Middelfart satte teknologien fri – se hvad det gjorde ved borgere og medarbejdere
Hvad sker der, når borgerne får adgang til velfærdsteknologi, der i højere grad gør dem til eksperter i eget hjem? Og hvordan påvirker det relationen til de kommunalt ansatte? Det har man testet i Middelfart Kommune.
25 familier i Middelfart Kommune har gennem et år afprøvet ny teknologi. Det storstilede teknologiprojekt gik ud på at se, hvad der sker, når man vender ekspertrollen væk fra kommunens medarbejdere og over til kommunens borgere og samtidig udforsker potentialet for velfærdsteknologi på ældre- og handicapområdet.
Blandt de 25 familier var mange med et handicap eller funktionsnedsættelse, der kræver hjælp fra kommunen hver dag. Det kan være mennesker med demens, hjerneskade eller en ung med sklerose, der ønsker at flytte hjemmefra, men som er udfordret af dårlig balance og mange fald.
Kan disse borgere, der er fra tre til 88 år, få gavn af teknologien til at leve et mere selvhjulpent liv, hvor de i større grad udlever deres mål, ønsker og drømme? Og kan de selv være eksperter i, hvilken velfærdsteknologi de ønsker sig?
Det var blandt de spørgsmål, kommunen ønskede at få besvaret.
- Formålet har hverken været kommunale besparelser eller at implementere teknologier i sig selv. Vores ønske har alene været at skabe læring og viden om, hvad der sker, når man udfordrer vanlige rutiner og gør borgerne til eksperter i eget liv, siger Ole Qvortrup Larsen, der er udviklingskonsulent i Middelfart Kommune og én af tovholderne på projektet.
Robotgulvvasker gør lykke
Blandt teknologierne var en blanding af såkaldt high tech og low tech, sensor-teknologi, smart-home teknologier såsom stemmestyring, træningsteknologier og apps, der allerede er på markedet og gennemprøvet.
Kommunen har også haft et såkaldt showroom, hvor interesserede kunne komme forbi og prøve de mange teknologier. Projektet er nu forbi, og i Middelfart Kommune er man ved at gøre status.
- Projektet har givet os blod på tanden i forhold til at anvende velfærdsteknologi, men det har også vist nogle begrænsninger. Der er stor forskel på, hvor meget ny teknologi forøger livskvaliteten hos borgerne. For én borger har det f.eks. gjort en kæmpe forskel at få en robotgulvvasker, siger Ole Qvortrup Larsen.
Gevinsten har været størst hos grupperne med fysiske funktionsnedsættelser, ikke mindst børnene, hvilket kan skyldes den aktive deltagelse fra forældrene, der har kunnet italesætte, monitorere og give konstruktiv feedback på de udleverede teknologier.
Lighedstanken hersker
Lige så klart er det, at borgere med hjerneskade og begyndende demens har været væsentligt vanskeligere at opnå resultater med.
Hvis mennesker med kognitive funktionsnedsættelser skal få større gavn af ny teknologi, er det nødvendigt med et tættere parløb mellem leverandører, projektansvarlige, kontaktpersoner, borgere samt ægtefælle/pårørende, konkluderer en evalueringsrapport udarbejdet af forskere fra University College Lillebælt.
Rapporten slår også fast, at projektet har udfordret medarbejdernes faglige identitet og rolle som ekspert i borgernes liv. For Ole Qvortrup Larsen har det været interessant at se, hvor stærk lighedstanken er hos medarbejderne.
- Det har været svært for nogle medarbejdere at acceptere, at borgere i projektet fik ekstra hjælpemidler, når andre ikke fik. Det har nok ligget i kulturen, at vi skal behandle folk ens, men i Middelfart Kommune tror vi på, at vi behandler folk mere ens ved at behandle dem forskelligt, siger han.
Medarbejderne føler sig overset
En anden læring har været, at medarbejderne ikke føler, at deres faglighed er blevet bragt ordentligt i spil, og at de har fået nok informationer undervejs. Det har f.eks. været en torn i øjet, at antropologer blev sat til at lave behovsafklaringen af borgernes ønsker, fortæller Camilla Mohr, der er sagsbehandlende terapeut i Middelfart Kommune.
