

Berit skal vælge tøj hver dag. Hun elsker at have kjole på, men har svært ved at vælge mellem flere ting. Derfor sørger medarbejderne for, at der kun er lagt to kjoler frem, som hun skal vælge imellem. Efter lang tid har Berit valgt en kjole, som hun gerne vil have på, men først skal hun i bad. Overgange er svære for Berit, men ved at fokusere på den valgte kjole, der er hængt op, så den kan ses fra badeværelset og tale om ting, der gør Berit glad, bliver overgangen lettere.

Dette er ét eksempel på en historie fra hverdagen på Tornhuset i Odense, et bo- og beskæftigelsestilbud til voksne med autisme. På bostedet kalder man historierne for praksisfortællinger. Ideen er at koble kerneopgaven til det, der foregår til daglig.

- Det er en måde at få kerneopgaven til at leve og få hentet alt det guld ind, der er ude på afdelingerne, siger leder af Tornhuset, Anne-Mette Sørensen.

For Lisbeth Borregaard, tillidsrepræsentant for socialpædagogerne på Tornhuset, har arbejdet med praksisfortællinger øget arbejdsglæden.

- Historierne indeholder essensen af den gode pædagogik og fik os til at tænke: 'Hold op, hvor er vi gode.' 

Metode til at prioritere: Hvad skal vi gøre mindre af?

Ideen med at lade alle afdelinger skriver små case-historier opstod i forbindelse med et SPARK-forløb, som Tornhuset netop har været igennem. 

Personaleudskiftninger, besparelser, sygemeldinger og ansættelsesstop havde gennem en lang periode suget energi ud af organisationen, og der var brug for redskaber til at styrke fagligheden og de fælles prioriteringer, så følelsen blandt medarbejderne ikke var, at der hele tiden skulle laves mere med færre ressourcer.

- Vi havde allerede gang i rigtig mange ting, da et fagforbund gjorde os opmærksom på muligheden for at få et SPARK-forløb. Ingen i organisationen kendte dengang til SPARK, men vi havde det sådan: 'Alt, der kan bringe os i den rigtige retning, siger vi ja tak til', siger Anne-Mette Sørensen.

For tillidsrepræsentant Lisbeth Borregaard var én af udfordringerne, at medarbejderne manglede værktøjer til at skille det personlige fra det faglige. 

- Alle ønsker borgeren alt det bedste. Alle er følelsesmæssigt engageret, fordi arbejdet for dem er hjerteblod. Men i vores iver efter at gøre det bedste, sætter vi en masse nye ting i værk uden at tænke på, at der så må være noget andet, vi skal gøre mindre af. Her manglede vi en faglig platform at snakke og prioritere ud fra, siger hun. 

Tornhuset fik redskaber til at arbejde videre på egen hånd og i eget tempo

SPARK-forløbet strakte sig over fire møder og har gjort, at man på Tornhuset har fået konkrete redskaber til at arbejde videre på egen hånd og i eget tempo. Ét af disse redskaber handler om, hvordan man samarbejder om de vigtigste opgaver.

Her arbejdede de med en metode, hvor man først kortlægger sine opgaver ud fra en konkret situation f.eks. et aftensmåltid, en morgenrutine eller det at gøre en gruppe beboere klar til bustur. Hvordan kommer man fra A til B? Derefter sætter man sedler på de enkelte delopgaver - hvad går let, og hvad bøvler? 

- Øvelsen kan bruges på alle aktiviteter og gav os et indblik i, hvor det kan gå galt, og at vi ikke altid gør det samme. Den gode ydelse og værdier som værdighed og selvbestemmelse kan se meget forskellig ud fra afdeling til afdeling afhængig af borgerens egne ressourcer, siger Lisbeth Borregaard.

For leder Anne-Mette Sørensen er det afgørende at mestre en metode, der kan afdække faglige forskelligheder.

- Beboerne er udfordret af både autisme og en udviklingshæmning. De skal ikke bruge unødig energi på at afkode: Er det nu den eller den person, der er her i dag? En fælles faglig linje er også vigtig for vores psykiske arbejdsmiljø, siger hun. 

Ups, er vi nu igen i det personlige domæne

Tornhuset har også fået et redskab til bedre kommunikation og bedre møder. Redskabet hedder domæneteorien og handler om, at man grundlæggende kan tale og agere ud fra tre domæner: Produktionsdomænet, refleksionsdomænet eller det personlige domæne.

Mens det i produktionsdomænet handler om at få tingene gjort og lavet aftaler, taler man i det personlige domæne ud fra holdninger og følelser. I refleksionsdomænet giver man plads til undren og eftertanke.  

