mental sundhed bosted

Arbejd med mental sundhed på botilbud

Hvordan skaber man rammerne for det gode liv for mennesker med udviklingshæmning, der har boet på botilbud det meste af deres liv? Kan man arbejde systematisk med at inddrage borgerne i, hvad der bidrager til deres mentale sundhed?

Af Sine Molbæk-Steensig 01/05/2019
Fremfærd

Hvad er Mental sundhed?

Arbejdet med mental sundhed udvider sundhedsbegrebet til også at inkludere psykisk og social sundhed. Det er en holistisk tilgang til sundhed, hvor krop og psyke hænger sammen. 

Fokus er eksempelvis på, om en aktivitet foregår i et givende socialt fællesskab, og der bliver sat fokus på borgernes glæde, trivsel og relationer. For at højne borgerens mentale sundhed, skal der tages udgangspunkt i borgerens nuværende ressourcer og kompetencer. Kost, fysiske aktiviteter og nærvær er essentielt for borgerens mentale sundhed og livskvalitet.

Mental sundhed er således en tilstand af psykisk, fysisk og social velbefindende.

Hvorfor er det vigtigt at arbejde målrettet med borgernes mentale sundhed?

  • Ethvert menneske ses som værende aktivt kommunikerende, med behov for at være virksom sammen med andre mennesker. Derfor er det vigtigt, at borgeren bliver motiveret og støttet i at kunne mestre og have med/selvbestemmelse ud fra deres livsvilkår. 
  • For at højne borgerens mentale sundhed skal der tages udgangspunkt i dennes nuværende ressourcer og kompetencer. 
  • For at danne en sammenhæng mellem psyke, det fysiske og behovet for at være social, er kost, fysiske aktiviteter og nærvær essentielt for borgerens mentale sundhed og livskvalitet.    

Nyt mindset: Personalet skal "sidde på hænderne"

Botilbud Ebberød har afprøvet praksisformen "Sundhed er mere end kost og motion". Inspirationen kommer fra Botilbuddet Nordstjernen i Brønderslev kommune, som med stor succes har arbejdet med at integrere sundhedsfremme og forebyggelse i de pædagogiske medarbejderes mindset i hverdagens arbejde med borgerne.

Det nye mindset handler meget om tænke livskvalitet på den lange bane, fremfor en mere kortsigtet livskvalitet. Personalet har blandt andet skullet lære at "sidde på hænderne" og lade borgeren selv komme til. Når personalet ”sidder på hænderne”, kan de i stedet give verbal støtte og være opmærksomme på at anerkende borgerens indsats. På den måde integreres sundhedsperspektivet i hverdagens små rutiner, og borgeren tager større del i eget liv. Det kan dog være udfordrende for personalegruppen at blive siddende på hænderne i en travl hverdag. Det er derfor vigtigt, at man er enige om tilgangen. 

Motivationen skal opstå gennem relationer, sjov og inddragelse

En anden vigtig del af tilgangen fordrer, at motivationen kommer fra relationer, sjov og inddragelse fremfor påbud og forbud. Det handler om at give borgeren et valgudbud. Den pædagogiske refleksion skal handle om, hvad der udbydes, og hvordan det udbydes. 

I forhold til at skulle afprøve og omsætte arbejdet fra Nordstjernen valgte man på Botilbud Ebberød at sætte mental sundhed som en del af strategien i kommunen, og derfor tiltalte arbejdet med det brede sundhedsbegreb dem. Det har været centralt for forankringen af arbejdet, at man har valgt at oversætte og omsætte Nordstjernens arbejde med det brede sundhedsbegreb ind i egen kontekst og eksisterende faglige tilgang (Kvalikombo).

Målgruppe for arbejdet med mental sundhed

Borgerne på botilbud Ebberød, afdeling 2H, er ældre borgere med udviklingshæmning og fysiske funktionsnedsættelser. Det er vurderingen, at arbejdet med mental sundhed kan anvendes bredt til borgere med omfattende funktionsnedsættelser. De to botilbud, der har medvirket i projektet, har forskellige målgrupper, men begge steder har man oplevet arbejdet med mental sundhed som relevant for alle borgere – netop fordi man tager afsæt i den enkelte borgers ressourcer og handlekompetencer. 

Hvilken værdi har arbejdet med mental sundhed skabt for borgere og medarbejdere?

Det har været meget tydeligt, at borgerne trives med de fællesskaber, der er etableret i forbindelse med arbejdet med mental sundhed. Det ses klart, at borgerne ser frem til både de fællesskabende aktiviteter og borgermøderne. Borgerne har fået gensidige relationer og har genfundet gamle færdigheder og hukommelsesspor. Derudover er livsglæden steget.

