Den traditionelle karrierevej for pædagoger er ofte at stræbe efter at blive leder. Men der findes også andre udviklingsmuligheder og karriereveje igennem det pædagogiske arbejdsliv.

Det viser erfaringerne fra BUPL’s karriererådgivning.

- De pædagoger, vi snakker med, ønsker rigtig meget forskelligt. Det kan være, at de vil opkvalificeres eller specialiseres. Fælles for dem er, at de ønsker en forandring, men nogle har svært ved at sætte ord på, hvad det er for en forandring, siger Karen Skakke, der er pædagog og kandidat i pædagogisk-psykologi.

Rådgivet 3.000 pædagoger

Hun arbejder til daglig som karriererådgiver hos BUPL, der organiserer flere end 60.000 pædagoger.

BUPL’s karriererådgivning har siden 2018 rådgivet flere end 3.000 pædagoger. Når en pædagog ringer ind, handler det for Karen Skakke og hendes rådgiverkolleger om at lytte, spørge ind og tage noter for på den måde at 'begrebsliggøre pædagogens faglige profil'.

Ofte søger pædagogerne et bedre sprog for, hvad de er kompetente til og brænder for. De vil gerne faget men mangler at se, hvordan deres kompetencer kan komme i spil i en ny praksisnær kontekst.

Derfor starter samtalen ofte med at tale om det, der udfordrer og frustrerer. Det kan handle om at føle sig utilstrækkelig og mangle klare succeskriterier for, hvornår man har gjort arbejdet godt nok.

- Det åbner for at fokusere på, hvad frustrationerne fortæller om, hvilke faglige prioriteringer og ønsker, den enkelte pædagog har, og hvordan disse kan kobles med bevidste skridt og muligheder i deres pædagogiske karriereveje, siger Karen Skakke.

LÆS OGSÅ: Særlige roller skaber nye karriereveje for pædagoger

Hver tredje vil "noget andet"

Nogle pædagoger henvender sig til karriererådgivningen for at få hjælp til at komme ud af faget. De fleste vælger dog at blive.

- Vi har lavet en intern undersøgelse, hvor vi har opsøgt 48 af de pædagoger, der under samtalen har sagt: 'Jeg vil bare noget helt andet'. Et halvt år efter arbejdede 41 af dem stadig som pædagoger, siger Karen Skakke.  

Når de bliver i faget, skyldes det, at de dybest set brænder for den pædagogiske praksis, forklarer Karen Skakke.

- Via det øgede blik på egne faglige kompetencer og prioriteringer får de øje på nye udviklingsmuligheder og får sat deres kompetencer bedre i spil – både i relation til kollegaer og ledelse. Nogle vælger at skifte arbejdsplads og finder et job, der bedre matcher deres prioriteringer i forhold til ledelse, samarbejde og pædagogisk praksis. Andre satser på opkvalificering og specialisering, så de kan varetage særlige opgaver og funktioner, siger Karen Skakke.

Rollen som faglig vidensperson

Nogle ønsker sig opkvalificering i den direkte interaktion med en målgruppe. Det kan være i forhold til børns sproglige udvikling, forældresamarbejdet og børn med særlige behov, mens andre ønsker at komme et organisatorisk niveau væk fra den direkte interaktion med børn og/eller voksne.

- Det kan være den super erfarne pædagog, der har brug for at bruge sin viden og erfaring på en ny måde på tværs af institutioner og blive vejleder, rådgiver, coach eller familieterapeut, siger Karen Skakke.

Hun oplever, at pædagoger generelt set har gode muligheder for faglig udvikling, og at udviklingen foregår i et tæt samspil med praksis og arbejdsgiver dvs. den enkelte daginstitution, skole og kommune. Her spiller rammevilkår som tid, økonomi og ledelse en afgørende rolle.

- Ét er således den enkeltes ønske - det kan vi snakke med dem om. Noget andet er, hvad der er muligt i forhold til den pædagogiske kontekst og leders prioriteringer. Her ligger gode muligheder for at motivere flere pædagoger til at blive i faget. Det kan nemlig stadig være svært at få adgang til uddannelse eller til nye trædeflader, opgaver og ansvarsområder, hvor man som pædagog kan øve sig i en ny rolle, siger Karen Skakke.