Cand. mag. Thea Glad står og kigger ned i en container med ’småt brændbart’ på genbrugspladsen i Randers. Hun er på arbejde. En del af affaldet i containeren er ganske rigtigt ’småt brændbart’, men udover det ligger der masser af pap, papir, plastik og træ, som borgerne egentlig skulle have smidt i helt andre containere på genbrugspladsen.
Det vender vi tilbage til.

Thea Glad er ansat som AC-medarbejder på affaldskontoret i Randers Kommune. Hendes hovedopgave handler om kommunikation, der skal hjælpe borgerne til at sortere deres affald.

- Jeg laver alt muligt. Jeg har ansvaret for hjemmesiden, laver pressemeddelelser og producerer kommunens årlige affaldsmagasin. Men jeg tager også telefoner og tager imod borgerhenvendelser. Det gør alle vi, der arbejder på affaldskontoret - inklusiv chefen. Det giver en meget præcis fornemmelse af, hvad der rører sig hos borgerne, og hvor skoen trykker. Det kan fx være fru Jensen, der ikke har fået tømt skraldespand eller klager over en container, der ikke bliver sat på plads eller et låg, der er gået i stykker. Jordnære ting, forklarer Thea Glad.

Netop den viden er værdifuld og bliver taget med videre i hendes job.

Jeg kan ikke rigtig identificere mig med begrebet kolde hænder. Jeg synes ikke, jeg er én af dem, fordi jeg jo gør en praktisk forskel for borgerne. Dem med de rigtig kolde hænder er vel økonomerne. Men dem kunne vi jo heller ikke undvære. 

Thea Glad, cand. mag.

Både sortering og kommunikation skal være nemt

Som en af de få kommuner i landet indsamler Randers Kommune både aviser, glas, plastik- og metalemballage hjemme hos folk. Alle borgere i Randers har derfor en ekstra beholder til papir og glas ved siden af den traditionelle affaldsspand, hvor de også kan lægge rene plastik- og metalemballager. Al emballagen bliver hentet og sorteret på affaldsanlægget.

- Når det handler om affaldssortering, kan vi se, at det er helt afgørende, at det er nemt for borgeren. Flere smider plastik til genbrug, hvis de kan lægge det i en beholder ved siden af deres egen affaldsspand, end hvis de skal slæbe det ned til en kube hos købmanden,” siger Thea Glad. 

Jagten på de enkle løsninger for borgeren gennemsyrer også hendes arbejde med kommunikation. Mange af de ansatte på affaldskontoret har en kæmpe specialistviden, som indimellem bliver formidlet på en nørdet og kompleks måde. 

- Jeg har nogle meget fagligt dygtige kolleger, som skriver ret nørdet. Min opgave er at formulere budskaberne så enkelt og forståeligt som muligt. Når vi kommunikerer til borgerne, er der ingen grund til at skrive side op og side ned, når det kan stå på to linjer. Jeg er akademiker, ja. Men jeg har tit rollen som den, der forenkler, fortæller Thea Glad. 

LÆS OGSÅ: 31 eksempler på afbureaukratisering

Småt brændbart

Og netop dén evne fik hun brug for i forbindelse med alt det forkerte affald i containeren med småt brændbart fra før. En analyse blev sat i værk, og den viste, at kun 48 procent af indholdet i småt brændbart-containeren faktisk hørte til dér. En stor del af løsningen på den udfordring lå netop i den borgerrettede kommunikation, mente Thea Glad. For jo bedre informeret borgeren er, jo nemmere er det at sortere korrekt.

Hun satte en kommunikationsindsats i gang i den lokale presse, på hjemmesiden og i nyhedsbrevet. Og hun tekstforfattede en faktabaseret plakat med en meget kortfattet tekst, der blev hængt op ved containeren med småt brændbart. Her kunne man fx læse, at der gik genbrugeligt affald for 1,5 millioner kroner op i røg om året, når fx pap og træ blev lagt i småt brændbart i stedet for i containerne til henholdsvis pap og træ. Og indsatsen rykkede tydeligt borgernes adfærd.

Året efter blev der foretaget en lignende analyse, der viste et fint fald i mængden af fejlsorteret affald i containeren, hvor 58 procent af indholdet nu var sorteret korrekt. Analysen viser, at alene den forbedring har givet pengekassen i Randers en besparelse på en lille halv million kroner.

Aha-oplevelse på affaldsanlæg 

Erfaringen fra Randers er altså, at når det lykkes at ramme folk med kommunikationen, kan det rykke adfærd og dermed spare affaldskassen for penge. En del af det handler om at få borgerne til at rette deres fokus mod området.

- Fx er det tit sådan, at folk, der besøger vores affaldsanlæg og ser, hvordan affaldet bliver sorteret, får en aha-oplevelse. Pludselig forstår man, hvorfor man ikke skal kyle alt sit affald i småt brændbart, når man ser, at fx metalemballage kan sælges videre og bruges igen. Eller det bliver meget konkret, hvorfor creme-fraiche-beholderen skal skylles, inden den ryger til genbrug, når man ser, at al plastemballage håndsorteres af mennesker ved et rullebånd, forklarer Thea Glad.

Derfor fik hun sidste år ideen til at udvide de traditionelle guidede rundvisninger for skolebørn til også at omfatte voksne. Ideen til rundvisninger for interesserede voksne fik hun en eftermiddag, og ugen efter var det nye koncept på skinner på hjemmesiden - takket være en positiv chef og kolleger. Det første år var der 114 voksne besøgende på rundvisning, i år har der været 323 på rundvisning, og bookningerne fylder godt op i kalenderen for næste år.

- Det er sjovt at følge. For det udsprang jo bare af en løs idé, jeg fik, og så er der ikke langt fra ide til handling, her hvor jeg arbejder, siger Thea Glad.

Hun konstaterer, at der er et stort udbytte og potentiale i rundvisningerne, fordi kommunikationen fungerer begge veje.

- Efter sådan en rundvisning med 15 deltagere, har vi typisk 15 ambassadører gående rundt og advokere for genbrug. Samtidig får vi en fornemmelse af, hvad der optager folk, og det kan vi jo bruge til at skabe endnu bedre løsninger og kommunikere dem bedst ud, siger hun.

LÆS OGSÅ: Innovation er ikke kun for cheferne