Top banner
Værktøjet er en serie kort, som kan bruges til at åbne dialogen om teknologi på arbejdspladsen

Få udviklingsværktøj om ny teknologi

Ny teknologi giver kommunale entreprenørenheder mange nye muligheder. Her kan du downloade inspirationskort, der kan bruges til at kickstarte dialogen på arbejdspladsen om den måde, I bruger eller vil bruge teknologi på.

Af VPT 29/08/2017
Fremfærd

Med projektet ”Teknologi og tillid” sætter Fremfærd Bruger fokus på de muligheder, som ny teknologi giver kommunale entreprenørenheder. Som del af projektet har NIRAS udarbejdet en række inspirationskort, som kan bruges til at kickstarte dialogen på arbejdspladsen om teknologiens muligheder, når man står overfor at
indføre ny teknologi.

Værktøjet henvender sig til ledere og medarbejdere i kommunale entreprenørenheder, der ønsker inspiration til, hvordan ny teknologi kan bidrage til at styrke forretningen, understøtte trivslen og bane vej for nye og smartere arbejdsgange.

Udviklingsværktøjet er let at gå til og henvender sig både til entreprenørenheder, der kun bruger teknologi i begrænset omfang, og til enheder, der er godt i gang med teknologien. Værktøjet består af inspirationskort, der giver konkrete eksempler på, hvordan teknologi skaber værdi på arbejdspladsen samt stiller ledere og medarbejdere små opgaver, der inspirerer til at bruge teknologien mere og bedre.

Projektet er ledet af 3F og KL, og samme organisationer har sammen med en referencegruppe fra KEF kvalificeret værktøjet. 
 

Download værktøjet herunder og gå igang.

LÆS OGSÅ: Her har de glæde af digitale løsninger - vi sparer tid

 

Få værktøjet fra projekt 'Teknologi og Tillid'

Udviklingsværktøjet om ny teknologi består af en række kort, som du kan download og printe herunder. Du kan også få tilsendt en printet version ved at kontakte Anders Holte på alh@kl.dk.

 

Om Fremfærd Bruger
Fremfærd bruger

Fremfærd Bruger arbejder med kerneopgaverne omkring kultur, idræt, planlægning, miljø, natur, renovation m.v. fx på biblioteker, kulturhuse, musikskoler, svømmehaller, idrætsanlæg, park- og vej, natur og vand mv. 

En række kommunale opgaver inden for kultur & fritid og teknik & miljø bidrager til at skabe rammerne om borgerens aktive hverdag. Fremfærd Bruger fokuserer blandt andet på, hvordan disse opgaver kan løses endnu bedre i et tættere samspil med borgerne.

Læs mere om Fremfærd Bruger her

Læs en kort rapport om 'Teknologi og tillid'