skole

Høje-Taastrup nedbryder hierarkier og tænker utraditionelt på skoleområdet

Ledere og medarbejdere på skoleområdet skal ud af de firkantede roller og turde gøre tingene på en ny måde. Det vil bl.a. skabe en langt mere effektiv mødekultur, mener både skolechefen og lærernes fællestillidsrepræsentant.

Af Irene Aya Schou 14/08/2018
Fremfærd

Forestil dig en kultur, hvor alle medarbejdere kan udfordre og stille spørgsmålstegn ved bl.a. dokumentationskrav, elevtest, møder og nye IT-systemer, og at man fra ledelsens side siger: Vi vil gerne lytte til, hvor det bøvler for jer – og ændre på de ting, hvor det kan lade sig gøre, og hvor det bidrager til at løse kerneopgaven på en bedre måde.

En sådan kultur forsøger man at skabe i Høje-Taastrup Kommune, og man er godt på vej. Her tager man favntag med ord som forenkling, dokumentation, tillid, og afbureaukratisering. Målet er at rydde op i det, der bøvler, så der er mere tid til det, der giver værdi i forhold til kerneopgaven.

To skoler har deltaget i pilotprojektet 'Forenkling med kerneopgaven i centrum', som Fremfærd har støttet. Medarbejdere og ledere fra skolerne har i flere workshops siddet omkring et bord og talt om, hvad der bøvler i hverdagen, hvor bøvlet kommer fra, og hvad der kan gøres ved det.

Udfordringer og løsninger har vist sig at være konkrete – f.eks. har det ført til, at man på den ene skole arbejder med en mødekultur, hvor det blandt andet er legalt at rejse sig stille op og gå, hvis man føler, at man ikke kan bidrage til mødet, eller hvis der er vigtigere ting at lave.

LÆS OGSÅ: Skole rydder op i hverdagsbøvlet

Det rykker, når alle er samlet

Skolechef Flemming Ellingsen og fællestillidsrepræsentant for lærerne, Heidi Yoma Rasmussen, lyttede med ved workshop-bordene, og de peger begge på, at set fra deres stole, så er noget af det værdifulde i processen, at medarbejdere og ledere sidder sammen og adresserer udfordringer i netop deres hverdag.

- Det rykker, når man samler ledere og medarbejdere omkring et bord, og ikke bare lærerne, men også pædagoger og ansatte fra administrationsområdet, for det hele hænger sammen. Vi står i forandringer. Derfor er vi nødt til at forenkle og skære noget fra, så vi kan bruge mere tid på kerneopgaven, siger Flemming Ellingsen.

Heidi Yoma Rasmussen mener, at når det er legalt at sige ting højt rundt om bordet, så gør det en forskel.

- Læringen er, at når ledere og medarbejdere sammen udfordrer forenkling, kan man finde noget, der er relevant. Når man sidder sammen i en lokal kontekst og tør at sige alt, så rykker det. Her har det været afgørende, at kommunaldirektøren har siddet for bordenden og sagt: Der er ikke noget, der ikke kan udfordres, siger hun.

Og der er både blevet udfordret og taget imod udfordringer, der kan flytte noget.

- Vi har f.eks. udfordret mødekulturen, som var et vigtigt punkt under de indledende workshops. Holder vi de rigtige møder? Behøver alle at være med til alle møder? Det er vigtigt i en stor organisation som vores at blive skarpe på, om mødeformen og mødemængden er optimal. Fik jeg noget ud af at gå til dette møde? siger Heidi Yoma Rasmussen

Sengeløse Skole vil kun holde møder, som giver mening

Udfordringen omkring møder har Sengeløse Skole taget op. Oplevelsen blandt medarbejdere og ledere var, at der ind i mellem blev holdt nogle møder – mest fordi man altid har holdt den slags møder. I stedet vil man derhen, hvor møder giver mening i forhold til bidrage til elevernes læring og trivsel. Det er derfor helt legalt, at den enkelte medarbejder beslutter, om det er relevant og givtigt, at han eller hun deltager i et møde.

- Ja. Sengeløse Skole forsøger at ændre på kulturen. Hvis man sidder til et møde, som reelt ikke giver mening for én, og hvor man ikke føler, at man kan bidrage, så kan man på Sengeløse Skole i dag gå over og gøre noget andet, som er vigtigt for én. Man rejser sig bare stille og roligt og går, siger Flemming Ellingsen: 

Bagved den beslutning ligger det måske banale, at man ikke skal spilde hinandens tid, og at alt hvad man laver på en skole i sidste ende peger frem mod, at eleverne skal lære og trives. Men selvom det kan forekomme banalt, så kan der godt være en kulturmæssig barriere, man skal overkomme, før man kommer dertil.

- Det kan godt være svært i praksis, for der er en stærk signalværdi i, at man rejser sig og går fra et møde. Det kan let blive opfattet som, at ”dette møde er ikke vigtigt. Det, jeg nu skal, er meget vigtigere”Her skal der arbejdes endnu mere med kulturen, siger Hedi Yoma Rasmussen.

