- Jakob er blevet god til at håndtere tapemaskinen, siger Kim og giver Jakob et klap på skulderen.

Jakob går i gang med dagens opgaver på virksomheden ShopPartner. Han tager det stive pap, folder det til en papkasse, lægger en rød førstehjælpskasse ned i den og lukker den forsvarligt med tapemaskinen, inden han sætter adressemærkat på kassen og lægger den i en stor åben rullevogn – klar til afsendelse. Han arbejder stille og koncentreret. Hænderne ved, hvad de gør. På hans mund breder sig et stort og lidt genert smil.

- Nogle gange er det store kasser, andre gange er det mindre kasser. De store kasser kan være lidt svære at lukke. I december sendte jeg 67 tæpper ud til forskellige kunder, fortæller Jakob, der er 19 år og har en autismediagnose

Til daglig er han STU-elev på Autismecenter Stormstrøm i Vordingborg. For at komme tættere arbejdsmarkedet og øve sociale kompetencer er han sammen med andre unge autister med i projekt ”Ressourcer på Tværs”.

I forbindelse med projektet har man ansat en særlig projektmedarbejder. Han fungerer som døråbner til virksomhederne og bindeled mellem jobcenter, autismecenter og det lokale erhvervsliv. Hans navn er Flemming Rasmussen, og det er ikke mindst hans fortjeneste, at ind til videre fem unge fra Autismecenter Storstrøm er kommet i praktik.

Ligeud af posen

Jakobs chef, Kim Ellevang, er glad for Jakob, som kommer to gange om ugen fra 9 til 12. Kim forklarer, at Jakob leverer det samme som andre unge.

- I nogle tilfælde endda mere, fordi han er så grundig. Vi nyder at have ham her, også fordi han siger nogle anderledes ting. Det er ligeud af posen, siger Kim Ellevang, der er medindehaver af ShopPartner, et lille distributionsfirma på Vordingborgs sydlige havnefront. Firmaet fungerer som lager og pakkecentral og sender leveringer ud for diverse webbutikker.

- Vi er glade for at kunne give folk en chance. Vi har også haft unge i arbejdsprøvning. Med de pakkeopgaver, vi har her, er der mulighed for, at næsten alle kan prøve, siger Kim Ellevang.

Natmennesket

Et stenkast fra ShopPartner, med udsigt over Masnedsund og en gigantisk grå betonsilo, ligger Vordingborgs bibliotek. Første indtryk, når man åbner døren, er, at der er højt til loftet. Også her rækker rummeligheden til, at ledelsen har sagt ja til at få en ung mand med autisme i praktik.

Emil er 24 år og arbejder på biblioteket fire dage om ugen fra 9-13. Han står bl.a. for opdatering af bibliotekets computere og hjælper til i it-cafeen. Emil er glad for arbejdet. Ellers sad han bare hjemme og spillede computer hele natten, forklarer han.

- Jeg har fået vendt min dagsrytme, efter at jeg er startet her. Normalt er jeg natmenneske. Nu går jeg i seng klokken 10 om aftenen, siger Emil og kigger kun nødtvungent op fra computerskærmen.

Han virker genert og noget beklemt ved at skulle fortælle om sig selv til en journalist. Med sine daggamle skægstubbe, markante sorte briller og hullede cowboybukser ligner Emil en hvilken som helst anden modebevidst ung mand. Han bor til daglig alene i en lejlighed i Vordingborg, er på kontanthjælp og har ikke udsigt til job trods sine åbenlyse evner inden for computer og it.

Emil kan nemlig ikke klare et fuldtidsjob og behøver hjælp til at blive sat i sving. Han er ikke ”selvkørende” som det hedder. Men når først han sidder ved computeren, ved hænderne godt, hvad de skal.

Sms ved sygdom

Bibliotekets souschef Jane Grønbeck Poulsen erkender, at biblioteket havde visse betænkeligheder ved at sige ja til Emil.

- Vi havde den bekymring, om Emil ville kunne håndtere sine opgaver uden at blive stresset, og om han ville passe ind socialt. Derfor sagde vi fra dag ét: Du skal gå med ned i frokoststuen og drikke kaffe sammen med os.

Det har betydet, at Emil i dag snakker med alle kolleger og endda har fået et rigtig godt samarbejde med de frivillige i it-cafeen. Han har også lært, at man ikke bare bliver væk fra arbejde, når man er syg.

- Vi var enige om at forlange, at han som minimum skrev en sms, for ellers gik vi og bekymrede os. Nu får vi en fin sms, hvor der står: ’Til info. Jeg er syg i dag’, siger Jane Grønbeck Poulsen.

Uvis fremtid

Praktikopholdet har vist, at Emil især har brug for to ting for at trives på en arbejdsplads: En fast ugeplan med beskrivelse af arbejdsopgaver og en fast kontaktperson. Ingen ved endnu, hvad der skal ske, når Emils praktiktid slutter ved udgangen af marts. Biblioteket havde håbet på at kunne forlænge ham, men en teknisk løsning betyder, at alle bibliotekets computere i fremtiden vil blive opdateret automatisk. Dermed forsvinder en stor del af Emils arbejdsopgaver.

Det ærgrer 68-årige Flemming Rasmussen, der som projektmedarbejder på ”Ressourcer på tværs” har været centralt bindeled mellem jobcentret, autismecenteret og de lokale virksomheder.

- Jeg har et håb om, at vi kan finde nogle steder, der kan bruge Emils kompetencer, så han ikke bare ryger tilbage til jobcentret, siger Flemming Rasmussen.

Link skal formaliseres

I Kommunernes Landsforening (KL) håber projektleder Rigmor Lond, at de gode erfaringer fra Vordingborg med at skræddersy forløb til mennesker med autisme vil blive spredt til hele landet.

Det, jeg hører fra kommunerne er, at de fleste arbejdsgivere er åbne over for mennesker med særlige behov, hvis bare de får forklaret, hvilke udfordringer den konkrete person har, og hvad virksomhederne kan gøre for at tilpasse opgaverne, så de matcher personen

Lyder det fra Rigmor Lond, der er projektleder på projekt ”Fremfærd Særlige behov – Nyspecialisering og inklusion”, hvor ”Ressourcer på tværs” er ét af de ni projekter.

For socialfaglig konsulent og projektmedarbejder i Socialpædagogerne, Line Freja Rasmussen, er den vigtigste erfaring fra projektet, at det kan lade sig gøre at få mennesker med autisme ud på ordinære arbejdspladser, hvis systemerne taler sammen.

- Der skal være et link og en vidensdeling mellem de vigtigste institutioner i dette tilfælde jobcentret, autismecentrets STU og arbejdspladsen. På den lange bane skal denne forbindelse formaliseres, så den ikke kun ligger hos én person. Kun derved vil det have en ændrende karakter i forhold til de fagprofessionelle, siger hun.