For medarbejderne har arbejdet med mental sundhed skabt øget arbejdsglæde og trivsel. Når rammen er sat, og det er defineret, at man skal være til stede i fællesskabet, er der ikke dårlig samvittighed over, at man ikke udfører praktiske opgaver. Det smitter, når man ser borgerne skraldgrine, udtrykker Bettina Lorentsen, pædagogisk koordinator på Botilbud Ebberød. Anette Bagger supplerer med, at hun ser, at kerneopgaven bliver løftet og kvalificeret i forbindelse med arbejdet med mental sundhed netop fordi der opdages nye ressourcer og kompetencer hos borgerne. 

CASE: Bollebagning gav følelsen af at høre til 

En borger har svært ved selvstændigt at danne positive relationer til de borgere, som hun bor sammen med. Fokus er, at hun skal opleve sig selv som værdifuld og del af fællesskabet, og hun skal støttes i kommunikationen med øvrige borgere.

En dag havde pågældende borger bagt boller til alle på en havedag, Alle som deltog på dagen var begejstret for hendes bagværk og roste hende til skyerne. Pludselig kommer hun i tanke om, at der faktisk er borgere på 2. sal, som ikke er kommet ud i haven og har smagt hendes boller. Hun tager fadet med boller og går op og tilbyder alle på 2. sal hendes bagværk. Da hun skal bage næste gang, er hun meget opmærksom på, at der bliver lavet dobbelt portion dej, så der er nok til alle.

Borgeren fortæller efterfølgende, at der bliver spurgt efter hende, når hun ikke kommer i samværs- og aktivitetstilbuddet. Hun oplever anerkendelse via sin deltagelse, samt en følelse af at mestre rollen som omsorgsgiver – både ved at bage brød eller kage til de faste fællesskabsaktiviteter, samt ved at være opmærksom på, om alle har fået eller blevet set.

Sådan arbejder I med mental sundhed

Det anbefales, at man fra start introducer medarbejderne til, hvad mental sundhed indebærer. Herved skabes en fælles forståelse.
Se eksempel på slides fra et opstartsmøde (Powerpoint)

Herudover anbefales det at udpege tovholdere, som skal igangsætte de fællesskabende aktiviteter på botilbuddet og tilskynde til, at arbejdet med de individuelle mål for mental sundhed sættes i gang.

Det anbefales, at man for at nå til målet om at sætte borgerens mentale sundhed i centrum, arbejder ad to spor:

  • Det ene spor er på fællesskabsniveau. Her har man arbejdet indgående med borgermøder, hvor man har fokuseret på borgernes ønsker til fælles aktiviteter.
    Se eksempel på en dagsorden til borgermøde
    Se eksempel på visuel værktøjskasse, der bruges sammen med borgerne - som inspiration til at finde frem til borgernes ønsker.

     
  • Det andet spor er det individuelle niveau, hvor man i borgernes individuelle planer undersøger, hvad der udgør mental sundhed for den enkelte med fokus på, hvad der tilfører borgeren livskvalitet og gode stunder. Hermed sætter man mål for, hvad der kan bidrage til borgerens mentale sundhed.
    Læs mere om, hvordan man sætter mål på individuelt niveau.

fællesskabsniveau er næste skridt i processen at afholde aktiviteter med fokus på at skabe fællesskab mellem borgerne. Etablér faste tidspunkter og sæt tid af i vagtplanen, så ingen er i tvivl om, at der på dette tidspunkt skal arbejdes med fællesskabende aktiviteter. Her kan der arrangeres forskellige aktiviteter, alt efter ønsker fra borgerne selv. På Ebberød er det fx dansesnor, vandlege, faldskærm, bagning, fællessang.

Læs mere om arbejdet med mental sundhed på fællesskabsniveau

individuelt niveau arbejder man sammen med borgeren om at nå de mål, der er sat i fællesskab. Eksempelvis kan det være at støtte borgeren til at indgå i positive relationer og at hjælpe borgeren til at se sine egne ressourcer for herigennem at styrke dem, læs case om bollebagning i denne artikel.

På Botilbud Ebberød arbejder man ud fra redskabet handlekompetenceskemaet.
Se redskabet handlekompetenceskema fra KvaliKombo

Sundhedsstyrelsens definition af mental sundhed

Sundhedsstyrelsen lægger sig i forlængelse af WHO’s definition af mental sundhed som en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet.

Om projekt "Faglighed i fremtidens boformer"
Fremfærd særlige behov

Hvordan sikrer vi et godt liv for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser, som har brug for massiv hjælp og støtte hele deres liv? Projektet sætter fokus på, hvad der skal til for at levere kvalitet i botilbud til borgere med omfattende og varige funktionsnedsættelser.

Projektet tager udgangspunkt i en række botilbud, der hver især har gjort sig gode erfaringer, som andre botilbud kan lære af. På baggrund af denne best practice og forskning på området er der blevet udarbejdet anbefalinger til, hvordan den faglige udvikling, målopfyldelse og trivsel for medarbejdere og beboere kan styrkes og nytænkes. 

Læs mere om baggrunden for projektet