Da SPARK-konsulent Ole Henning Sørensen præsenterede domæneteorien, var ledere og medarbejdere begejstrede. Teorien faldt på et tørt sted og var som skræddersyet til det behov, man havde.

- Det gav så meget mening, fordi vi fik et alternativ til synsninger og følelser. Vi har givet hinanden håndslag på, at den metode skal have en plads i det fremtidige arbejde, siger Lisbeth Borregaard.

Metoden bruges også på personalemøder i de enkelte afdelinger og gør det nemmere at reflektere, prioritere og fremføre sin faglighed, siger Anne-Mette Sørensen.

-  Nu ved vi, at man kan tale ud fra forskellige domæner, og at det er ok at sige: ’Ups, nu røg vi lige i det personlige domæne’, siger hun.

Samarbejde mellem ledere og medarbejdere synliggøres

SPARK-forløbet har også bidraget til at synliggøre AMR og det lokale medarbejderudvalg, LU. For at sætte endnu mere tryk på den proces, er der planer om at trykke praksisfortællingerne som plakater.

- Nu nedsætter vi en arbejdsgruppe, som kan stå for at få udarbejdet og trykt praksisfortællingerne, så de kan komme op at hænge på væggen. Det skal også udarbejdes pjecer, som vi kan udlevere til pårørende og nye medarbejdere og sige: ’Se, sådan arbejder vi i Tornhuset,’ siger leder Anne-Mette Sørensen.

For TR Lisbeth Borregaard er det vigtigt at understrege, at selvom man er nået langt, er Tornhuset ikke i mål i forhold til at få implementeret ændringerne i hele huset.

- Alle medarbejdere har arbejdet med dele af processen, men vi har stadig et stykke arbejde foran os i forhold til at skabe ejerskab, men også at få sidste fase i spil omkring sammenhæng mellem opgaver, krav og ressourcer, siger hun.

Eksempel på praksisfortælling:

Keld har problemer med skæv kropsholdning. Han genoptræner hos en fysioterapeut, men hans motivation for at lave øvelser har været faldende over tid. En medarbejder får den ide at medbringe laminerede billeder af tog. Når billederne holdes enten op, ned eller ud til siden kigger Keld efter dem og kommer langt ud i bevægelsen. Også ting i hans lejlighed ændres. Hans vasketøj lægges på gulvet, så han selv skal samle det op og lægge det i maskinen. Samtidig flyttes hans sukker til kaffen op på øverste hylde i køleskabet. På den måde bliver Keld strukket godt igennem mange gange i løbet af en dag.

Interesserer du dig for psykisk arbejdsmiljø og personalepolitiske emner?

Så tilmeld dig Viden På Tværs' personalepolitiske nyhedsbrev. Her får du viden om nye indsatser og værktøjer, og du kan se, hvordan andre arbejdspladser arbejder med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. 
Tilmeld dig det personalepolitiske nyhedsbrev

Ansøg nu
SPARK

Læs mere om, hvordan SPARK kan hjælpe jeres arbejdsplads.

Det tilbyder SPARK

Søg et gratis forløb med en SPARK-konsulent .

Se hvordan I søger her. 

Kort om Tornhuset
Tornhuset

Tornhuset er Odense Kommunes bo- og beskæftigelsestilbud til voksne med autisme. Tornhuset beskæftiger omkring 90 medarbejdere bl.a. pædagoger, social- og sundhedsassistenter og terapeuter.

Konsulent Ole Henning Sørensen

"Det har været et forløb med masser af ejerskab, involvering og engagement. Tornhuset står i dag med en gruppe ledere og medarbejdere, der har konkret erfaring med at facilitere og lede processer. De har fået handlekompetencer, og de har fået kerneopgaven til at leve ude på afdelingerne via praksisfortællingerne. Arbejdspladsens brug af praksisfortællinger, eksplicitte faglige valg og værdier, var en berigende tilføjelser til kerneopgaveværktøjerne."

Det har vi fået ud af SPARK

Leder Anne-Mette Sørensen:

"Det giver energi at dvæle ved det, der går godt og vide, at vi ikke bare render rundt og laver ingenting. Vi har en tendens til at fokusere på det, vi ikke kan og ikke når."

Tillidsrepræsentant Lisbeth Borregaard:

"Vi har fået fokus på kerneopgaven og har fået gjort vores LU aktuelt for alle i Tornhuset. Vi er også blevet skarpe på, at vi ikke hele tiden kan fylde mere på og sætte ting i værk, uden at der så er andet, vi må gøre mindre af. Ellers er det, at vores medarbejdere eller kolleger bliver stressede."