BVC/Mestringsskema - sådan gjorde vi

Bo- og Dagtilbudsleder Søren Larsen fra Kysten fortæller her om udfordringer og overraskelser ved at implementere kombinationen af Brøset Violence Checklist og Mestringsskema - og giver gode råd til andre.

Af Metoder Mod Vold 20/03/2018
Metoder mod vold > Håndtering > 3. BVC/Mestringsskema - sådan gjorde vi
VIDEO 1: Vil du være superbruger?

Det er afgørende, at medarbejderne føler ejerskab af metoden fra begyndelsen - ellers nytter det ikke.

Det er vigtigt at huske at fejre sejrene sammen - også selv om det "bare" er i form af fraværet af udadreagerende adfærd.

De lavpraktiske detaljer er vigtige - for eksempel, at der er computere nok, så medarbejderne ikke skal vente på at udfylde de relevante skemaer.

Det var afgørende, at borgerne blev præsenteret og inddraget i et projekt om mestring af eget liv - fokus var ikke at forebygge vold, for ingen ønsker at blive stemplet som udadreagerende.

Man skal være indstillet på at investere i at få metoden i gang - men pengene kommer mange gange igen, når man ser på, hvad det giver.

Vores sprog er med til at skabe vores virkelighed. Derfor kan det være en god idé at insistere på, at der skal fortælles noget positivt på personalemøderne.

Kom godt i gang

Er kombinationen af BVC og Mestringsskema mon en metode, der er velegnet til jeres arbejdsplads? Eller er der elementer af metoderne og hverdagen på Kysten, som I kunne lade jer inspirere af? På næste side giver vi jer en række spørgsmål til refleksion og faglig dialog.

Metoder mod vold > Håndtering > 3. BVC/Mestringsskema - sådan gjorde vi