Hvis en borger ligger færdigbehandlet på et sygehus og skal hjælpes hjem af kommunen, så skal det helst ske inden for samme dag, som borgeren bliver erklæret færdigbehandlet. Ellers skal kommunen betale for såkaldte ”færdigbehandlingsdage”, og det er både dyrt og uhensigtsmæssigt for borgerne. I Fredericia Kommune har de formået at bringe færdigbehandlingsdagene ned på 55 om året. Og ambitionen er at gøre det endnu bedre fremover. Landsgennemsnittet er ca. 6 dage per 1000 borgere, hvilket altså vil sige, at Fredericia Kommune med sine ca. 50.000 borgere er kommet langt under det gennemsnit ved at nærme sig ca. 1 dag pr. 1000 borgere.

Det har dog ikke alene været nogen helt nem proces, fortæller Annemarie Zacho-Broe, velfærdsdirektør i Fredericia Kommune:

- Vi har bokset med færdigbehandlingsdage, regninger fra hospitaler og så videre. Vi oplevede, at det ligesom mange andre steder var svært at knække koden. Vi spurgte derfor os selv: Hvad kan vi så gøre, for at vi får en viden om, at der er borgere på vej til at blive færdigbehandlede, så vi kan arbejde proaktivt og effektivt? Det er der, vi har taget fat.

Konkret satte de sig ned med hospitalet og gennemgik de sager, der havde været med færdigbehandlingsdage. For at skabe fælles fokus på kultur, arbejdsgange og styrket kommunikation.

- Vi fik en dialog om de gange, hvor hospitalet kunne have været bedre til at tage fat i os og omvendt. Vi fik sat fokus på, at der var et stort ressourcespild, når vi var klar til hjemtagelse af en borger, som så ikke var færdigbehandlet, eller også at vi ikke var hurtigt nok klar med mad, hjælpemidler og den faglige indsats i eget hjem, fortæller Annemarie Zacho-Broe.

To nøgleområder

Det har også været vigtigt at se på kommunens egne arbejdsgange. Især på to nøgleområder har Fredericia nu styrket deres indsats ifølge Annemarie Zacho-Broe.

Dels har de nu ét team i kommunens visitationsafdeling, der tager sig af al koordinering med hospitalet, og på den måde er den gode dialog med hospitalet fortsat, fortæller hun.

Dels har de i kommunen fået en øget forståelse for de mange aktører, der skal spille sammen for at opnå gode resultater på området.

- Vi har i den forbindelse valgt en model, hvor vi selv står for al kørsel og hjælpemidler. På det her område er timer og dage utroligt afgørende, og vi har en langt bedre ledelse og koordinering af hele forløbet, ved at holde opgaven i kommunen. Her gør vores hjælpemiddelcenter en rigtig flot indsats for, at borgerne ikke bare kommer hurtigt hjem, men også er tilfredse, glade og ikke mindst oplever tryghed og smidighed. Ret beset kan tryghed også være med til at forebygge genindlæggelser især hos den ældre borger, som efter indlæggelse skal godt hjem.

Hjælpemidler

Da vi spørger Fredericias hjælpemiddelcenter, hvad hemmeligheden bag den succes er, fortæller de, at det især handler om prioritering og god kommunikation med borgerne. Men ikke mindst også en tydelig forståelse af, at alle på hver deres måde er et vigtigt led i en kæde, der skal hænge godt sammen for at sikre den gode og trygge udskrivelse.

- Vi prioriterer hospitalsudskrivelserne meget højt til fordel for de andre sager som ikke er akutte. For eksempel er det afgørende at få en plejeseng hjem hurtigst muligt, hvis det er det, der skal til for at borgeren kan være i eget hjem igen, forklarer leder af Hjælpemidler og Kommunikation Lillebælt, Mai-Britt Tingsager.

Klaus Lind Eriksen der arbejder med udbringningen af hjælpemidler, forklarer, hvordan han som medarbejder også bidrager til, at udbringningen af hjælpemidler ikke bare går hurtigt, men også er tilfredsstillende for borgerne:

- Noget af det, vi er rigtig gode til, er kommunikationen med borgerne. Det handler om gøre dem trygge og finde ud af, hvilken type de er. Skal man have en formel eller uformel omgangstone for eksempel, siger han.