- Fra projektets side overså man de mange ressourcer, der allerede er i systemet. Hele grundsubstansen i vores arbejde i hjælpemiddelgruppen med sagsbehandling som myndighedsperson er i samarbejde med borgeren at finde frem til, hvad der findes af muligheder for at kompensere for den funktionsnedsættelse de har. Det sker ved at interviewe dem, lytte og i fællesskab finde frem til deres ønsker og behov. Det er nøjagtigt det samme, som antropologerne gjorde i projektet. I stedet for at blive inddraget allerede ved behovsanalysen, fik vi blot et par linjer om, hvad borgerens mål var, siger Camilla Mohr.
Hun understreger, at selve ideen med projektet er god, og at nogle borgere takket være nye teknologier er blevet mere selvhjulpne, men helhedsindtrykket blandt medarbejderne er desværre dårligt.
Personligt oplevede hun, hvordan hendes borger med sklerose blev tildelt en armstøtte, der aldrig fik den ønskede virkning, fordi den, ifølge Camilla Mohr, blev monteret på en forkert stol i forbindelse med forkerte aktiviteter.
- Man nåede aldrig til at evaluere dens placering, før borgeren havde opgivet at finde ud af at bruge den til det rette formål. Generelt synes jeg ikke, at vores afdeling har fået voldsomt meget ud af projektet, men jeg tænker, at der er kommet rigtig god læring højere oppe i systemet. Mit håb er, at man i fremtiden husker, at vi er her, og at vi som medarbejdere gerne vil involveres i meget mere, siger Camilla Mohr.
Konference og pixi-bog
Udviklingskonsulent i Middelfart Kommune, Ole Qvortrup Larsen, erkender medarbejdernes frustration og følelse af manglende inddragelse.
- Der er ingen tvivl om, at mange medarbejdere føler, at opfølgningen ikke har været tilstrækkelig. Det er et ressourcespørgsmål. Måske var vores ambitionsniveau lidt for højt. Det handler om læring, og vi har lært meget, men i dag ville man nok ikke lave et projekt, der involverede borgere fra 3 til 88 år og seks forskellige diagnosegrupper, siger han.
Interessen for projekt 'Teknologi i øjenhøjde' er stor - både fra borgere, medarbejdere og andre kommuner. Derfor planlægger Middelfart Kommune i øjeblikket en konference om projektet samt en pixi-bog. Næste skridt bliver et kompetenceløft til medarbejderne.
- Ny teknologi er ikke interessant i sig selv, kun hvis det virker i en kommunal kontekst. Derfor skal medarbejderne klædes på til at kunne hjælpe borgerne godt i gang. Der er brug for generel kompetencehævning til alle, og så skal medarbejderne kunne se meningen med ny teknologi - både i forhold til at det giver øget livskvalitet til borgeren og også, at det letter arbejdsvilkårene for dem som medarbejdere, siger Ole Qvortrup Larsen.
Borgernes oplevelse:
Overvejende vurderede borgerne match mellem borger og teknologi positivt. De forskellige teknologier gav tilsyneladende borgerne en større autonomi i eget hverdagsliv. Dog blev der fundet forbehold hos nogle borgere. Her var det specielt borgere, hvor der skulle forandres for meget i boligen, eller hvor teknologier efter borgernes vurdering ikke fandtes eller kunne tilpasses i tilstrækkelig grad.
Kun få borgere angav at have oplevet sig selv som eksperter i forhold til valg af teknologi. Der var ingen forklaring på dette bortset fra den måske ret tydelige, at borgerne var vant til at have professionelle vurderinger at forholde sig til i beslutningsgrundlaget for elementer omkring deres sygdom.
Frontpersonalets oplevelse:
Frontpersonalet har oplevet, at rammerne for projektet har været svære at få hold på. De stod i et dilemma, da de i deres daglige praksis skulle overholde nogle specifikke lovkrav i forhold til bevilling af hjælpemidler (serviceloven), og det var svært for dem at vige fra disse. Samtidig skulle de i andre sammenhænge agere inden for de rammer, der var givet i projektet.
Projektet skabte på flere måder en uorden for frontpersonalet. Det skabte et brud på de kendte strukturer og procedurer, de i deres praksisarbejde normalt fulgte. Personalet var meget fokuseret på, at det skulle være retfærdigt, det der skete med borgerne, og at der var nogle regler og love, der skulle overholdes.
Fra rapporten ”Teknologi i øjenhøjde – projektevaluering” udarbejdet af forskere fra University College Lillebælt i samarbejde med udviklingskonsulent i Middelfart Kommune, Ole Qvortrup Larsen.