Og det er netop en pointe. For målet med projektet i Høje-Taastrup er i virkeligheden mere, at der løbende bliver skabt en kulturforandring meget mere, end at det er et projekt, som afsluttes. Og den kulturforandring håber både skolechef og tillidsrepræsentant også bliver forankret.

- Næste skridt er at fastholde en kultur, hvor vi udfordrer det, der ikke giver mening og sammen finder ud af, om vi kan komme med et alternativ. Det synes jeg er noget nyt. Vores lærerhjerte brænder for at levere en god undervisning og få tændt elevernes ild og give dem redskaber til at blive klogere og fungere i det her liv. Det handler for lærerne om at kunne komme velforberedt ind ad døren. Og kan vi få smidt nogle opgaver væk, der gør, at vi bruge tiden på det, vi oplever som vores behov, har det stor værdi, siger Heidi Yoma Rasmussen.

Flemming Ellingsen er enig:

Vi skal skabe en kultur, hvor vi reflekterer over den måde, vi gør tingene på. En slags meta-tænkning over praksis. Vi skal ikke spilde to timer på et møde, der ikke giver mening i forhold til opfyldelse af kerneopgaven, siger han og fortsætter:

- Jeg tror også, at vi er nødt til at ændre opfattelsen af ledelse. Vi er meget i positioner, ledere og medarbejdere. Det skal vi væk fra. Vi skal nedbryde hierarkier. Den traditionelle tænkning er: Jeg som leder påvirker medarbejdere, der så laver en forandring. Det er ikke sådan, det foregår. Jeg tror på selvledende medarbejdere, der tager ansvar for en masse ting. Her skal vi udvide ledelsesrummet og styrke dialogen om det meningsbærende, det der giver mening for os hver især i løsningen af kerneopgaven. Så vil tilliden også vokse.

Konkret er det planen, at de "medarbejdere-og-ledere-sidder-omkring-et-bord-og-taler-om,-hvad-der-bøvler-i-hverdagen-møder" skal afholdes på alle 10 folkeskoler i Høje-Taastrup Kommuner. Ind til videre er de blevet holdt på to skoler.

Metode og proces

Høje-Taastrup Kommunes pilotforløb består af et kick-off arrangement, to workshops for et antal arbejdspladser på børneområdet bl.a. to skoler og to workshops for ældreområdet.

Tilgangen er, at medarbejdere og ledere sammen arbejder med dét, der spænder ben for kerneopgaven hos netop dem, og at processen skal opleves enkel i en travl hverdag.   

De tre dage foregår på rådhuset med deltagelse af blandt andre kommunaldirektøren. 

Til første workshop sidder medarbejdere og ledere fra samme arbejdsplads omkring et bord, hvor de hver især sætter ord på det, der driller i hverdagen hos netop dem. Alle får taletid, bøvlet bliver beskrevet og lagt ud på et bord.

Medarbejdere og ledere beskriver, hvor de mener, bøvlet stammer fra - fra arbejdspladsen, fra kommunen selv eller fra national plan/lovgivning.

På workshop 2 beslutter ledere og medarbejdere sig for, hvilke problemstillinger i prioriteret rækkefølge, de vil arbejde videre med og ændre på ud fra tre muligheder: Fjerne bøvlet, forandre det eller forankre det.

Læs flere artikler fra projektet:

Sengeløse Skole har deltaget i projektet. Medarbejdere og ledere har sammen fået sat fokus på konkrete udfordringer i hverdagen, og hvad der kan gøres ved dem. LÆS : Skole rydder op i hverdagsbøvlet: Bedre møder, enklere administration og tættere samarbejde

Læse andre artikler fra projektet:

LÆS MERE: Høje-Taastrup rydder op i det, der bøvler

LÆS MERE: Hjemmepleje finkæmmer hverdagsbøvl: Brok kan omsættes til effektive arbejdsgange

Om Flemming Ellingsen og Heidi Yoma Rasmussen

Flemming Ellingsen:

  • Institutions- og skolechef i Høje-Taastrup Kommune
  • Uddannet lærer
  • Har tidligere arbejdet som lærer, skoleleder, konsulent og skolechef i Slagelse Kommune  

Heidi Yoma Rasmussen:

  • Formand for Høje-Taastrup lærerkreds
  • Uddannet lærer
  • Har været TR siden 2006

 

Læs om projektet i Høje-Taastrup
fremfærd

Se, hvordan Høje-Taastrup vil rydde op i det, der bøvler, i videoen ovenfor. Klik i højre hjørne for at gøre den stor.

Projektet i Høje-Taastrup har navnet ’Forenkling i Høje-Taastrup Kommune med kerneopgaven i centrum' og det er støtte af Fremfærds projekt 'Mere Kerneopgave mindre bureaukrati'.

Byrådet har ønsket, at der i første omgang bliver fokuseret på ældreområdet og skole- og daginstitutionsområdet. Der kører derfor to pilotprojekter – et på hvert område – hvor medarbejdere og ledere sætter sig overfor hinanden og arbejder med det, der forhindrer dem i at fokusere på kerneopgaven i hverdagen.

Målet er at spore, hvor bøvlet kommer fra og vurdere, om og hvad der kan gøres ved det.