Stadig flere børn og unge kæmper med mistrivsel. Det kan have store konsekvenser for deres livskvalitet og udvikling både på kort og lang sigt, hvis der ikke sættes ind med den nødvendige hjælp og støtte.

Det er baggrunden for, at Danmarks Lærerforening, BUPL, KL, FOA og Dansk Psykolog Forening i regi af Fremfærd Børn har finansieret forskningsprojektet ”Samarbejde om børn i mistrivsel”.  

Projektet skal undersøge og udvikle løsninger på, hvordan samarbejdet mellem fagprofessionelle bl.a. lærere, pædagoger, psykologer, dagplejere og socialrådgivere kan styrkes, så børn og unge fra 0-16 år får de bedst mulige vilkår og den bedst mulige støtte til at klare sig i livet.

- Flere og flere børn i Danmark mistrives psykisk og socialt. Derfor skal vi have fokus på alle de tiltag, der gør det muligt at handle, når mistrivsel opstår og have en fælles forståelse af problemet, siger Thomas Gyldal Petersen, der er formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg.

Forskere skal afdække det tværprofessionelle samarbejde

I første omgang er der tale om et forprojekt, der skal kortlægge den kommunale praksis og skabe et vidensgrundlag for et efterfølgende hovedprojekt, der vil kunne rumme egentlige afprøvninger.

Det er Nationalt Videnscenter om Udsatte Børn og Unge (NUBU), der har fået til opgave at afdække, hvordan det tværprofessionelle samarbejde ser ud i dag i landets 98 kommuner, når det gælder børn og unge i mistrivsel og pege på barrierer og udfordringer.

Hvordan er samarbejdet organiseret? Hvad sker der, når der er en bekymring for et barn? Hvem sætter sig sammen og gør hvad? Hvem har gjort noget, der virker efter hensigten og kan inspirere andre?

Det pædagogiske læringsmiljø skal løftes

Samtidig skal NUBU indkredse begrebet mistrivsel i forhold til de fagprofessionelles oplevelse af, hvornår et barn er i mistrivsel, og hvordan samarbejdet med andre fagprofessionelle opleves. 

I FOA er håbet, at projektet kan være med til at give det pædagogiske personale mere viden om, hvad der skal til for at tværfagligt samarbejde kan bidrage til at mindske mistrivsel blandt børn. 

 - Vi ved fra vores medlemmer, at der fx er børn, der venter alt for længe på at møde en psykolog, fordi kommunen har valgt at organisere det tværfaglige samarbejde sådan, at en dagplejer fx fortæller om mistrivsel hos et barn til en dagplejepædagog, som så taler med en psykolog, som giver gode råd, og først når det måneder senere er konstateret, at barnet stadig mistrives, ser psykologen barnet. To måneder i et lille barns liv er en evighed, og det kan vi gøre meget bedre, siger Kim Henriksen, der er sektorformand for pædagogisk sektor i FOA.

Folkeskolen som arena for trivsel

I Danmarks Lærerforening ser formand Anders Bondo Christensen et stigende antal elever i mistrivsel. Det er en bekymrende udvikling, understreger han.

- Lærerens relation til det enkelte barn er helt afgørende, men nogle gange er der brug for en styrket indsats og et styrket tværprofessionelt samarbejde. En indsats som tager udgangspunkt i det enkelte barn og styrker barnets oplevelse af at mestre noget og have værdi i klassefællesskabet. Her er det helt afgørende, at læreren har adgang til hurtigere hjælp, som er tættere på praksis, siger Anders Bondo Christensen.

Børneperspektivet er afgørende

I pædagogernes forbund BUPL glæder formand Elisa Rimpler sig over, at projektets intension er, at indsatser i højere grad skal ske med udgangspunkt i barnets perspektiv og de fagprofessionelles direkte arbejde med barnet, børnefællesskaber og familien.

- Børneperspektivet er afgørende, når vi taler om børn i mistrivsel. Derfor skal pædagogernes viden om børnene spilles stærkt ind i de løsninger, vi peger på for børnene, og den måde vi organiserer det tværprofessionelle samarbejde på, siger Elisa Rimpler.

Børn befinder sig i en gråzone

I Dansk Psykolog Forening er formand Eva Secher Mathiasen optaget af, hvordan man gennem en ny organisering i kommunerne kan sikre en mere rettidig, nær og kompetent hjælp til børn i psykisk mistrivsel.

Alt for mange børn og unge befinder sig i en gråzone mellem den forebyggende indsats i kommunerne og børne- og ungepsykiatrien. Her er der brug for en tidligere indsats i kommunalt regi, mener hun.

- Psykologer i PPR møder mange børn og unge i psykisk mistrivsel med for eksempel angst eller depressive symptomer, selvskade og spiseforstyrrelser. De går ofte igennem svære og diffuse forløb og har brug for en langt mere koordineret, systematisk og helhedsorienteret indsats omkring barnet og familien, siger hun.

Der mangler viden om børn i trivsel

Janne Hedegaard Hansen, ph.d. og leder af NUBU, skal stå i spidsen af kortlægningen af forvaltningsstrukturen og det tværprofessionelle samarbejde i kommunerne.

Hun mener, der mangler viden om, hvordan det tværprofessionelle samarbejde kan komme børn i mistrivsel til gavn.

- Forskning viser, at det tværprofessionelle samarbejde ikke er virkningsfuldt i særlig høj grad i forhold til de opgaver, samarbejdet forventes at løse. Vi har en tendens til at opfatte det gode samarbejde som harmonisk og med et mål om at skabe konsensus, hvormed forskelle neutraliseres. Men det er netop de professionelles forskellige fagligheder, viden og kompetencer, som skaber mere helhedsorienterede løsninger, der kan indfange de komplekse problemstillinger, som karakteriserer børn og unge i mistrivsel, siger Janne Hedegaard Hansen, der har forsket i inklusion i folkeskolen med særlig fokus på det tværprofessionelle samarbejde.

Målet er at teste virkningsfulde indsatser

Når forskerne har afdækket, hvordan samarbejdet omkring børn i mistrivsel er organiseret, er det planen, at Fremfærd Børn fortsætter projektet. Det er ambitionen, at man vil invitere nogle kommuner med til at udvikle og teste indsatser, der kan give børn i mistrivsel hurtigere hjælp og den rigtige hjælp ved at kvalificere det tværprofessionelle samarbejde.