I udkanten af Kerteminde by findes et unikt naturområde. Det hedder Sybergland og har fået navn efter Fritz Syberg, en af de fremtrædende fynbomalere i begyndelsen af 1900-tallet.

Fynbomalerne med Fritz Syberg og Johannes Larsen i spidsen brugte de flade våde enge som motiv for deres kunst. Få år efter blev området pumpet tørt til agerbrug, og først i 2014 blev området igen givet tilbage til naturen.

Borgere, foreninger og kommunens egne institutioner er siden da kommet med ideer til, hvordan det 72 ha store naturområde, der bl.a. huser havørne, strandtudser, viber og vilde orkideer, kan omdannes, så borgere, turister og foreninger igen kan få gavn af det.

Ideerne har været mange, men der har hele tiden manglet én ting: En helhedsplan for området. En sådan plan er dyr at få lavet, og kommunen fattes - ligesom mange andre kommuner - penge.

Unge arkitekter flyttede til Kerteminde

Først da Kerteminde Kommune i 2015 fik støtte fra ”Kommunal pulje til projekter, der anvender tværfaglighed og/eller brugere til at skabe bedre løsninger” - under Fremfærd Bruger kom der skred i tingene.

Helt i tråd med kommunens strategi for samskabelse ”Fællesskab i Kerteminde” blev pengene ikke brugt på dyre konsulenter – men på at invitere fire unge specialeskrivende og nyuddannede landskabsarkitekter fra Københavns Universitet til Kerteminde for at løfte opgaven med at planlægge og visualisere den fysiske landskabsplan for Sybergland.

- Det har været fantastisk at få mennesker tilknyttet projektet, der ikke kendte Sybergland på forhånd, men som synes, opgaven var vildt spændende, siger Ninna Kruse Larsen, der er geograf i Kerteminde Kommune og tovholder på projektet.

To gange af tre dage boede og arbejdede de unge landskabsarkitekter i Kerteminde. De fik deres daglige gang på rådhuset, samarbejdede med forvaltningen og blev klogere på Sybergland og landskabet.

Malervogn og fugleskjul

Projektet er mundet ud i en flot landsskabsplan i form af en folder, der i tekst og billeder beskriver de tiltag, der skal gøre det rekreative område tilgængeligt for lokalbefolkningen.

Planen bygger på de ideer, der tidligere er fremkommet blandt borgere og foreninger i lokalområdet og omfatter bl.a. et udendørs læringsmiljø, hvor børnehavebørn, skoleelever og aftenskolekursister kan få undervisning, hyggelige shelters af træ, hvor man kan overnatte, et malervogn i stil med Fritz Sybergs berømte ’Villa Hjulben’ fra hvilken man kan udfolde sin indre kunstner, et fugleskjul hvorfra man kan observere det rige fugleliv, og broer og træstier såkaldte ’boardwalks’ på kryds og tværs af søer og vådområder.

- Alle både i kommunen og blandt vores samarbejdspartnere har været begejstrede for projektet. Det har overgået både vores forventninger til proces og slutresultat, siger projektleder Ninna Kruse Larsen.

I slutfasen afholdt kommunen et møde med nøglepersoner fra forskellige interessegrupper med henblik på at afstemme planen i forhold til de ideer og det materiale, der tidligere var indsamlet blandt borgere og foreninger.

Fonde siger ja

Bagefter præsenterede projektgruppen landskabsplanen for Kerteminde Kommunes Erhvervs- og Vækstudvalg, der i december 2015 godkendte planen.

Ninna Kruse Larsen glæder sig over, at også de fire specialeskrivende og nyuddannede landskabsarkitekter har haft udbytte af projektet.

- To af dem er kommet i job efterfølgende, og de siger alle, at de har kunne bruge dette projekt aktivt i deres jobsøgning. Det er ikke bare et skuffeprojekt, men et politisk godkendt projekt, vi som kommune arbejder ud fra at realisere, siger hun.

Næste skridt bliver at søge fonde. Alt skal finansieres udefra. Det går godt.

- Vi har tidligere fået afslag hos mange fonde. Men det, at vi har fået lavet en helhedsplan for området, gør, at fondene nu kan se, hvordan det konkret kommer til at se ud. Det er derfor, jeg sidder med hænderne over hovedet, siger Ninna Kruse Larsen, der regner med, at Sybergland er klar i eftersommeren 2017. 

Til den tid skal borgerne, som der står i landskabsplanen ”kunne iagttage og involvere sig i landskabet og dyrelivet – ligesom fynbomalerne gjorde det.”

For Ninna Kruse Larsen og resten af Kerteminde Kommune har projektet givet blod på tanden.

- Vi har lært, at vi skal finde modet til at gribe nye og kreative opgaveløsninger. Den erfaring vil vi tage med videre.