
Vil I arbejde med at få flere op på fuldtid? Så er der inspiration at hente
Kom med på webinar om fuldtid og få gode råd fra kommuner og lokale afprøvninger med at få flere medarbejdere op i tid.
Mange kommuner har et stort potentiale i at få medarbejderne op i tid eller på fuldtid. Særligt på ældre- og børneområdet bliver det sværere og sværere at rekruttere den nødvendige arbejdskraft.
”En fremtid med fuldtid” er en indsats, hvor KL og Forhandlingsfællesskabet er gået sammen om at ændre en udbredt deltidskultur og få flere kommunale medarbejdere op i tid.
26 nøglekommuner er i gang, og KL og Forhandlingsfællesskabet vil sammen med flere af nøglekommunerne i en række webinarer videregive inspiration til, og konkrete erfaringer med at arbejde med en fuldtidsindsats.
Målgruppen for webinarrækken er ledere og tillidsvalgte på velfærdsområderne, konsulenter og chefer i HR og udvikling og faglige organisationer. Alle interesserede er velkomne.
Få inspiration til arbejdet med fuldtid
Webinar 1 handler om, hvordan man kommer i gang med indsatsen, og hvordan man kommer godt fra start.
- KL og Forhandlingsfællesskabet fortæller om baggrunden for den nationale indsats “En fremtid med fuldtid” og giver en indføring i den arbejdsbog til MED-systemet, som kan hjælpe kommuner i gang og sikre forankring i MED-systemet.
- Lars Krarup, der er HR-specialkonsulent, fortæller, hvordan Hillerød Kommune er startet med en fuldtidsindsats, hvordan de arbejder med den og giver sine gode råd videre til kommuner, der gerne vil i gang. Hillerød Kommune arbejder med fuldtidsindsatsen på dagtilbuds-, ældre- og rengøringsområdet.
Webinaret varer ca. 45-50 minutter og kan følges live den 29. april kl. 10.00-10.50. Webinaret er gratis.
Webinaret optages, og det er muligt at se optagelsen senere, hvis man er tilmeldt, men ikke har mulighed for at være med på dagen.
Husk at tilmelde dig, så du får link til webinaret og info om de kommende webinarer.
Webinar 1: Sådan starter I en fuldtidsindsats
Sæt kryds i kalenderen - næste webinar er den 3. juni kl. 10-10.50.
De kommende webinarer vil fokusere på fagområder (i første omgang ældre og dagtilbud) og emner som eksempelvis vagtplanlægning.
Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.